Mange af os er tilbøjelige til at blive bekymrede over om rygsmerter kan være et tegn på alvorligere problemer. Men rygsmerter kan som regel betragtes på linje med smerter fra muskler og led andre steder i kroppen – irriterende, men de går over i langt de fleste tilfælde.

Smerter i ryggen kan være både indgribende og foruroligende – men der er meget sjældent grund til bekymring. 80-90 pct. af os vil mindst én gang opleve lænderygsmerter, og i løbet af et år har omkring hver anden voksne dansker ondt i ryggen. Men på mange måder kan det sammenlignes med andre forbigående tilstande der giver smerter og ubehag: Det er surt mens det står på, men det går over! Langt de fleste tilfælde går væk på en uge eller to, og hos mere end 8 ud af 10 kan der ikke gives en eksakt forklaring på smerterne. Der kan være tale om påvirkning af nerverne i ryggen eller anden rygsygdom, men da det ret sjældent er tilfældet, fokuserer denne artikel på det der i langt de fleste tilfælde er det rigtige at gøre: At få afklaret om du har grund til bekymring, og derefter forsøge at leve aktivt og bruge naturlig medicin uden risiko for alvorlige bivirkninger, nemlig fysisk aktivitet og træning.

Rygsmerter fylder meget i vores kultur og koster samfundet milliarder af kroner. Og selvom der har været forsket massivt i området og iværksat talrige forebyggende indsatser, er der stadig en række centrale spørgsmål der ikke er ordentligt afdækket. De seneste år har forskere og fysioterapeuter dog udviklet vigtig viden. Blandt andet ved vi, at langt de fleste mennesker med længerevarende rygsmerter har behov for at få afdækket om faktorer relateret til livsstil og vaner spiller en rolle. Eller om relativt simple faktorer relateret til bevægeapparatet spiller ind – det kan eksempelvis være misforståelser omkring hvad der er rigtigt at gøre når man mærker smerter. I en række tilfælde vil der desuden være behov for at lære at acceptere smerterne og håndtere hvordan man i kortere eller længere perioder bedst kan leve med smerter.

Forskning og anvendelse af moderne teknologi gør os dog hele tiden klogere på området, og din fysioterapeut er mere klar end nogensinde før til at undersøge, vejlede og guide dig hvis du er udfordret af smerter.

Det giver mening at skelne mellem akutte og langvarige rygsmerter. Begge typer smerte kan stamme fra alle strukturer der kan sende smertesignaler – fx muskulatur, ledbånd og knogler, der kan blive påvirket i forbindelse med fx løft, vrid eller voldsomme bevægelser, men også hvis du eksempelvis ”hænger” i de samme stillinger for længe, eller hvis der er ubalance mellem hvor meget du belaster dig selv, og hvor meget du restituerer – uanset om det skyldes psykisk stress eller stort fysisk pres efter hårdt fysisk arbejde eller træning. Den helt store forskel er, at når smerterne er længerevarende, vil centralnervesystemet ofte blive mere sensitivt, så du hurtigere mærker smerte, og der er risiko for at fx lette smerter eller ømhed opfattes som kraftigere smerter i din hjerne og i nervesystemet.

Smerte er ikke altid lig med skade

En vigtig pointe, der er afdækket gennem forskning, er at smerteopfattelse ikke nødvendigvis er lig med skade i vævet. Det er derfor vigtigt at du analyserer på om dine smerter er et naturligt udtryk for ømhed eller andet der hurtigt går væk igen. Hvis det er tilfældet, kan generel fysisk aktivitet, som fx at gå, cykle, svømme eller andet dynamisk arbejde, være godt til at speede processen op, og mange rygtilfælde går i sig selv i løbet af dage og uger. Er du i tvivl, kan din fysioterapeut rådgive dig, og nogle gange også hjælpe dig hurtigere gennem forløbet.
Hvis du gentagne gange oplever tilbagefald eller kommer ind i et længerevarende forløb, er det en god ide at konsultere en fysioterapeut. Flere og flere fysioterapeuter har efter- og videreuddannelser eller er specialister i håndtering af smerter og i at undersøge årsagen til at smerterne fortsætter.

