Nøglehullet er en mærkning der betyder at fødevaren lever op til fastsatte
krav om mindre fedt, mindre sukker, mindre salt og flere kostfibre og
fuldkorn – der hvor det er relevant. I nogle fødevarer stilles der også krav om et minimumsindhold af fx fuldkorn, frugt, bær eller grønt. Hvis nøglehullet er på en fødevare, behøver du ikke at nærlæse varedeklarationen for at se om den fx er fedtfattig. Det gør det altså en hel del nemmere at handle ind.
Og det gør det nemmere at leve op til De 8 kostråd.
Nøglehullet findes i dag på over 1000 varer.
Så kig efter Nøglehullet næste gang du handler. Fx har minimælk, mange rugbrødstyper og forskellige slags pålæg nøglehullet.
Fødevareproducenterne er blevet mere opmærksomme på at lave produkter som lever op til Nøglehullets krav. Derfor kan du fx også få leverpostej, spegepølse og grillpølser der lever op til anbefalingerne.
Varer som kan få tildelt Nøglehullet, er opdelt i 25 grupper inden for de 9 nedenstående kategorier:
• Mejeriprodukter
• Margarine og madolie
• Kød og kødprodukter
• Fisk og skaldyr
• Færdigretter
• Brød, mel, korn og pasta
• Frugt og bær
• Kartofler, rod- og bælgfrugter og andre grønsager
• Vegetabilske produkter
Kravene til de enkelte kategorier er ikke ens; dvs. der er forskellige kriterier for de forskellige grupper. Hvis du vil se de nærmere krav for de forskellige kategorier, så klik ind på www.noeglehullet.dk
Mere og mere fastfood og færdigretter er også blevet sundere, og nogle af dem kan få Nøglehullet. Fx har fl ere færdigretter fra Levevis (i fx Føtex) Nøglehullet. Og i 7eleven kan du købe sandwich med Nøglehullet. Så nu er der ingen undskyldning for ikke at leve sundt – selv om det skal gå hurtigt med maden.
Varer med kunstige sødestoffer kan ikke få Nøglehullet – selv om de er fedtfattige osv.
Det skyldes at myndighederne ikke ønsker at bidrage til øget sød smag i maden. Omfattende brug af sødestoffer kan måske føre til en tilvænning til at maden skal smage sødt – det vil man gerne undgå. Madvarer med alkohol og specielle fødevarer til brug for børn under 3 år kan heller ikke få mærket.
Generelt kan varer som man ikke anbefaler i en sund hverdagskost, ikke få Nøglehullet.
Det vil sige varer der ikke lever op til De 8 kostråd. Det er fx syltetøj, slik, is og kager.
Drikkevarer som saft, juice og øl kan heller ikke få Nøglehullet.
Nøglehulsmærket er et nordisk mærke. I Danmark er det Fødevareministeriet som står bag mærket. Det er en frivillig mærkningsordning, og det er fødevarevirksomhedens ansvar at leve op til kravene hvis de bruger Nøglehullet på deres varer. Fødevarestyrelsen
laver stikprøvekontrol for at sikre at der ikke bliver snydt.
Nøglehullet stammer oprindeligt fra Sverige, som har brugt mærket siden 1989. Nu er mærket videreudviklet og bruges i både Sverige, Norge og Danmark.
• Skummet-, mini- og kærnemælk
• Havregryn og andre morgenmadsprodukter
• Fuldkorns-tortilla, fuldkornspasta
• Mange rugbrød og boller
• Magert kød og fjerkræ
• Mager leverpostej og magert pålæg
• Fersk og frossen fisk
• Frisk og frossen frugt og grønt
• Olivenolie, solsikkeolie mm.
• Mange sundere færdigretter
Kilde: www.noeglehullet.dk
I januar 2012 lanceres ”nøglehullet på spisesteder”. det betyder at kantiner,
kursussteder og fastfoodrestauranter kan mærke sunde retter med nøglehullet.
Der stilles en række krav til spisestedet, som de skal overholde hvis de vil bruge nøglehullet. kravene handler bl.a. om uddannelse af personalet, dokumentation samt udbuddet af måltider.
…
OBS: Artikler fra Krop & Fysiks arkiv opdateres som udgangspunkt ikke!
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.