Indflydelse på egen arbejdstid giver skiftearbejdere bedre søvn, mindre behov for at slappe af efter arbejdstid og færre fysiske og mentale symptomer. Det viser resultater af et studie på 28 arbejdspladser med skiftearbejde, offentliggjort i Scandinavian Journal of Work, Environment and Health.
Resultaterne bekræfter tidligere forskning der har vist at medarbejdernes indflydelse på egen arbejdstid er en vej til bl.a. en bedre balance mellem arbejde og privatliv, færre helbredsklager og mindre sygefravær.
Kilde: arbejdsmiljoforskning.dk
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.