Vær dog opmærksom når…

Der er dog situationer hvor du ALTID skal henvende dig til din læge eller fysioterapeut:

• Længerevarende smerteproblematikker uden fornuftig kendt forklaring, og hvor smerterne er til stede døgnet rundt
• Uforklarligt vægttab eller generelt dårligt helbred parallelt med udviklingen af rygsmerter
• Efter større eller mindre ulykker, hvor der er risiko for brud på knogler eller påvirkning af nerverne
• Smerter og føleforstyrrelser relateret til området omkring kønsorganerne, eller tab af kontrol over om du kan holde på urin og afføring

Til gengæld skal du huske at langt de fleste af os har en stærk ryg der fungerer fornuftigt i forhold til træningstilstand og alder. Hvis du bliver scannet, vil resultatet hos voksne ofte vise lettere tegn på ”slid”, der i ryggen bl.a. ses som lidt tyndere ledbrusk, eller måske er discus (bruskskiverne mellem rygknoglerne) blevet lidt mere flade. I en del tilfælde kan der endda ses tegn på nuværende eller tidligere diskusprolaps eller andet der kan medføre bekymring. Men mange af disse fund er helt naturlige, og forskning viser at mange mennesker der ikke har rygsmerter, også har de nævnte tilstande i ryggen. Kroppen ændrer sig med alderen, og på samme måde som aldringstegn kan ses i spejlet, vil en del af fundene på scanninger have samme karakter. Forskning tyder endog på at scanning øger risikoen for at rygsmerterne bliver kroniske – formentlig pga. de medfølgende bekymringer. Så vores bedste anbefaling er opsøge din fysioterapeut og få en ’second opinion’ og undersøgelse, hvis du har et scanningsresultat der bekymrer dig.

Spørgsmålet er så hvorfor nogle bliver ved med at have ondt i ryggen? Det kan videnskaben ikke give et konkret svar på, eftersom både psykiske, fysiske og sociale faktorer kan spille en rolle. Eksempelvis kan angst for bevægelse eller frygt for at smerterne ikke går væk igen, i sig selv være en væsentlig medspiller. De kraftige smerter der ofte opleves i det akutte stadie, får mange mennesker til at ændre bevægelsesmønstre, bevidst eller ubevidst. Ved akut rygsmerte begynder mange helt naturligt at gå med stive bevægelser og bevæger sig langsomt og stift. Det betyder at nogle muskler konstant spændes, og det kan i sig selv medføre at vi bliver stive og ømme. Derfor er det bedste du kan gøre i denne fase, at lave aktive bevægelser når det kan lade sig gøre – evt. kombineret med lettere smertestillende eller andet der kan dæmpe smerterne.

Man bør under alle omstændigheder undgå at blive fastholdt i stive og forsigtige bevægelsesmønstre, da det øger risikoen for at få smerter når man bruger musklerne. Og selvom ”holdet i ryggen”, der kan være forårsaget af naturlige reaktioner fra vævet, måske for længst er væk, vil der fortsat sendes signaler til hjernen, der tolker signalerne som smerter og dermed gør det smertefuldt at bevæge sig. Dermed risikerer man at bevæge sig endnu mindre og at holde musklerne konstant spændte for at undgå bestemte bevægelser og dermed starte en negativ spiral, hvor det uhensigtsmæssige mønster fastholdes – og man måske bliver endnu mere nervøs.

I nogle situationer har behandlere måske endda, uden at være bevidste om det, selv været med til at forstærke dette paradoks ved at forklare rygsmerter som et udtryk for rygsygdom og gøre patienterne unødigt bange, ligesom nogle træningsformer har forstærket det stive bevægemønster, den øgede spænding og en fastlåst vejrtrækning.

