At rygning var på dagsordenen da Klarahus ville gøre noget for personalets sundhed og trivsel, var ret oplagt. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse blandt personalet lå andelen af rygere på 41 pct. – langt over de 23-24 pct. af den samlede befolkning som endnu ikke har droppet den sundhedsskadelige last.

Men centerchef John Zachariasen ville gerne gøre noget for både sundhed og trivsel blandt medarbejderne, og det blev der mulighed for da Klarahus kom med i Projekt Sundhedsledelse under Folkesundhed København.

– Vi ville gerne arbejde struktureret med at skabe en mere sund arbejdsplads. Men samtidig var vi meget opmærksomme på at vi fik taget dialogen med medarbejderne, så det blev gjort ordentligt, forklarer han.

Ud med røgen

Det betød en længere møderække med MED-gruppen før der blev lagt en plan, hvis første trin hed røgfri arbejdstid fra 1. maj i år. Et trin der blev forberedt grundigt med forskellige tilbud om assistance til rygestop. Og som havde både en sundhedsmæssig og en social dimension.

– Jeg tror på at når man er mere sund, har man også mere overskud til sit arbejde. Det er det vigtigste. Derfor har vi som ledelse heller ikke haft intentioner om eksempelvis at måle på sygefravær før og efter indførelse af røgfri arbejdstid

– Samtidig ville vi have en bedre balance i personalegruppen. Tidligere var der dagligt 30-40 medarbejdere der gik ud og røg på skift. Det gav en slags ulighed – også i ledergruppen, hvor jeg jævnligt sad næsten alene tilbage i pauserne. I dag har vi allerede en bedre integration i personalegrupperne, siger John Zachariasen.

Medarbejdere har også givet tilbagemeldinger om at flere beboere – som jo ikke kan forbydes at ryge – er begyndt at tage hensyn til de røgfrie medarbejdere og undlader at ryge på fællesarealer.

Pilates i pausen

Som en del af dialogen med MED-gruppen blev der indsamlet forslag fra personalet til hvad der kunne gøre deres arbejdsplads sundere.

Fælles, fysisk aktivitet var et af de ønsker der blev fremsat med størst styrke. Derfor er der i efteråret taget hul på at arbejde med dette emne. I første omgang via to ugentlige pilates-træninger, som er tilrettelagt på et tidspunkt hvor flest muligt medarbejdere kan være med – i arbejdstiden, vel at mærke.

– Der har før været initiativer i medarbejdernes fritid som ikke helt vandt tilslutning. Så nu prøver vi om det kan gøre en forskel på denne måde, forklarer John Zachariasen.

Centerchefen har selv sat tid af til at være med de første gange, mens den professionelle pilates-instruktør – der i forvejen er ansat på Klarahus som diætist – får sveden frem på plejepersonalets pander.

– Dette tilbud er vores første initiativ på området. Måske gør vi det ikke længere om fire måneder. Men så er det fordi vi i stedet vælger at arbejde med en anden slags fysisk aktivitet – vi vil gå langt for at følge op på ønsket om motion i MED-gruppen. Jeg synes selv et forslag om at alle i en periode arbejder med skridttæller, lyder sjovt. Men det er også vigtigt at personalet ikke føler vi jager dem, siger John Zachariasen.

Der er mange muligheder for øget fysisk aktivitet man endnu ikke har afprøvet.

Men rygningen – den kommer ikke tilbage blandt personalet på Klarahus.

– Der har været meget mindre modstand end man kunne have ventet, og vi hører nærmest ikke om det længere. Nu er det motionen der skal have opmærksomheden.

Som en sidegevinst til personalegruppens aktiviteter håber Klarahus-ledelsen at fokus på sundhed og aktivitet også vil smitte af på beboerne i deres dagligdag.

Projekt Sundhedsledelse under Folkesundhed København går ud på at få sundhed ind i allerede eksisterende strukturer på arbejdspladsen. Projektet leverer projektledere og rådgivere, som assisterer med de tre eller fire projekter en arbejdsplads skal arbejde med i en periode på to år. Klarahus arbejder med fire projekter, hvoraf der er taget hul på de to første: Røgfri arbejdstid (ikke røgfri arbejdsplads, da beboerne ikke kan forbydes at ryge) Fysisk aktivitet i arbejdstiden Sundhed i APV Sundhed i ledelsesmæssige beslutninger