En sund livsstil kan gøre den medicinske behandling for type 2-diabetes helt overflødig – eller holde den på et lavt niveau. Det er der bredenighed om. Er man overvægtig, er vægttab desuden vigtigt, men vejen til et stabilt blodsukker kan kræve mere end dét, og her opstår uenighederne: Skal man undgå fedt, spare på kulhydraterne, spise middelhavskost eller lade det glykæmiske index styre? Det kan være svært at finde rundt i de forskellige budskaber. Her er hvad videnskaben indtil videre kan fortælle os:

Mens medierne bugner med historier om sundhedsgevinsterne ved at skære ned på kulhydrater, holder sundhedsmyndighederne fast i at kulhydrater er nødvendige for vores sundhed. Det er kulhydraterne i maden der får vores blodsukker til at stige, og flere forskere peger da også på at mad med en begrænset mængde kulhydrat kan holde blodsukkeret stabilt hos en diabetiker – og dermed behovet for medicin minimalt. Der mangler endnu forskning på området, men hypotesen er at der kan ske en bedring i både blodsukker, blodtryk og kolesteroltal. Insulinproducerende celler vil virke bedre, og kroppen vil være mere følsom over for virkningen af insulin. Trods den tydelige her-og-nu effekt mangler der dog fortsat viden om de langsigtede konsekvenser ved en kost med færre kulhydrater.

Selvom der er uenighed om mængden af kulhydrat, er alle dog enige om at kvaliteten af kulhydrat er vigtig. Langsomme kulhydrater som gryn, grønt, korn, bælgfrugter, fuldkornsris og -pasta samt visse frugter vil som udgangspunkt fint kunne indgå i en varieret diabeteskost.  – og endda med et stabilt blodsukker til følge.

Hvis man udelader kulhydrater – eller en del af dem – vil det betyde større indtag af fedt og/eller protein. Nogle diæter hylder enhver form for fedt, mens andre skelner mellem fedttyperne. Sundhedsstyrelsen anbefaler en fedtbegrænset diæt, men med et primært indtag af vegetabilske olier. Forskning viser at en nedsat mængde mættet fedt fra animalske produkter og en større mængde umættet fedt fra planteriget er med til at øge følsomheden over for insulin og dermed sænke blodsukkeret på den lange bane. Samtidig er det med til at beskytte imod hjertekarsygdom, som er en hyppig følgesygdom til diabetes.

Forskellige diæter til forskellige mennesker

Så længe forskningen ikke med sikkerhed kan pege på én diæt der vil være gavnlig for folk med type 2-diabetes, kan man med fordel tilpasse standard-diabeteskosten til ens egne præferencer. De følgende diæter er dem der er forsket mest i:

Middelhavskost har vist sig at sænke langtidsblodsukkeret over tid og er kendt for at beskytte mod hjertekarsygdom. Kosten er rig på olier, fisk, fjerkræ, bælgfrugter, grønt, frugt, nødder samt vin i ny og næ. Der spises brød, men stort set aldrig mejeriprodukter, fastfood, slik/kage, læskedrikke og rødt kød.

Lavt glykæmisk index (GI): Glykæmisk index fortæller hvor meget en given madvare påvirker blodsukkeret. Jo lavere GI, des lavere påvirkning. I praksis er GI svært at bruge, da dette ændrer sig afhængigt af tilberedningsmetode og øvrige madkomponenter i måltidet. Men generelt er bælgfrugter, bulgur, parboiled ris, basmatiris, korn, æble, appelsin, pære og bær gode kulhydratkilder med lavt GI.

Diæt med lavt indhold af kulhydrat (30-40 pct. af energien): I en standard diabetes-kost bidrager kulhydrat med 50-60 pct. af energien. I denne diæt begrænses kulhydratmængden, typisk i form af mindre brød, pasta, ris, rodfrugter, sukker og kartofler. Der foretrækkes madvarer med lavt GI. Hvis kulhydraterne erstattes med fedt, er kvaliteten afgørende: forskning har vist at lavt kulhydratindhold og højt indhold af mættet fedt fra dyreriget øger risikoen for hjertekarsygdomme, kræft og dødelighed generelt, modsat højt indhold af fedt fra planteriget. Noget tyder på at kosten bør indeholde animalsk protein og mejeriprodukter for at have bedst effekt på blodsukkeret.

Ekstremt lavt kulhydratindhold (10-20 pct. af energien): Her spises fortrinsvist æg, kød, ost og grønt. Indholdet af kulhydrat er så begrænset at kroppen ikke har tilstrækkeligt med energi til at præstere ordentligt. Desuden vil indholdet af protein og fedt blive væsentligt højere end normalt anbefalet, og der er risiko for både hjertekarsygdom og nyrebelastning. Er man i behandling med insulin/insulinstimulering, er der desuden stor risiko for at få for lavt blodsukker.

Ned i vægt

Hvis man ikke orker at tænke i fordeling af kulhydrat, fedt og protein, skal man huske at en almindelig kost uden hensyntagen til blodsukker, men i moderate mængder, kan føre til vægttab. Et vægttab på blot 5-10 pct. af udgangsvægten kan være nok til at reducere den medicinske behandling af diabetes og forebygge hjertekarsygdom. Mange har succes med at tabe sig på kure med ekstremt lavt indhold af kulhydrat, men efter 1 år er vægttabet det samme som på øvrige kure, og det bliver svært at holde vægttabet. Det er nemlig de færreste der kan magte at forblive på en kulhydratfattig diæt, fordi den har konsekvenser for den daglige præstationsevne og de sociale sammenhænge.

Spis og løb dig fra diabetes

Maden har altså en stor betydning for hvor velreguleret en diabetes man kan opnå. Selvom sygdommen ikke forsvinder, kan den holdes i skak i årevis. Det betyder mange år med stabilt, velreguleret blodsukker, som mindsker risikoen for følgesygdomme markant. Og husk også motionen, som i sig selv har blodsukkersænkende effekt og beskytter imod hjertekarsygdom – og gavner humøret.

Særligt diabetes-venlige madvarer

Der er evidens for at følgende madvarer giver lav risiko for dødelighed ved diabetes type 2:

• 250-600 g grønt hver dag (jo mere grønt, jo højere effekt)
• dagligt indtag af frugt, fuldkorn og fisk (de fede med højt indhold af omega-3-fedtsyrer)
• 30 g nødder 5 gange om ugen

Der forskes i betydningen af:

• kalk fra mejeriprodukter
• magert kød