Marie holder sig i form – og i live

Hun dyrker sport på eliteplan, og hun kender sin krop til fingerspidserne. Men det er også nødvendigt, for hun lider af en livstruende lungesygdom. Af samme grund kører hun altid rundt med en mobiltelefon og en lås til cyklen for det tilfælde at hun skal fortsætte turen i en ambulance. Men hun kan ikke leve uden sport og action. Faktisk tror hun på at det er hendes gode form der har reddet hendes liv. Mød Marie Larsen Kunst, tidligere danmarksmester i mountainbike.

Marie Kunst elsker modgang. Modgang giver hende styrke, mener hun. Men på det seneste har hun nu haft lige lovlig meget af den.

Hun er plaget af en sjælden og medfødt sygdom, som får lungekredsløbet til at eksplodere og fylder lungerne med blod.

Under særlige og helt uforudsigelige omstændigheder hoster hun blod op.

– Det er meget ubehageligt, men det er aldrig sket for mig mens jeg har kørt på cykel. Alligevel er der en frygt for at det hele kan eksplodere under et løb, når først pulsen kommer op, forklarer Marie Kunst.

Hun er efter eget udsagn en djævel på en cykel. I flere sæsoner har hun været nærmest urørlig i mountainbike for kvinder.

Op ad bakke

Men de seneste år har hun i stigende omfang måttet overlade scenen til konkurrenterne.

Ikke mindre end seks operationer inden for det seneste år er det blevet til. Ved den sidste store lungeblødning og efterfølgende operation mistede Marie 25 pct. af sit blod og tabte tre kilo. Det er noget der kan ses på en spinkel og sportstrænet pige.

På den baggrund skulle man tro at Marie hellere skulle holde sig i ro. Men hun forsøger i stedet at holde sin træning ved lige.

En god investering

Lægerne mener ikke at det er hendes sport der har fremprovokeret sygdommen. Tværtimod. De har hele tiden anbefalet hende at blive ved med at cykle og holde sig i form.

– Jeg er overbevist om at min gode form, og hvad deraf følger af hjerte- og lungekapacitet, har reddet mit liv flere gange, siger hun.

Hun ser sporten og det at holde sig i form som en del af kampen for livet. Det er simpelthen en god investering at holde sig i form.

– Oven i det får jeg livskvalitet og glæde ved de sportslige oplevelser i naturen sammen med ligesindede, siger Marie, som selvfølgelig også tager sine forholdsregler under træningen.

Lidt gal

– Jeg kører rundt med en mobiltelefon og en lås. Mobiltelefonen skal jeg bruge til at ringe 112 hvis jeg pludselig hoster blod op. Låsen skal jeg bruge til at sikre min cykel så der ikke er nogen der stjæler den mens jeg kører bort i ambulancen, fortæller Marie med et lille smil.

Som for at sige at hun godt ved hun er lidt gal.

Men heldigvis sker der sjældent noget når hun er i bevægelse. Det er først når hun er i hvileposition, fx om natten, at problemet kan opstå.

Og i øvrigt håber hun hele tiden at den sidste operation har været – ja, netop den sidste.

Stædig og vedholdende

I mellemtiden må hun leve med at have døden som følgesvend.

– Det er en skræmmende og allestedsnærværende tanke at jeg kan dø af den her sygdom, siger hun.

Marie Kunst siger selv at hun er stædig og vedholdende. Det tør nok siges. Enhver anden ville nok have givet op for længst.

Lægger sig ikke ned

Modgang af enhver art taler til Maries stædighed.

– Jeg lægger mig ikke ned. Jeg GØR noget. Måske er det med til at udvikle min særlige evne for at udsætte behov. Når det hele ser mest håbløst ud, det gør ondt og jeg er træt og sulten, bliver jeg bare mere indædt og determineret – og endnu bedre til at køre, mener Marie.

Sit behov for bevægelse og action har hun det imidlertid svært med at skulle udsætte.

– Det er et stort tab ikke at kunne dyrke sin sport. Jeg føler at jeg går fuldstændig i frø når jeg ikke kan komme ud og bruge kræfter i naturen, og bruge min krop som jeg vil, siger hun.

Bange for at dø

Angsten for at dø er trods alt større end lysten til nye udfordringer.

– Jeg blev kun nr. 8 i DM i Mountainbike i sommer, for jeg kunne ikke give mig selv helt ud.

Jeg måtte hele tiden holde øje med at min puls ikke kom over det kritiske punkt som lægerne havde udstukket for mig. Det skyldtes ikke min sygdom, men at den medicin jeg havde fået, havde forårsaget en masse blodpropper i lungerne – og i øvrigt nedsat min lungekapacitet til under 50 % af det normale. Havde jeg ikke været så veltrænet, ville jeg på det tidspunkt have været blå i hovedet af iltmangel bare ved at sidde på en stol, fortalte lægerne mig.

Samtidig måtte Marie køre sit løb på en måde som minimerede risikoen for styrt. Med blodfortyndende medicin i kroppen kan et styrt være fatalt.

Til gengæld var Marie i kamphumør ved Maraton i Hillerød, som hun vandt – oven i købet i rekordtid.

– Jeg følte at det hele spillede og var fuldstændig i kontrol med min puls. Jeg kender min krop så godt at jeg ved hvornår jeg skal holde igen, siger hun. Og tilføjer at det godt kan være frustrerende ikke at kunne give sig selv helt ud.

Mod nye mål

Et liv med mesterskaber, træning og en uforudsigelig sygdom kombineret med et normalt arbejdsliv og familieliv kan virke som en umulighed. Det ved Marie godt.

– Jeg giver mig selv nogle år i sporten endnu, og ser hvor langt jeg kan komme. Men på et tidspunkt vil jeg gerne stifte familie. Jeg vil nok altid køre på cykel, men med et andet scope, siger hun.

Hun ser gerne nogle flere DM-medaljer på trofæhylden og nogle gode placeringer i de internationale løb inden cykelstien bliver lagt om.

Den kommende tid vil vise om Marie Kunst kan genvinde sin tidligere form og nå sine mål.

Du kan følge Marie på www.mariekunst.dk.