Hvad var det nu lige jeg skulle have med hjem? Du står i supermarkedet og kender sikkert situationen hvor du glemte hvad det var der skulle i indkøbskurven.
Måske vil du bruge alderen som forklaring, men det er faktisk også en situation der kan forekomme i en yngre alder. Vi kan alle blive afledt af andre tanker og gøremål, uanset alder. Derimod er det sikkert at vi med årene får sværere ved at lære noget nyt – hvis det er noget som ligger helt uden for vores erfaringsområde. Men ved at holde hjernen skarp kan vi fortsat være gode til at lære nyt, langt op i årene. Især hvis der er tale om ny viden og erfaring der kan lægges som nye lag på det vi allerede har på “lager” (langtidshukommelse).
Hjernen er bygget op af neuroner, og det er forbindelserne mellem dem der skaber vores hukommelse i form af viden og erfaring. I takt med at vi bliver ældre, mindskes hjernens indlæringsportal (den kan ikke danne så mange nye neuroner). Til gengæld kan vi bruge de netværk af neuroner som rummer vores viden og erfaring, således at det nyindlærte “hænges op” på den viden og erfaring som allerede findes.
At holde hjernen frisk gælder simpelthen om at bruge hovedet og holde kroppen i form.
Jerk W. Langer er læge og løber jævnligt maraton. Han fortæller at motion i høj grad er med til at styrke hjernen, fordi aktive muskler producerer muskelhormoner, de såkaldte myokiner. Myokinerne påvirker kroppen positivt ved eksempelvis at holde styr på blodsukker og kolesterol. Herved forbygger de sukkersyge og modvirker betændelsestilstande og kræft. Men mange af de flere end 200 typer myokiner som musklerne danner, er også meget sunde for hjernen, understreger Jerk W. Langer.
– Ved motion danner musklerne proteinstoffet BDNF, som har en forbløffende evne til at lave nye hjerneceller og danne nye forbindelser mellem hjernecellerne.
Det sker især i det hjerneområde der kaldes hippocampus og som er et centralt område for vores hukommelse og indlæring. Hjernescanninger dokumenterer at hippocampus allerede efter tre måneders løbetræning bliver op til 16 procent større. Man får simpelthen en større hjerne gennem fysisk træning og har dermed nemmere ved at lære nyt.
Motion får altså musklerne til at danne nye hjerneceller, men det er ikke de eneste positive virkninger fysisk aktivitet har for hjernen. Henning Kirk, læge, aldringsforsker og forfatter, opremser yderligere gavnlige effekter ved jævnlig motion:
– Man styrker kredsløbet og giver derved bedre blodforsyning til hjernen. Dette får stor betydning med årene fordi især frontallapperne er afgørende for korttidshukommelsen.
Tillige er det ret almindeligt for ældre mennesker at have mikroblodpropper som medfører træthed, nedsat opmærksomhed og dårligere indlæring og hukommelse, og motion er som bekendt naturens forebyggelsesmiddel mod blodpropper.
Herudover giver fysisk træning giver bedre stresskontrol, som er afgørende for hjernen, da længerevarende stress giver indlærings- og hukommelsesproblemer.
Stress kan desuden føre til depression og på længere sigt demens.
Slutteligt konkluderer Henning Kirk at fysisk aktivitet har en række gode psykologiske effekter.
– Vi får mere energi, bedre motivation og lyst til aktivitet. Vores selvbillede og selvtillid styrkes. Og alt dette har positiv virkning på indlæring og hukommelse.
Det er dog ikke en hvilken som helst form for aktiv træning der er med til at styrke hjernens indlæringsevne og hukommelse.
Både Jerk W. Langer og Henning Kirk fortæller om hvordan forskning viser at hjernen først og fremmest reagerer på konditionstræning.
– Der er ikke nogen forbindelse mellem muskelstyrke og intelligens. Det vigtige er at få pulsen i vejret ved eksempelvis løb, cykling, roning, spinning og svømning.
Det giver derimod ikke så meget for hjernen at løfte en masse jern i fitnesscentret, siger Jerk W Langer, der konkluderer at pulsen skal op flere gange om ugen for at man bliver klogere, gladere og sundere.
– Man kan alt andet lige ikke træne for meget, for der er intet der tyder på at hjernen kan blive for stor, slutter han.
En af Danmarks førende eksperter på muskelområdet, professor Bente Klarlund Pedersen, siger uden omsvøb at man direkte bliver klogere af at motionere.
Hun refererer til en svensk undersøgelse foretaget på over en million svenske mænd på 18 år. Den viser sammenhængen mellem kondition og intelligens hos teenagere.
– Man kunne vise en statistisk sammenhæng mellem de 18-årige mænds kondition og deres intelligens. Det vil sige: Jo højere kondition, desto større chance havde de for at score højt på intelligenstestene. De svenske forskere fandt også en tendens til at teenagerne med den højeste kondition havde den største chance for et højere uddannelsesniveau med velbetalte jobs til følge.
Meget tyder altså på at motion ikke blot forebygger at hjernen bliver langsommere med alderen, men at man ligefrem bliver klogere af fysisk aktivitet.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.