Fysisk stresshåndtering: Lad kroppen aflaste det stressede sind

Tekst: Kathrine Stege Philipsen, fysioterapeut, Ikast Fysioterapi

Foto: Ingimage.com

Stress påvirker ikke kun psyken, men også kroppen. Omvendt kan netop det at arbejde med kroppen være en af vejene ud af stress-tilstanden.

Der er blevet talt meget om stress de seneste år. Så meget at man kan have en følelse af at der er gået inflation i begrebet. For vi er jo alle stressede ind imellem…
Men det er væsentligt at skelne mellem den sunde, stimulerende stressreaktion som giver os et ekstra boost for en kort periode- og så det at være stresset som en kritisk livssituation man ikke længere kan kontrollere. Stress er et problem for mange mennesker og derfor også et reelt samfundsproblem.

Stress opleves som regel i første omgang overvejende som en overstimulering – kortslutning – af hjernen: Der er for mange ting man skal huske, for mange opgaver, krav og dilemmaer. Men stresstilstanden påvirker i høj grad også kroppen – stress er jo en hensigtsmæssig ur-reaktion hvor kroppen øger sit beredskab (med henblik på – i fordums tider – at kunne flygte eller kæmpe). Blandt andet stiger puls og blodtryk, der sker en øget blodforsyning til de muskler der skal kunne bevæge os, og niveauet af hormoner som adrenalin og kortisol stiger. Det er fysiske reaktioner som er okay for en kortere stund, men som bliver yderst problematiske hvis tilstanden bliver mere eller mindre permanent. Man kan opleve vedvarende forhøjet blodtryk, hjertebanken og ubehag, og på sigt nedsættes blandt andet immunforsvaret og insulinfølsomheden, og der kan opstå forstyrrelser i stofskifte, blodsukker og blodfedtregulering.

Det interessante er at ligesom kroppen præges af stress, kan vi omvendt påvirke stresstilstanden – i positiv retning – ved at arbejde med kroppens ressourcer. Kroppen kan så at sige afl aste det stressede sind. Og det er netop det man udnytter i behandlingstilgangen fysisk stresshåndtering, som består dels af undervisning i at forstå mekanismerne bag stress, dels af øvelser der kan påvirke disse mekanismer positivt – altså metoder der kan lære dig at
tage hånd om din situation.

Lad kroppen tage over

Når du arbejder fysisk, får din krop blandt andet mulighed for at forbrænde det hormonoverskud som stresstilstanden har frembragt, så du opnår en bedre og mere stabil hormonbalance. Motion der giver sved på panden, udnytter simpelthen alle de i virkeligheden hensigtsmæssige processer som kroppen har startet – det høje blodtryk og den høje puls pumper blod ud til de arbejdende muskler, og adrenalinet bliver brugt efter hensigten.

Men kropsøvelserne handler også om at finde indre ressourcer og styrker frem der kan udvikle såvel krop som sind. Gennem bedre kropsstyrke, jordforbindelse og balance kan du fx opleve at du bliver mere robust – at du ikke så let ”væltes”.

I en stresstilstand overstimuleres man med input, og derfor lukker kroppen mere eller mindre af. Det betyder at man får sværere ved at mærke sine følelser (fx hvad føles behageligt/ubehageligt, om man er vred/glad), men også de signaler kroppen giver om fx overbelastning og smerte. Det hele blandes så at sige til én stor pærevælling, måske som en klump i maven, en hæmmet vejtrækning eller en stivnet krop. Gennem fysiske øvelser, som dem vi anvender i fysisk stresshåndtering, kan man søge at få opmærksomheden på kroppen tilbage, så man kan komme i kontakt med sinefølelser og mærke sine kropsgrænser tydeligere. Men frem for alt er fysisk stresshåndtering en metode til at aflaste det overbelastede hoved ved at kroppen tager over.

Der er tre indgangsvinkler til fysisk stresshåndtering: Vejrtrækningsøvelser, styrkende øvelser og afspænding/meditation.

Vejrtrækning, styrke og ro

Vejrtrækning: Når vi har for travlt og føler os stressede, kommer de fleste af os til at trække vejret mere overfladisk. En bedre iltoptagelse giver øget vitalitet og påvirker kroppen positivt på mange planer. Igennem vejrtrækningsøvelser kan vi desuden bevidst påvirke kroppen
positivt, fx løsne op for spændinger.

Styrkende øvelser: En stærk og velfungerende krop er et godt fundament til at stå imod de udfordringer livet byder på, fysisk såvel som psykisk. Gennem styrkeøvelserne oplever du kropslige forandringer på en positiv måde – som et ”Yes I can” eller som ”Jeg har en stærk krop, og den kan jeg stole på”. Det kan give ny selvtillid.

Afspænding/meditation: Det er af stor betydning at du som stressramt oplever ro i sindet. Det kan du fremme gennem teknikker som afspænding,  visualisering og meditation. For eksempel har adskillige videnskabelige undersøgelser vist at mindfulness virker positivt på såvel stressede som deprimerede personer.

De psykologiske mekanismer
En vis grad af stress kan være både nødvendig og konstruktiv. Men hvornår kammer det over? Hvornår bliver travlhed og en stimulerende mængde udfordringer til permanent stress?

Man kunne forvente at det hang mest sammen med den arbejdsmængde man oplever at have. Men meget tyder på at det oftest er uforløste situationer eller uhåndterbare opgaver der er de væsentligste årsager til sygelig stress. Eksperter har peget på at travlhed bliver til stress når arbejdsmængde, krav og forventninger overstiger vores handleevne, kompetencer eller muligheder, eller når vi ikke har mulighed for at beskytte og forsvare dem vi har kær.
Det ruster os til at modstå stress:
• At vi får og føler anerkendelse
• At privatliv og arbejde føles meningsfuldt
• At vi har mulighed for at håndtere de udfordringer vi bliver stillet overfor. Har vi ikke det, må vi finde redskaber der kan hjælpe os til det.
• At vi kan føle sammenhæng både på det indre og det ydre plan. På det ydre plan som gode relationer og et godt netværk. På det indre plan som stærke håndteringsredskaber og en øget robusthed – noget vi blandt andet kan opnå gennem at beskæftige os med en fysisk side af stresshåndtering.

OBS: Artikler fra Krop & Fysiks arkiv opdateres som udgangspunkt ikke!

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.