I gang med en ny motionssæson

Af: Marianne Nørup, fysioterapeut

Foto: Shutterstuck

Skal du gå til fægtning eller gymnastik? ’Hopning’ eller dans? Finder du en motionsform du synes er sjov, så er der langt større sandsynlighed for at du holder fast i motionen.

Sommerferien er slut, efteråret banker på. Det betyder start på hverdagen, men også på en ny motionssæson. Det er med andre ord nu du skal finde ud af hvad du ’skal gå til’ i år. Måske fungerer du fint med selv at træne i fitnesscenter eller løbe ture, men mange har glæde af at gå til organiseret sport eller motion, eller finde andre fællesskaber omkring motionen. De faste rammer gør det nemmere at få motions-ambitionerne gennemført, og den sociale dimension giver noget ekstra for motivationen.

Her får du ideer til aktiviteter, som er nemme at gå i gang med og ikke kræver forkundskaber eller erfaring.

Dans dig i form

Dans er ikke kun Vild-med-dans-pardans (selvom det også er VIRKELIG sjov og effektiv motion). Du kan også prøve zumba, mor-ballet, moderne dans, linedance eller noget helt sjette.

Dans får dig i godt humør, får pulsen i vejret og træner din balance og koordination. Langt de fleste kan være med, og risikoen for skader er lav. Giv det en chance!

Det er let at blive vild med dans

Dans gør sund, rask og glad

Når mor går til ballet (træning der gør dig høj)

Hoppe-motion

Trampolinen kender vi fra leg i haven, men den er også et fantastisk motions-redskab, og mange steder kan hoppemotion nu dyrkes på hold, fx under navnet Jumping Fitness. Det er mere skånsomt for knæene end løb, det er sjovt, udfordrer balance og stabilitet, og kan få sveden frem på panden. Der er dog visse ting du skal være opmærksom på, fx hvis du har dårlig balance eller en svag bækkenbund.

Hop med på trampolin-dillen

 

Crossfit

Crossfit har fået tusindvis af danskere til at dyrke hård motion. Træningsformen træner både styrke, udholdenhed, puls og koordination, og er både sjov, effektiv og varieret. Men crossfit kan også indebære en stor risiko for skader hvis man ikke tager sine forholdsregler. Så vælg en fagligt dygtig instruktør, og vær sikker på at træne med den rette teknik.

Crossfit: Råt, sjovt og sejt (og gerne lidt beskidt)

 

Ude-træning

Udendørs træning, hvor man bevidst inddrager naturens egne ”redskaber” og udfordringer, er blevet populært. Du får varieret træning og frisk luft oven i hatten. Yderst anbefalelsesværdigt!

Udendørs træning hitter

 

Vand-motion

Brug svømmehallen til mere end blot at svømme. Træning i vand er både sjovt og effektivt – og så er det så skånsomt for led og muskler at alle kan være med. Der findes mange typer vandtræning, både på hold og som individuel træning.

På dybt vand: Motion i svømmehallen

Våd motion

 

Fodbold- eller håndbold-fitness

I fodbold-fitness får du alle de yderst effektive og varierede træningsmæssige fordele ved fodboldtræning, og du behøver ikke have sparket til en bold før. Konceptet er udviklet til motionsbrug, og det sociale element vægtes højt. Effektivt og meget sjovere end du aner!

Samme koncept er grundlag for håndbold-fitness.

Fit, fittere, fodbold-fitness

Fodbold Fitness for kvinder:

Sjov, social og effektiv træning: Håndbold-fitness

 

Kampsport

Kampsport lyder måske lidt skræmmende, men som motionsform indeholder det først og fremmest alsidig fysisk træning og et fascinerende element af disciplin og selvkontrol. Fægtning, judo, karate, kickboxing, taekwondo, tai chi, boksning – der findes noget for enhver smag og temperament.

Tid til at prøve noget nyt: Kamp-motion

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.