Plads til både party og fornuft. Det er et af målene for pianist og journalist Nikolaj Koppel. Han sørger for luft i hovedet og holder fedme-ulven på afstand med regelmæssige ensomme  løbeture. Og så har han opdaget at stress er en farlig fætter at lege med.

Nikolaj Koppel siger ikke nej tak til rødvin, fest og god mad. Men alt det sjove koster så på en anden konto i hans indre budget.

– Jeg gambler nok mindre med mit liv nu end da jeg var ung. Nu ved jeg at jeg kan dø, hvis jeg skal formulere det lidt hårdt. Jeg har en svaghed for at spise god mad, og derfor må jeg holde fedme-ulven på afstand. Det gør jeg ved at spise sundt til hverdag og løbe hver anden dag, siger den klassisk uddannede pianist, der for 11 år siden forlod en  imponerende solistkarriere for at afprøve nye sider af sig selv; senest som vært på Aftenshowet. Her  stoppede han i maj for at søge nye – i skrivende stund ikke offentliggjorte – veje i eller uden  for DR. Sin løbetræning har han til gengæld ingen planer om nogensinde at slippe.

– Jeg vil meget nødigt være ham der underholder middagsselskabet med hvor epokegørende det var for mig at begynde at løbe for 10 år siden. Det lyder så frelst. Men faktum er at løb  giver mig utroligt meget ud over frihed til at spise hvad jeg har lyst til.

Nikolaj Koppel nævner ro, energi og velvære som udbytte af sine ture i Frederiksberg Have, Søndermarken og Vestre Kirkegaard. Gode ideer dukker også op på ruterne. – Jeg får luftet hovedet igennem når jeg løber. Mit liv er temmelig hektisk, og derfor nyder jeg  den mentale stilhed. Løb er ingen lidelse for mig. Jeg er også vokset op med at det er  naturligt at yde før man nyder. Men var det sundere at ligge på sofaen, så gjorde jeg måske nok det, siger dommeren fra Talent med et smil.

Han fortæller om at vokse op i Australien med danske musikerforældre.

– Mine søskende og jeg skulle øve hver eftermiddag på vores instrumenter før vi måtte se  tv. Jeg har fået disciplin ind med modermælken og kan bedre nyde at ligge med en bog  under parasollen hele dagen og spise tre retter til aften på familiens badeferie hvis jeg har løbet en tur om morgenen, siger han.

Usexet at gå op i søvn

Nikolaj Koppel forklarer at han gerne vil have plads til begge ekstremer i sit liv.

– Både det partyagtige og det fornuftige. Jeg ønsker at holde mig sund og rask, men har  nogen lavet en motherfucker af en chokoladedessert, er det i mine øjne både uhøfligt og  ærgerligt at takke nej til et stort stykke.

Siden starten af januar har han sammen med Hella Joof bestyret radioprogrammet Åbent  Hus, der mest handler om klassisk musik.

– Forleden havde vi min favoritkok Paul Cunningham i studiet. Han fremstillede sin særlige  udgave af den klassiske italienske suppe minestrone, som er fuld af olie, pølse og bacon  og smager fabelagtigt. Jeg nød retten i fulde drag. Næste dag løb jeg en tur på 10  kilometer, siger Nikolaj Koppel, der også gør sig umage med sin søvn.

– At sove meget virker temmelig usexet, og derfor fortæller jeg sjældent hvor meget jeg  går op i min nattesøvn. Men det sker altså ind imellem at jeg tvinger mig selv til at gå i  seng halv ti, og det har jeg det rigtig godt med. Og nu vi er ved det, kan jeg også lige så
godt stå helt frem og afsløre at jeg ikke drikker kaffe efter klokken tre. Så er det i hvert fald koffeinfri kaffe.

Færten af stress

Det var tiden som musikchef i Tivoli der lærte Nikolaj Koppel betydningen af søvn.

– Dengang havde jeg perioder hvor jeg sad og besvarede e-mails klokken halv tolv om aftenen. For at være et skridt foran når jeg mødte næste dag. Det var et krævende  chefjob med et højt forventningspres – særligt det første år hvor jeg skulle bevise mit  værd. Jeg snusede til stress, og fandt ud af at det er en farlig fætter som man ikke skal  lege ret længe med, fortæller han.

– Livet skal jo gå op i en højere enhed, og der er ikke altid tid til otte timers nattesøvn. Heldigvis kan jeg nærmest sove på kommando. Jeg kunne lægge mig lige der og falde i søvn hvis jeg ville, siger han og peger på et ledigt bord i DR Byens kantine.

Nikolaj Koppel tygger videre på sin rugbrødssandwich.

– Når jeg kan, tager jeg en timeout hvor jeg lige sætter uret på fem minutter, lukker øjnene og laver sort skærm. Det er utroligt effektivt når jeg som tv-vært møder klokken 10 og først skal peake ni timer senere Jeg kan ikke have en offday uden at en halv million seere ved det, siger han.

– Har jeg været på en hel dag, er jeg er i hvert fald ikke klar til at modtage 10 gæster.  Selvom jeg selvfølgelig godt ved at det nok er syv gange mere krævende at operere  hjerner end at lave interviews eller planlægge koncerter. Jeg sørger for dage hvor jeg kan puste ud. Det vil jeg også have i mit nye job, hvad det end bliver, slutter Nikolaj Koppel.

---