Mere normalt end de fleste tror

Et voldsomt stigende antal danskere behandles for psykisk sygdom. Psykisk sygdom er ikke kun en lidelse for den enkelte og dennes familie – det er også dyrt for samfundet. Mange af de syge kan blive helbredt, men tabuer og fordomme står i vejen.

Psykisk sygdom er langt hyppigere end de fleste tror. Omkring 200.000 danskere lider af depression, 200.000 af angst og 300.000 af misbrug. 20-25.000 er ramt af skizofreni og 50.000 af demens. Mange mennesker har symptomer på flere sygdomme, og vi regner med at 500.000 her og nu har symptomer på sygdom.

Præcist hvor mange mennesker der har psykisk sygdom, kan man dog ikke sige. Det afhænger af hvor man sætter grænsen mellem syg og rask. Og den grænse vurderes forskelligt af såvel fagfolk som forskere. De få eksisterende befolkningsundersøgelser viser da også meget
forskellige resultater.

Er der flere der bliver syge?

Medierne bringer ofte historier om at stadig flere bliver psykisk syge, men spørgsmålet er om det passer.

– Det ved vi faktisk ikke noget om. Det vi ved, er at langt flere mennesker behandles for psykiske sygdomme i dag end for 20 eller bare 10 år siden. Stigningen kan skyldes at flere er blevet syge – men den kan også skyldes at psykisk syge mennesker der tidligere ikke søgte eller blev tilbudt behandling, i dag får hjælp, siger psykiater og stifter af PsykiatriFonden, Jes Gerlach.

Psykisk sygdom er ekstremt belastende for dem der rammes. Sygdommen er pinefuld i sig selv, og dertil kommer at de fleste psykiske sygdomme belaster den syges sociale relationer og netværk markant. Social isolation forstærker ofte symptomerne og gør det sværere hurtigt at blive rask. Samtidig er der mange psykisk syge som føler sig ’dobbelt ramt’ af de mange fordomme der eksisterer.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen, WHO, er depression den sygdom i høj-indkomstlandene der belaster den syge hårdest og stjæler flest sunde leveår.

Arv eller miljø?

Ingen ved med sikkerhed hvorfor nogle mennesker får en psykisk sygdom og andre ikke.
Men der er arvelige faktorer, fysiske påvirkninger og psykiske belastninger som alle kan øge risikoen for at vi udvikler psykisk sygdom.Det er ligesom med vores fysiske helbred: Vi er fra naturens side født med styrker og svagheder i vores fysik. Men om en medfødt svag ryg ender med at give os svære problemer, afhænger af hvordan vi belaster den, træner den eller beskytter den i løbet af livet. Helt det samme gælder for den psykiske sårbarhed.

Alle mennesker er født med deres helt egne gener (arveanlæg), og nogle har større risiko for at blive psykisk syge end andre. Det gælder fx for maniodepressiv sygdom (som i dag kaldes bipolar sygdom) og Alzheimer-demens.

Vi kan blive udsat for fysisk skadelige påvirkninger under graviditeten, fødslen eller barndommen, som øger risikoen. Hvis en kvinde misbruger alkohol eller stoffer under graviditeten, kan det eksempelvis øge risikoen for psykiske problemer og sygdom hos barnet.

Psykiske belastninger i barndommen eller voksenlivet kan også markant øge risikoen for at udvikle psykisk sygdom. Det gælder fx hvis forældrene ikke kan tage vare på barnet. Eller hvis barnet misbruges psykisk eller fysisk, har psykisk syge forældre, mobbes i skolen, skal
flytte til et fremmed land, eller mister et menneske det holder meget af. Også som voksne kan vi udsættes for traumatiske og voldsomme begivenheder eller fx langvarig stress der kan udløse psykisk sygdom.

– Jo mere sårbar man er, jo mindre belastning skal der til før man reagerer med psykiske symptomer. Men alle, selv de mest stærke, kan blive angste, deprimerede eller begynde at se og høre ting der ikke er der, siger Jes Gerlach.

Psykisk sygdom er sjældent kronisk

Alle psykiske sygdomme kan behandles. Heldigvis bliver langt størstedelen raske igen, og mange opretholder job, familieliv og sociale
relationer hele vejen igennem sygdomsforløbet.

Selv mennesker med skizofreni, der tidligere blev betragtet som en kronisk sygdom, får kortere og mildere sygdomsforløb hvis de kommer tidligt i behandling – og op mod hver femte bliver helt eller delvist helbredt.

