Cirka 40 procent af alle voksne mennesker snorker mere eller mindre højlydt. Men for 1-4 procent af danskerne er tilstanden livstruende. De lider af såkaldt obstruktiv søvnapnø, en tilstand hvor de øvre luftveje midlertidigt tillukkes under søvnen. Det bevirker at såvel blodets iltindhold som søvnkvaliteten falder.
Langt de fleste har aldrig fået deres sygdom diagnosticeret, og det gør dem til tikkende bomber i trafikken. Den dårlige nattesøvn gør dem nemlig mere eller mindre kronisk trætte i dagtimerne, og de risikerer derfor kortvarigt at falde i søvn på de mest ubelejlige tidspunkter, for eksempel bag rattet. Undersøgelser har vist at mennesker derlider af søvnapnø, har markant højere risiko for at blive involveret i en trafikulykke end andre – og en undersøgelse har afsløret at mange ubehandlede apnøpatienter kører bil svarende til at de havde en promille på 0,9 eller mere. Ubehandlet søvnapnø er tillige en stor belastning af hjerte og kar. Det øger risikoen for forhøjet blodtryk og på langt sigt for hjerneblødninger og blodpropper i hjertet.
Både snorken og søvnapnø forværres af alkohol og beroligende medicin, og overvægt er en vigtig disponerende faktor.
Snorken er lyde fra vibrationer i det bløde væv i svælget. Hvis svælget er for snævert, opstår der hvirvelstrømninger i luftstrømmen når man trækker vejret, og det er disse der får vævet til at vibrere.
Flere mænd end kvinder snorker, og overvægt øger risikoen for at snorke. Det skyldes at fedtvævet på halsens yderside og imellem svælgets muskler gør svælgets diameter mindre. Også anatomiske forhold kan forsnævre svælget, ligesom tilstande som næsepolypper, store mandler, skævheder i næseskillevæggen eller hævede slimhinder ifm. forkølelse kan udløse snorken.
Søvnapnø behandles typisk med CPAP-behandling (Continous Positive Airway Pressure), hvor et lille apparat gennem en slange og maske blæser luft med et lille overtryk ind i luftvejene og dermed holder luftvejen åben. Behandlingen er som regel meget effektiv: Vejrtrækningen bliver normal, og snorkningen ophører. Disse apparater er dog bekostelige, og nogle klager over at udstyret kan være ubehageligt at ligge med.
Det er endnu ikke veldokumenteret, men undersøgelser tyder på at øvelser der opbygger muskler rundt om luftvejene, kan være et gratis og forholdsvis simpelt alternativ. I et amerikansk studie delte forskerne en gruppe mennesker med obstruktiv søvn-apnø i to grupper: Den ene lavede daglige vejrtrækningsøvelser, den anden lavede hver dag 30 minutters øvelser for svælg/ hals, herunder at lave synke- og tyggebevægelser og at udtale bestemte stavelser hurtigt og vedvarende.
Efter tre måneder snorkede de der havde lavet halsøvelserne, mindre, sov bedre og havde reduceret intensiteten af deres tilstand med 39 procent. Kontrolgruppen viste stort set ikke fremskridt. Andre studier har vist en tilsvarende effekt – et enkelt viste endda at det at spille et blæseinstrument kan lindre søvn-apnø.
Søvnapnø er ikke det samme som den sjældne sygdom narkolepsi som kommer til udtryk ved en uimodståelig trang til at sove. Patienterne kan falde i søvn midt under en samtale, eller få anfald af pludselig afslapning i én eller flere muskler, så de f.eks. taber det de står med i hånden.
Symptomer på søvnapnø:
• Uregelmæssig snorken med stille perioder på 10-50 sekunder. Man kan se at personen kæmper for at få luft, men først når apnøen brydes – i forbindelse med forstyrrelse af søvnen – kommer luften igennem med en høj kraftig snorken. Patienten selv oplever kun en brøkdel af disse apnøer, men kan opleve ikke at være udhvilet om morgenen, lige meget hvor længe han har sovet.
• S øvnen er ofte meget urolig, man sveder meget og skal ofte op og lade vandet i løbet af natten.
• Om dagen opleves træthed/søvnighed, morgenhovedpine, manglende energi, øget irritabilitet. Særligt i monotone situationer kan man falde i søvn, fx ved
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.