Sundhedstjek, sundhedsprofiler, sundhedsundersøgelser… Selv om vi umiddelbart er raske, bliver vi i stigende grad undersøgt og testet for at afdække hvor sunde vi er, og hvor stor vores risiko er for at blive syge. Det er positivt, mener mange, for så opdager vi måske problemerne i tide, og bliver motiveret til at gøre noget ved dem. Men, mener andre, vi undersøger for meget og sygeliggør os selv uden grund; og det koster både ressourcer og kan skabe unødig bekymring, hvis et enkelt testresultat ikke falder inden for ”normal”.

En af dem der mener at vi ofte måler mere end godt er, er Leif Skive. Han er idrætslæge, speciallæge i almen medicin og direktør for Amadeus Speciallægerne, og udfører ironisk nok selv forebyggende helbredstjek – et speciale han har fordybet sig i gennem mange år. Leif Skive mener da heller ikke at man skal droppe sundhedstjek helt, blot at man skal være bedre til at fokusere på hvad der er vigtigt for raske mennesker at måle på.

– For langt de fleste vil en snak om livsstilen sammen med en motionsanalyse være rigeligt til at få overblik over hvordan ens helbredssituation ser ud nu, og hvor den peger hen i fremtiden, siger han. Livsstilen har nemlig en enorm indflydelse på prognosen for helbred, livskvalitet og død. Og så er den som bekendt noget vi selv kan gøre noget ved nu og her.

Når Leif Skive udfører sundhedstjek, spørger han detaljeret ind til kost- og motionsvaner.

– Det er ikke nok at spørge ”Spiser du sundt?” eller ”Får du nok motion?”, for det mener mange – ubegrundet – at de gør. Vi taler naturligvis også om rygning og alkohol, ligesom jeg spørger ind til søvn, stress, det sociale liv, livsglæden osv. I fællesskab når vi så frem til et overblik over livsstilen, og er dermed nået meget langt i forhold til at skyde os ind på risikofaktorer for sundhed og helbred. Helt uden undersøgelser eller tests, forklarer han.

Der er dog nogle tests og målinger som Leif Skive anbefaler. For eksempel er en konditionstests et glimrende parameter på fysisk sundhed, ligesom det kan være hensigtsmæssigt at få målt sit blodtryk en gang om året hvis man er over 40-50 år gammel. Også livvidden giver et rigtig godt fingerpeg, særligt ift. risikoen for hjertekarsygdom, siger han.

Men målingerne kan og skal aldrig stå alene, og det er analysen af dem – i samspil med en række andre relevante informationer – der er vigtig, påpeger Leif Skive igen og igen. Det er bydende nødvendigt at alle oplysninger ses i en sammenhæng, og at konklusionen forklares så den er forståelig for den enkelte, mener han.

– Et kolesteroltal kan fx aldrig stå alene, men det er rigtig fint at kende sammen med andre målinger og oplysninger.

Er der ud fra livsstilssamtalen, arvelige faktorer eller tidligere undersøgelser mistanke om fx hjertesygdom, diabetes eller andre specifikke lidelser, vil Leif Skive foreslå supplerende relevante tests. For eksempel vil en blodsukkermåling for de fleste af os være spild af tid, mener han, men er der mistanke om diabetes, er en måling af langtidsblodsukker absolut påkrævet.

Hos fagforeningen Danske Fysioterapeuter sidder Henrik Hansen og holder styr på alverdens fysiske tests af muskelstyrke, funktion, kondition og meget mere. Han fortæller at der i dag findes masser af funktionstests der kan anbefales, og som er videnskabeligt underbyggede. Eksempelvis findes der en del tests der kan give indikationer på i hvor høj grad ældre mennesker kan klare sig selv fremadrettet, ligesom der findes valide tests til at vurdere børns motorik.

– Man kan sige at den type tests kan vise en rød, gul eller grøn lampe og sige noget om hvilke initiativer der skal sættes i værk, forklarer Henrik Hansen, og fortæller at fysioterapeuter anvender en lang række glimrende og gennemprøvede tests for mennesker med konkrete sygdomme og skavanker. De fleste er dog netop udviklet til særlige målgrupper og derfor ikke relevante i en forebyggende/afklarende sundhedsundersøgelse for en rask person i den erhvervsaktive alder.