– At langt de fl este psykiske sygdomme kan behandles, betyder ikke at alle med psykisk sygdom bliver raske. Desværre er der mange der ikke søger behandling i tide og først henvender sig når de er blevet svært syge og måske har udviklet misbrug og svære sociale problemer parallelt med sygdommens forværring. En anden årsag til manglende behandling er desværre at kapaciteten i psykiatrien slet ikke er fulgt med stigningen i antallet at patienter, og det går ud over kvaliteten af behandlingen, siger Jes Gerlach, der i PsykiatriFonden gennem 16 år har arbejdet for at mindske fordomme og skabe bedre vilkår for mennesker med psykisk sygdom.

Kun få indlægges

Det er som udgangspunkt den praktiserende læge der afgør om en person er syg, hvad personen fejler, hvordan han eller hun skal behandles, eller om der er behov for en speciallæge (psykiater) til at stille den rigtige diagnose.

I dag er det meget få mennesker der bliver indlagt på en psykiatrisk hospitalsafdeling.

Mange behandles alene via praktiserende læge eller privatpraktiserende psykiatere og psykologer. Selv blandt de omkring 120.000 mennesker der hvert år er i behandling i psykiatrien, er det kun en tredjedel der behandles på et hospital. Størstedelen behandles ambulant – dvs. i distriktspsykiatrien tæt på patientens bopæl, så hverdag og socialt netværk kan opretholdes i størst mulig udstrækning.

Tabuer og fordomme

Der har altid været mange tabuer og myter om psykiske sygdomme. Psykisk syge og deres familier møder fordomme der ofte skyldes manglende viden og erfaring. Og fordommene spænder bredt. Nogle ser psykisk syge som svage mennesker der bare skal tage sig sammen.
Andre tænker at mennesker med psykisk sygdom er farlige og utilregnelige. Og rigtig mange vil helst undgå at tale om eller forholde sig til området.

– Undersøgelser viser at langt størstedelen af befolkningen finder det mere legitimt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom. PsykiatriFondens egne undersøgelser viser at hver femte dansker har løjet på sin arbejdsplads om årsagen til en sygemelding, og hver fjerde
har løjet sig fysisk syg over for venner og bekendte, siger Jes Gerlach.

Viden og et større kendskab til psykiske sygdomme kan komme frygten, myterne og fordommene til livs. Når psykisk sygdom ikke er accepteret i befolkningen, sker det ofte at de syge isolerer sig og måske undgår behandling. Ubehandlet psykisk sygdom resulterer i store lidelser for den enkelte, og det kan føre til misbrug, tab af arbejdsevne og undertiden selvmord.

Dyrt for samfundet

Psykisk sygdom er ikke kun en lidelse for den enkelte og for den syges familie – det er også dyrt for samfundet.I Danmark skønnes de samlede samfundsmæssige omkostninger til 55 milliarder kroner årligt. Det skyldes at omkostningerne til behandling er store, men i særdeleshed at flere og flere mennesker med psykiske sygdomme falder ud af arbejdsmarkedet.

Den andel der tilkendes førtidspension på grund af psykiske lidelser, er stigende internationalt, men tendensen er tydeligst i Danmark, hvor andelen er steget fra 30 pct. til 50 pct. på blot ti år.Førtidspension gives i stigende grad til personer med sygdomme som kan helbredes – f.eks. angst og depression.

Derudover er der en meget stor gruppe mennesker som stadig er på arbejdsmarkedet, men som kæmper med at holde fast i et job, har lange ledighedsperioder og hyppige eller langvarige sygemeldinger.Det vurderes at psykiske lidelser tegner sig for 35-45 pct. af alt sygefravær.

– Der er et kæmpe potentiale for samfundet i at forebygge psykiske sygdomme. Det ville mindske den menneskelige lidelse markant og nedbringe de langsigtede udgifter hvis man flyttede blot en enkelt milliard fra samfundets konto for tabt arbejdsfortjeneste til kontoen for forebyggende indsatser, tidlig opsporing og bedre behandling, slutter Jes Gerlach.

Så mange danskere lider af psykisk sygdom 1. Demens (50.000) 2. Misbrugslidelser (300.000) 3. Skizofreni og andre psykoser (30-40.000) 4. D epression og bipolar lidelse (200.000) 5. Angsttilstande (200.000) 6. Tvangstilstande (100.000) 7. Spiseforstyrrelser (100.000) 8. Personlighedsforstyrrelser – f.eks. borderline (100.000) Læs mere på www.psykiatrifonden.dk Kilde: ’De Psykiatriske Diagnoser’, 2010, Bertelsen, Munk og Munk-Jørgensen, PsykiatriFondens Forlag. Tallene er ca.-tal.