Motion, sund kost og praktisk erfaring i at omgås andre på en ordentlig måde. Det er det daglige arbejde for en gruppe indsatte i fængslet Kærshovedgaard.
– Jeg er helt færdig. Jeg tror jeg skal kaste op, lyder det forpustet fra en ung mand, der afslutter omgangene på træningsbanen i en lidt vaklende gangart.
Johnny Schouw kommer med en opmuntrende bemærkning, tjekker stopuret og noterer tiden. Alle nye deltagere i projekt KOSMOS begynder nemlig med at få målt deres kondition gennem en Cooper-test.
– KOSMOS står for Kost, Motion og Sammenhold, og for de fleste deltagere står det dårligt til på alle tre områder, fortæller Johnny Schouw, som har været med siden projektets opstart for to år siden.
Tilbuddet om at deltage i KOSMOS gælder for indsatte i fængslet Kærshovedgaard ved Ikast. De 18 deltagere er unge mænd i begyndelsen af tyverne, og i stedet for det daglige arbejde i fængslets have eller værksteder har de forpligtet sig til at arbejde med deres egen fysik og med at opbygge kroppen. Det sker f.eks. gennem løb, boldspil, mountainbike, spinning og boksning.
– KOSMOS blev til fordi vi havde en gruppe indsatte som var svære at fastholde i de sædvanlige arbejdstilbud. De havde en adfærd som skabte disciplinære problemer både i forhold til personale og øvrige indsatte, og vi ønskede derfor at give dem et tilbud om masser af motion og sund kost, fortæller Hans Kristian Vemmelund, som er leder af fængslet.
Han nævner at mange af deltagerne f.eks. aldrig spiste ordentlig morgenmad, og som noget af det første blev de store mængder cola og søde sager, som ofte følger med et hashmisbrug, udskiftet med sund kost, vand og mælk.
– Mange kender ikke fornemmelsen af at få noget ordentligt at spise, og hvad det gør ved kroppen, og de har aldrig oplevet den naturlige træthed og velvære som følger med fysisk aktivitet. Det ville vi gerne give dem, siger fængselslederen.
KOSMOS handler også om at skabe et positivt fællesskab med forbedret livskvalitet og selvtillid. Det sker gennem tættere relationer mellem personale og indsatte og gennem en anerkendende tilgang. Det er nyt inden for kriminalforsorgen, hvor der plejer at være spændinger mellem de indsatte og alle myndighedspersoner i uniform.
– For at være med skriver man under på en kontrakt om at man vil bidrage til fællesskabet med en positiv indstilling. Alle deltagerne bor i det samme afsnit, og vi prøver at gøre det lidt som en familie, forklarer Lene Hedevang, som sammen med Johnny står for den daglige ledelse.
Hun fortæller at målgruppen for KOSMOS oprindeligt var de svageste indsatte, som var fysisk præget af misbrug og dårlig ernæring.
– Vi tilrettelægger stadig programmet ud fra den målgruppe, men efterhånden er mange andre også kommet med. Ofte unge med rastløshed og uro i kroppen og måske noget ADHD, forklarer hun.
Denne formiddag er sveden ikke fordampet efter morgenens løbetur, før det går løs med boksetræning i fængslets gymnastiksal. En ghettoblaster i et hjørne holder pulsen oppe med dybe baslyde, kun overdøvet af Bettina Jacobsens stemme:
– Så er det 20-20. Fire minutter i alt. Og vand kan I hente i pausen, råber hun og får sveden til at drive ned ad deltagernes tatoverede overkroppe.
Bettina har fire danske mesterskaber i letweltervægt bag sig, men det er ikke det der giver hende de indsattes respekt.
– Det handler om at jeg som person møder dem med respekt – og derfor får jeg også selv respekt, siger hun og forklarer at omgangstonen i KOSMOS er anderledes positiv end det ellers opleves i fængslet, og at relationen til de indsatte er tættere. Måske fordi både indsatte og ansatte sveder sammen under de fysiske udfoldelser.
