Mountainbike – Sjovt, vildt, mudret, råt (og potentielt farligt)

Tekst: Allan Tvilum Bachmann, fysioterapeut hos Hornslet Fysioterapi og MTB-træner

Foto: Shutterstock

Mountainbike er blevet overordentligt populært, og det myldrer med glade ryttere i skovene lige nu. Mountainbike er effektiv træning i Guds frie natur, men i kølvandet på populariteten er fulgt en række grimme skader.

Mountainbike-sporten er boomet de senere år. På eliteniveau, på motionsplan og i alle aldersklasser. Og som en positiv følge af populariteten er der kommet mange flere spor i skovene, hvor man kan boltre sig på sine knopdæk.

Mountainbike (MTB) er en fantastisk motionsform. Det er sjovt, du opnår en herlig følelse af frihed, du oplever naturen helt tæt på, og ikke mindst er det rigtig god træning: Du træner din kondition og udholdenhed på en varieret måde, og der er et større aspekt af helkropstræning og teknik end hvis du cykler på landevejen. Det betyder blandt andet at din balance og motorik også får et løft.

Bagsiden af medaljen

Der er dog en bagside af medaljen for mountainbike-sporten. Igennem de senere år er der sket en del ulykker med alvorlige følger; herunder ulykker med brud på rygsøjlen og i den mildere ende af skalaen dusinvis af brækkede kraveben. Skader man kender fra boldspil, så som overrevne korsbånd og meniskskader, er til gengæld få. Det samme gælder overbelastningsskader som løberknæ og akillessene-problemer. Mountainbike er skånsomt for leddene, og personer med skader fra eksempelvis fodbold eller løb kan derfor tit cykle i stedet. En konsultation hos en fysioterapeut med speciale i at indstille cykler kan her være en god investering.

Skaderne opstår primært blandt motionister, og det stigende antal skader kan til dels forklares med det større antal udøvere, men der er alligevel sket en forandring i sporten, og det er uhyre vigtigt at få antallet af skader bragt ned.

Skader kan forebygges

Dine evner som mountainbiker udgøres grundlæggende af to egenskaber: Fysik og teknik. Er du i dårlig fysisk form, kan du ikke udnytte din teknik, og omvendt. Selvom du er en dygtig tekniker, vil du, hvis du kommer træt hen til tekniske passager, køre dem langsommere og mere usikkert end i frisk tilstand. Ser man på eliteløbene, er det da også de komplette ryttere som vinder. De som både kan træde og styre cyklen.

Som nævnt er mountainbike mere en helkropsaktivitet end landevejscykling og stiller fx større krav til styrke og stabilitet i skuldre, muskelkorset og arme (når du har kørt over 1000 rødder og bump, begynder det at kunne mærkes i armene!). Vil du i gang med mountainbike, skal du derfor træne både din fysik og din teknik. Få evt. hjælp til begge dele. Særligt den tekniske del kan være svær at arbejde med uden professionel hjælp, og en time eller to i selskab med en teknikunderviser er en rigtig god investering. Det vil fjerne de elementære fejl og give dig større sikkerhed på cyklen – og derved også mere fart.

Supplerende styrke-, konditions- og balancetræning er en rigtig god ide. At få kroppen på toppen er vigtigere end at investere i en dyr cykel.

Svære spor

Endnu en faktor er at sporenes sværhedsgrad  generelt er øget de seneste år. Der er flere menneskeskabte spor og byggede forhindringer. Sammenligner man med skisport, svarer det til at andelen af sorte pukkelpister er øget, og at de er blevet sværere. Ganske vist er cyklerne også blevet bedre til at klare tekniske spor, men cyklen er kun en brøkdel af ligningen – kroppen skal også følge med. Udviklingen er ikke kun negativ, for det er sjovere at køre på varierede tekniske spor. Men en del af forklaringen på skaderne findes måske her: Sporene har udviklet sig, men rytterne har ikke!

Det handler ikke kun om at være modig og komme hurtigt hen over det svære terræn. Det er det samme som på skipisten. Din krops evne til at reagere på den mest hensigtsmæssige måde i enhver situation er det vigtigste.