Memira Eyecenter

Syn

blank

Brillefri med linseudskiftning: Sådan foregår det

En linseudskiftning er et forholdsvis hurtigt indgreb. Derfor er operationstiden selvfølgelig også kort, ca. 15 minutter pr. øje. Forvent at skulle opholde dig på klinikken i ca. to timer.

Begge øjne opereres samme dag, lige efter hinanden. Efter endt operation skal du tilbringe lidt tid i venteværelset, hvorefter du kan tage hjem, når dine øjne er blevet kontrolleret.

Operationen er inddelt i tre faser: før, under og efter.

1. Før operationen

Først og fremmest tilbydes du et beroligende middel, hvis du er nervøs forud for operationen. Du føler ingen smerte i forbindelse med indgrebet, men lidt nervøsiteten er dog helt normal.

Inden du kommer ind til øjenlægen, får du nogle bedøvende og pupiludvidende øjendråber. Øjenlægen foretager sin egen selvstændige undersøgelse, for at sikre, at dine øjne er klar til operationen.

2. Under operationen

Kort før operationen dryppes øjet igen med bedøvende dråber, og du renses rundt om øjet.

Kirurgen går nu i gang med at fjerne din naturlig linse, hvilket er et indgreb, der udføres med meget fine instrumenter.

Selve indgrebet udføres ved at lave en mikroskopisk åbning i den forreste del af øjet, hvorefter den stivende linse tages ud og den syntetiske linse sættes ind. En linseudskiftning tager ca. 15 minutter pr. øje.

Når første øje er færdigt, fjernes udstyret. Inden operationen på det andet øje påbegyndes, finder operationsteamet nye, sterile instrumenter frem. Herefter foretages den samme procedure på det andet øje.

Hele operationen er smertefri, da du er bedøvet. Derfor kan du være helt rolig.

3. Efter operationen

Synet kan være en kende sløret lige efter operationen, men du vil sagtens kunne se og læse uden briller – dem skal du aldrig bruge igen.

Når indgrebet er færdiggjort, bliver du fulgt ind i et hvilerum, hvor du får lov til at slappe af i en halv times tid. Dernæst undersøges du af operationsteamet, som skal sikre, at alt forholder sig, som det skal.

Efterfølgende kan du tage hjem og hvile resten af dagen. Før du tager hjem, aftales din næste kontroltid. Det er selvfølgelig vigtigt, at dine kontroltider overholdes, da helingsprocessen skal følges nøje.

Du får øjendråber med hjem, som skal dryppes i øjnene med i den kommende tid. Det kan tage tre til tolv måneder at vænne sig helt til sit nye syn, men du ser godt umiddelbart efter operationen.

For at finde ud af om du overhoved er egnet til en linseudskiftning, skal du til en grundig undersøgelse. Undersøgelsen foretages af en specialuddannet optiker. Denne undersøgelse tager ca. en time.

 

Vis alle samarbejdspartnere