Fysioterapeut Christina H. Madsen er også psykoterapeut i fængslets misbrugsprogram, men udlånes en gang om ugen til KOSMOS. Sammen med psykoterapeut Else Lundby mødes hun med de unge indsatte i gymnastiksalen, og her er målet ikke at få pulsen op. Tværtimod står der afspænding og øvelser i mindfulness på programmet. Med lukkede øjne falder de trætte kroppe til ro på liggeunderlagene, mens Else med rolig stemme guider dem ud på en fantasirejse.
– Rigtig mange i gruppen går rundt med uro i sindet og forskellig slags motorisk uro i kroppen. Så vi begynder med små doser á ti minutters varighed, for det kan være meget grænseoverskridende for dem at møde stilheden, være i deres egen krop og mærke sig selv, forklarer de to instruktører, som er blevet positivt overrasket over de indsattes respons.
– Vi frygtede at de skulle rejse sig og gå, men i stedet ser de frem til det. Efter en omgang fysisk aktivitet er det rigtig godt for dem at falde til ro, og på den måde får vi også aktiveret begge nervesystemer, forklarer Christina, der i mange år har arbejdet med mere end bare fysikken.
– For mig hænger krop og sind uløseligt sammen. Hvis man vil noget med det fysiske, må man også kende til sin psyke, kende sine grænser, mærke sin egen krop og vide hvem man er.
Christina Madsen og Else Lundby vurderer at mindfulness kan hjælpe indsatte til ikke bare at handle spontant på et indfald, men at overveje det i tankerne først.
– På sigt kunne vi godt tænke os at der blev mere plads til refleksioner, men realistisk set må vi tage udgangspunkt i at de unge i KOSMOS er nogle energibundter som kan have svært ved at koncentrere sig, og som derfor har brug for at falde ned i deres krop en gang imellem, siger Christina, der brænder efter at tilbyde gruppen mere hjælp gennem mindfulness til at arbejde med deres selvværd og de automatiske negative tanker og grundmønstre som mange af dem bærer rundt på, og som er med til at forme deres adfærd.
– Hakkebøf med løg, kartofler og brun sovs, lyder svaret fra køkkenet, når deltagerne efter formiddagens motionsprogram stikker hovedet ind og spørger om menuen.
I modsætning til fængslets øvrige indsatte tilbereder KOSMOS-deltagerne maden i fællesskab og spiser sammen. De er opdelt i køkkenhold, og en del af programmet er at lære at lave ordentlig mad, købe ind, vaske op og gøre rent.
– Vi prøver at give dem nogle almindelige livsfærdigheder. For mange er det første gang de prøver at gøre rent eller lave mad, fortæller Johnny Schouw.
– Jeg plejede at leve af junkfood, slik og chips, og de sidste ti år tror jeg ikke jeg har spist morgenmad, afslører en af de unge, som hjælper med at sætte tallerkener på bordet.
Et par efterladte grovboller viser at morgenens måltid i KOSMOS var sundt og solidt, men Johnny understreger at man ikke er helsefanatikere.
– Vi lærer dem at lave ganske almindelig sund hverdagsmad, og de lærer om kost og ernæring undervejs ved at deltage i pligterne, forklarer han.
Efter seks uger i KOSMOS viser en ny test at de indsattes fysiske form er væsentligt forbedret, og selv evaluerer de programmet meget positivt. Men der findes ingen opgørelse over den længerevarende effekt.
– Fysisk kan vi måle deres udvikling, men ikke det rent menneskelige. Vi kan se at deres selvværd vokser, og vi ansporer dem til at fortsætte med at dyrke sport når de kommer ud. Det er langt lettere når de nu har fået en grundform opbygget. Vores håb er selvfølgelig at de holder sig ude af kriminalitet, men det er nok utopi for manges vedkommende når først de kommer tilbage til deres vante gænge, siger Bettina Jacobsen.
Hun håber imidlertid at sport og sund kost hænger ved, og at den praktiske konfliktløsning som de har oplevet i KOSMOS, har lært dem at tænke sig lidt om før de handler.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.