Konditions- og muskelstyrketests er dog gode eksempler på fysiske tests der kan være relevante for den raske befolkning. Og er man ryger, over 35 år, og bliver man nemt forpustet ved fysisk aktivitet, er det relevant også at foretage lungefunktionsmåling, påpeger fysioterapeuten.

Men også Henrik Hansen fremhæver at det altid er alfa og omega at spørge ind til livsstilen – KRAMS-faktorerne – og at det er yderst vigtigt at forholde sig nøgternt til testresultater. Det kan sprede unødig bekymring når et resultat kategoriseres som ”afvigende”, ”lav værdi” eller lign. Tallene må aldrig stå alene og skal altid analyseres i samarbejde med en sundhedsfaglig person med overblik over alle parametre, understreger han.

---

Tests og målinger der giver mening for ”raske” Følgende kan være med til at sige noget om din sundhedstilstand: Kondition Konditionstests kan give en overordnet vurdering af din kredsløbsfunktion, som har stor betydning for sundhed og funktionsevne. Testen kan også bruges til at måle evt. forbedringer efter træning. (Se side xx) Muskelstyrke Muskelkraft har bl.a. betydning for hvor godt og hvor længe vi kan klare dagligdag og idræt, og du mister en meget stor del af dine muskelceller fra du er 45-50 år til du er 70. Videnskaben har dog svært ved at finde pålidelige og nemme muskeltestmetoder. BMI – giver et hurtigt overblik over hvor man ligger vægtmæssigt, men er ikke det bedste mål ift. sundheden, idet det ikke siger noget om fordelingen mellem fedt og muskler. Taljemål – er til gengæld vigtigt at holde øje med. Et højt taljemål øger markant risikoen for livsstilssygdomme. Kolesterol – kan være et vigtigt tal at kende, men kan (som de andre målinger) aldrig stå alene og skal altid vurderes i en helhed. Blodtryk kan svinge uden at det betyder noget særligt, men er blodtrykket konstant for højt, skal man gå til sin læge. Følg i øvrigt Sundhedsstyrelsens screeningsprogram for bl.a. livmoderhalskræft, tyktarmskræft mv Kilde: Leif Skive, læge og Henrik Hansen, fysioterapeut

Tjek din livsstil Hold øje med din livsstil (vær ærlig over for dig selv!). Den siger rigtig meget om din risiko for sygdom og for tidlig død. Rygning Rygning er den suverænt farligste risikofaktor af alle, når vi taler sundhed, helbred og dødsrisiko. Budskabet er nemt at huske: Lad være!   Motion Motion har enorm betydning for helbred og velvære. Du skal bevæge dig i hverdagen, helst svarende til mindst 10.000 skridt om dagen (du kan fint ”veksle” nogle af dem til cykling). Desuden skal du motionere med høj intensitet et par gange om ugen. Supplér med styrketræning og evt. balancetræning. Stress Det er okay at have travlt, men at være permanent stresset er decideret usundt og en risikofaktor ift. adskillige sygdomme. Søvn En god nattesøvn har stor betydning for både helbred, humør, velvære og sandsynligvis også bibeholdelse af normalvægt. Behovet kan svinge, men en overordnet anbefaling fra søvneksperter lyder på 7,5 timer hver nat. Kost Følger du Sundhedsstyrelsens kostråd, er du godt kørende kostmæssigt. Alkohol Hold dig inden for de anbefalede max 7 genstande for kvinder/14 genstande for mænd om ugen – jævnt fordelt. Socialt og psykisk Stimulerer du din livsglæde, og gør du noget der kan gavne dit humør? Dyrker du sociale netværk? Din psykiske og sociale tilstand har betydning for velvære, sundhed og fysisk helbred. Er du i særlig risiko for sygdom (er der fx diabetes, brystkræft, knogleskørhed eller åreforkalkning i nærmeste familie), er du ryger, ældre og svagelig eller på anden måde i særlig risiko for sygdom og nedsat funktion, så kan målrettede funktionstests og lægelige undersøgelser være relevante for dig.