Hvis man er bange for at bevæge sig, kommer man nemlig ind i en ond cirkel, fordi man får øget fokus på smerterne, bevæger sig mindre og mindre, og bevæger sig på en uhensigtsmæssig måde. Fænomenet kaldes fear avoidance-adfærd. Man ved fra forskning at fear avoidance-adfærd er en væsentlig barriere for at blive rask/smertefri.

Fear avoidance kan skyldes dårlige erfaringer eller måske noget man har hørt eller læst som har gjort en bekymret; og derfor er faglig og god kommunikation fra sundhedspersonalet en af de vigtigste faktorer i behandlingen af smertetilstande.

Man øger tilliden til kroppen

Inge Ris er fysioterapeut og smerteforsker. Hun fortæller at mennesker der af natur er pessimistiske eller bekymrede, har større sandsynlighed for at udvikle fear avoidance-adfærd, ligesom det øger risikoen at være stresset, deprimeret eller have dårlige erfaringer med smerter fra tidligere. Uanset hvad kan det være svært at vide hvordan man skal komme videre, og hvad man må og ikke må, hvis man har haft smerter i meget lang tid.

En måde at lære at håndtere kroniske smerter på, kaldes pacing. Her trænes patienterne i at kunne udføre gradvist flere hverdagsaktiviteter. Det har Inge Ris god erfaring med fra flere forsøg.

Man starter med at måle hvor længe man kan udføre en bestemt aktivitet uden smerte; så trækker man 20 pct. fra og træner dette fx tre gange om ugen. Herefter øger man 20 pct. hver anden uge, forklarer hun.

Meningen er at træningen skal ændre aktiviteterne fra noget negativt til noget positivt. Målet er at få succes; at opleve at kunne bevæge sig uden angst, uddyber Inge Ris, og tilføjer:

Pacingen øger gradvist tilliden til kroppen, så den onde spiral kan vendes. For med øget bevægefrihed kommer øget livskvalitet og øget generel sundhed.