Det er vigtigt at slå fast at der ikke er tale om at smerterne ikke eksisterer. Hvis du eller dine pårørende har smerter, har de smerter… uanset årsagen! Og i den akutte fase, hvor fx et hold i ryggen kan give ganske voldsomme smerter, kan det for en stund også være hensigtsmæssigt at beskytte det smertefulde område via spænding i musklerne. Men hvis man fortsætter denne adfærd, er det som at halte længe efter at foden var forstuvet – og det bliver ikke bare uhensigtsmæssigt, men øger risikoen for at forstærke eller skabe smerte i sig selv.

Mange sundhedsprofessionelle fokuserer derfor på såkaldte biopsykosociale modeller i arbejdet med rygsmerter – specielt når situationen er længerevarende. Hermed bliver det endnu vigtigere at anerkende, at såvel biologiske (fx muskler og led, køn, alder og fysisk reaktion på smerterne) psykiske (fx angst, humør, følelser, holdninger til og reaktioner på smerte) og sociale (fx normer, kultur, job), kan spille ind på situationen.

Flere studier indikerer at viden måske er den væsentligste faktor i håndteringen af rygsmerter: Viden om at rygsmerter er almindelige, i langt de fleste tilfælde er ufarlige og går over igen, og at smerte ikke nødvendigvis er lig med skade i vævet. Hvis smerterne bliver ved, og konkrete rygsygdomme eller diagnoser er blevet udelukket, er det vigtigt at du – gerne sammen med din fysioterapeut eller læge – identificerer hvad der vedligeholder smerterne.

Forskningen viser at det langt hen ad vejen er bedst at holde sig i gang så meget som muligt. Fysisk aktivitet – dynamisk brug af musklerne – virker som udgangspunkt smertelindrende, mens inaktivitet og længerevarende statisk muskelarbejde kan give smerter.

Træning er vigtigt, men hvilke øvelser man vil have særligt gavn af, er individuelt. Undersøgelser viser at når man har smerter, ændres vores bevægelser og den måde musklerne arbejder på. Hvis du er meget spændt op i rygmusklerne efter lang tid med smerter (fx pga. angst for at bøje forover), vil du sandsynligvis skulle starte med at lære at slappe af i musklerne. Hvis du omvendt har tendens til at ”hænge” i din holdning, kan specifik træning af rygmusklerne måske afhjælpe ømhed og smerter. Uanset hvilke problemer du har haft, vil du have gavn af at lære at bevæge dig mere naturligt igen. I en række tilfælde vil du desuden med fordel kunne træne særlige øvelser

der støtter dig i at opretholde stabilitet, styrke og udholdenhed, opnå mere afspænding eller styrke sanserne.

Forebyggelsesmæssigt er fysisk aktivitet det eneste videnskaben på nuværende tidspunkt kan vise stærk evidens for. Men vi ved at bl.a. depression og rygning øger risikoen for rygsmerter, og at mennesker med hårdt fysisk arbejde oftere har ondt i ryggen end andre. Og at angst for bevægelse kan øge risikoen for smerter.

Alle disse faktorer og en lang række andre overvejelser inddrager fysioterapeuten i undersøgelsen af dine problemer og udfordringer. Er du i tvivl, bør du derfor bestille en tid.

Lars Henrik Larsen er lektor i Fysioterapi, Fysioterapeut, BSc., MSc.PT, MSA, Stud. PhD. Formand for Dansk Selskab for Fysioterapi og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Muskuloskeletal Fysioterapi

---

Når det gør ondt lige nu

Når ryggen gør ondt, kan det være nødvendigt at give dig selv ro ved kortvarigt at hvile dig.

Men som udgangspunkt er der ofte bedre effekt af at opretholde vanlig aktivitet end af at aflaste.

Ifølge Sundhedsstyrelsens nyligt opdaterede anbefalinger kan manuel ledmobiliserende behandling hos fx en fysioterapeut have effekt i nogle tilfælde af akut rygsmerte

Smertestillende medicin har tilsyneladende ikke effekt på hverken akutte eller kroniske rygsmerter. Men der er en masse andre ting du kan gøre når du har ondt – læs mere om det i artiklen ”Smertedæmpning uden medicin” 

Dæmp smerten – uden medicin