Hvad er meningen – hikke

Fintfølende mekanismer

Hikke er en pludselig, ufrivillig og tilbagevendende reaktion i flere dele af kroppen på samme tid: mellemgulvsmusklen (diafragma) og stemmebåndene trækker sig sammen, samtidig med at strubelåget lukker. Sammentrækningen udløser som refleks en hurtig indånding af luft samt den velkendte hik-lyd.

Årsagerne til et hikkeanfald kan være mange, men det hænger oftest sammen med indtagelse af mad eller drikke: Hvis man har spist for meget, drikker noget koldt eller drikker alkohol. Det kan også sættes i gang af stress, udmattelse eller af en pludselig begejstring.

– Der er i bund og grund tale om krampe i en nerve i mellemgulvet, forklarer Albert Gjedde, som er professor på Københavns Universitets Institut for Neurovidenskab.

– Koordineringen mellem vejrtrækning og spisning styres af nogle meget fintfølende mekanismer, og hikke kan opstå ved forskellige udfordringer som øger vejrtrækningen eller ændrer på temperaturforholdene i spiserøret, siger professoren.

Kramper uden formål

Hikke er altså hverken forbundet med sygdom eller farligt i sig selv.

Men formålet med hikke er der diskussion om blandt eksperterne. Nogle mener at hikke er beregnet til at skabe et undertryk i spiserøret, hvis der sidder noget mad fast som man ikke kan synke. Nogle hælder til at hikke er en falsk vejrtrækningseffekt der skal regulere for en spontan iltmangel. Andre, løsere baserede, teorier forbinder hikken med evolutionen, da hvirveldyr udviklede lunger og skulle have et forsvar imod væske i åndedrætssystemet. Denne teori sammenligner mennesker med haletudsens transformation fra at have gæller til at blive landlevende som frø. Teorien kan dog ikke direkte bevises, selvom det kan konstateres at de fleste hvirveldyr kan blive ramt af hikkeanfald.

– Vi ved ikke nok om formålet med hikke. Men det er meget muligt det er en refleks vi har arvet fra andre pattedyr på et tidligere evolutionstrin, hvor det havde et formål eller en betydning. Vi kan se i dag at nogle aber kan grine – men gør det når de er bange, ikke glade. Hikkens formål kan have en lignende forklaring, siger professor Albert Gjedde.

Det er velkendt at fostre jævnligt får hikkeanfald når de ligger i livmoderen. Denne kendsgerning kan forbindes med både den ene og den anden forklaring – det synes i hvert fald sandsynligt at spædbørns hikke sættes i gang når de sluger fostervand.

Gamle husråd holder

De fleste anfald af hikke er overstået inden for kortere tid, men ofte har omgivelserne en række gode råd. Og selvom du ofte oplever det som om de gode råd er mere en selskabsleg end egentlig nyttige, giver mange af dem mening i en videnskabelig sammenhæng. Uanset om det drejer sig om at holde vejret, stå på hovedet eller drikke et glas vand fra den omvendte side af glasset.

– Alle de råd jeg har hørt om, forsøger at skabe en modsat påvirkning af den krampe eller spastiske reaktion som hikke er: Ved at stoppe vejrtrækningen og bukket sig forover skaber man et modtryk på den region hvor hikken foregår. Og det kan hjælpe med at blokere for den spontane krampe, siger professor Albert Gjedde.