Ondt i hoften

Slidgigt er den mest kendte, men der kan være mange andre grunde til at du har smerter i hoften.

Da jeg for godt 20 år siden blev færdig som fysioterapeut, var der nærmest kun én ting man kunne fejle i sin hofte, nemlig slidgigt.

Sådan er det ikke længere. Der er stadig mange danskere der har slidgigt i hoften, men vi er i dag blevet meget mere nuancerede når vi diagnosticerer hoften, og dermed er behandlingsmuligheder og anbefalinger forbedret.

Symptomer fra hoften kan stamme fra enten ledstrukturer (knogler, ledbånd osv.), bløddele (muskler mv.), eller fra såkaldte refererede smerter, dvs. smerter der opleves i hoften, men stammer fra et andet sted, fx ryggen.

Anatomi

Hoften er et stort vægtbærende led – det største i kroppen. Det danner overgang imellem krop og ben, og fordi det er et kugleled, giver det mulighed for stor bevægelse – vi kan bøje, strække og rotere benet, trække det ud til siden og ind foran det andet.

Hofteleddet består af hofteskålen (som er en del af bækkenbenet) og lårbenets hoftekugle (se fig. 1). Både hofteskålen og hoftekuglen er beklædt med glat brusk, som beskytter knoglerne og sikrer en friktionsfri bevægelse. En forholdsvis stram ledkapsel omgiver leddet. Den sidder fast på bækkenkanten gennem en tyk bruskskive, kaldet ledlæben eller labrum . Ledlæben virker nærmest som en tætningsmanchet og bidrager til stabiliteten.

Rundt om hoften arbejder forskellige muskler. Det er nødvendigt med både stabiliserende og bevægende muskler, fordi leddet på den ene side skal være mobilt (kunne bevæge sig på forskellige måder) og på den anden side meget stabilt (holde kropsstammen og benene stabile i forhold til hinanden). Flere muskler strækker sig mellem ryggen, bækkenet og hoften. Derfor er det ikke at ualmindeligt at mærke symptomer fra flere områder samtidigt.

De mest almindelige hoftesymptomer

Slidgigt i hoften (hofte-artrose)

Slidgigt ødelægger og nedbryder langsomt ledbrusken, så knoglernes beskyttelse forsvinder –og det giver smerter. Bevægeligheden bliver dårligere, og leddet stivere.

Slidgigt kan i let grad være uden symptomer, men ofte opstår hoftesmerter især i starten af og efter længere tids gang. Har man fremskredet slidgigt, vil man typisk få svært ved at bevæge hoften, især bliver det svært at dreje benet udad eller indad.

Slidgigt er udbredt hos midaldrende og ældre mennesker. Ordet kan give indtryk af at noget er slidt, og at man derfor hellere må holde det i ro. Det omvendte er dog som regel tilfældet: Fysisk aktivitet kan virke opbyggende på leddet.

Hofte-indeklemning (impingement)

Når hoften bøjes opad og evt. drejes, kan ledlæben komme i klemme der hvor lårbenet holdes ind i ledskålen; og både ledlæben og brusken kan tage skade.

Tilstanden rammer ofte sportsaktive personer og udvikler sig typisk gradvist, fra fx at have ondt under træning til smerte ved dagligdags aktiviteter. Diagnosen kan bekræftes ved billeddiagnostik – bedst ved MR-artrografi.

Smerten føles fortil og på ydersiden af hoften som pludselige, stikkende smerter ved bevægelse; evt. er der samtidig klikken og låsning i hoften. I svære tilfælde kan det ende med en kikkert-operation hvor beskadiget væv repareres eller fjernes. Inden da er det dog vigtigt at have afprøvet fysioterapi med aflastning, trænings-styring og specifik træning af musklerne omkring hoften.

Muskelsmerter

Smerter i musklerne omkring hoften er ikke ualmindeligt, eksempelvis på grund af problemer i hofteleddet eller som en isoleret skade, fx en idrætsskade.

Mest almindeligt, især blandt idrætsudøvere, er at senen på hoftens inderside (psoas major) er irriteret. Det viser sig som smerter i lysken når man belaster hoften. Smerterne bliver værre når man bøjer hoften bagud, fx hvis man går hurtigt, løber eller laver retningsskift.
Smerter i lysken pga. seneirritation kan også forekomme i den muskelgruppe der bevæger hoften indad – igen typisk i forbindelse med sport (fx fodbold, ski- og skøjteløb). Her stråler smerterne som regel nedadtil på indersiden af låret.

Smerter dybt i balden, evt. med udstråling ned i benet, kan stamme fra spænding i musklen piriformis. Den ligger tæt på ischias-nerven, og derfor kan muskelspændingen give nogle af de samme symptomer som en discusprolaps. Smerter der trækker ned i benet, bør altid undersøges af en læge, fysioterapeut eller kiropraktor.

Muskelsmerter kan bl.a. behandles med massage og øvelser der tilpasses individuelt af en fysioterapeut. Formålet er at skabe en bedre muskelbalance omkring hoften, så bevægelserne kan foregå mere hensigtsmæssigt.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Klinikker i nærheden af dig