Forstuvning af anklen

Af: Lars Damsbo Eksam. sportsfysioterapeut, Idrætsmedicinsk Klinik, Region Syddanmark

Foto: Shutterstuck

En ankel-forstuvning er en uhyre almindelig skade, men den kan forebygges. Det er desuden vigtigt at gribe skaden korrekt an, herunder gå hurtigt i gang og være tålmodig med genoptræningen.

Det sker for mange af os; måske i et uopmærksomt øjeblik, hvis underlaget er ujævnt, det er glat eller vi laver en uvant bevægelse: Vi vrider om på foden – og kort efter er anklen hævet og smertefuld.

Ikke mindst mange fodbold-, håndbold-, volleyball- og basketballspillere har prøvet at vride om på anklen, med så mange smerter til følge at de ikke kunne spille videre. Ankelskade er den hyppigste sportsskade; den udgør hele 20-30 % af alle sportsskader. Forstuvningerne optræder oftest i indendørs sport, som regel som ene-ulykker, hvor en spiller fx vrider om ved landing på foden efter et hop, mens den på fodboldbanen typisk sker som følge af tacklinger.

Sådan stilles diagnosen

Diagnosen er enkel at stille på baggrund af skadeshistorien og en undersøgelse af anklens bevægelighed og styrke samt evnen til at stå eller støtte på foden (vægtbære). Graden af hævelse og smerte og evnen til at vægtbære indikerer som regel, men ikke altid, noget om sværhedsgraden. Kan man vægtbære, tyder det fx på en ledbåndsskade frem for et brud.

Lægen eller fysioterapeuten kan ved undersøgelse præcisere hvilke(t) ledbånd der er beskadiget. Ved knogleømhed og manglende evne til at vægtbære skal man på skadestuen og evt. røntgenfotograferes for at udelukke brud (ofte på lilletåen).

Er en ”rutine”-ankelskade ikke i bedring efter 6 uger, bør der henvises til MR-scanning for udredning af evt. bruskskader i leddet.

Røntgenundersøgelse anbefales når du ikke kan støtte på foden, og der er

  • smerter ved tryk direkte på indre eller ydre malleol (de kraftige knoglefremspring på siderne af anklen),
  • smerter ved tryk direkte på lilletåen eller indersiden af mellemfoden.

Sådan genoptræner du

Uanset om ledbåndene er forstrakte eller revet over, er behandlingen primært genoptræning. 10-20 % må dog med tiden opereres.

Da op mod 9 ud af 10 ledbåndsskader i anklen er på ydersiden, vil følgende guide omhandle genoptræning af disse. Her tyder forskning på at genopretning af normal bevægelighed, samt evt. ledmobiliserende behandling hos en fysioterapeut, har effekt både på kort og langt sigt.

Sådan gør du

Lige når skaden er sket (den akutte fase)

Umiddelbart efter forstuvningen iværksættes akut skadesbehandling efter POLICE principperne , hvor ICE står for Is, Kompression og Elevation af anklen for at minimere hævelse, smerter og irritation. P står for Protect (beskyt) og OL for Optimal Loading (passende belastning), og derfor startes allerede samme eller næstfølgende dag med vægtbæring, dvs. du prøver at støtte på benet (evt. med krykker og/eller støttebandage hvis nødvendigt) og laver aktive bevægeøvelser – for eksempel kan du bøje, strække og lave cirkler med foden.

Jo hurtigere du kommer i gang efter skaden, jo kortere skadesperiode!

(se artiklen ”Når skaden er sket”)

Når skaden er sket: Førstehjælp til (idræts)skader

Målrettet genoptræning (rehabiliteringsfasen)

Styrketræning anbefales til alle muskelgrupper, med særligt fokus på muskelgruppen på ydersiden af foden og med foden strakt, for at undgå nye forstuvninger. Du kan eksempelvis bruge elastikker som modstand (se øvelser i artiklen “6 øvelser der forebygger ankelskader”). Træn også gerne musklerne funktionelt i såkaldte ledkæder, eksempelvis ledkæden fra ydersiden af hoften til fodled (fx ved at ligge i såkaldt side-planke og hæve kroppen op og ned).

Balancetræning opstartes allerede første dag efter skaden. Start med at stå på ét ben, gør det sværere på et bevægeligt underlag som balancebræt, trampolin el.lign., og kombinér til sidst balancetræningen med funktionelle aktiviteter som fx boldspil.

Når du har fri bevægelighed, kan gå normalt og har samme styrke som før, skal du starte på:

Funktionel træning (hop, retningsskift, løbevarianter mm.) Gør træningen sportsspecifik – du kan fx løbe slalom mellem kegler på banen.

Retur til sport

Når du kan udføre alle delelementer af din sport med fri bevægelighed og uden smerter, kan du genoptage din sport.

Vigtigt: Fortsæt med balanceøvelser op til 3 måneder efter din skade og gerne længere for at minimere risikoen for ny skade.

Det anbefales at bruge tape, ankelbandage eller ankelskinne under sport 1-2 år efter en ankelforstuvning for at undgå ny forstuvning!


Sådan forebygger du ankelskader

  • Brug af tape eller ankelskinne/bandage 1-2 år efter ankelforstuvning øger ledstivheden.
  • Balancetræning/koordinationstræning forebygger, viser forskning.
  • Friktion på halgulve og/eller sko spiller sandsynligvis ind. Skoene må derfor ikke stå alt for fast.

Det øger risikoen for en ankel-forstuvning

  • Tidligere ankelforstuvning (øger risikoen med tæt på faktor 10)
  • Indendørs sportsgrene der inkluderer retningsskift (fx boldspil, ketchersport mv.)

Ankelleddet består af 3 led:

  1. Enden af skinnebenet danner led med talus-knoglens øvre ledflade, støttet af den inderste og yderste malleol (knoglefremspring).
  2. Talus-knoglens nedre ledflade danner led med hæl-knoglen (calcaneus) og virker som stødabsorbering.
  3. Leddannelsen mellem de to underbensknogler holdes sammen af ledbånd og har i 75 % tilfælde en reel ledflade med kontakt nederst i leddet.

De 3 led der tilsammen udgør ankelleddet, er støttet af et større ledbåndskompleks, der forenklet kan deles op i et på ydersiden og et på indersiden af anklen. Ledbåndene på ydersiden af foden er de svageste og derfor dem der i 80-90 % af tilfældene beskadiges. I to ud af tre tilfælde sker skaden desuden i det forreste af de ydre ledbånd, og her rives ledbåndet i 97 % af tilfældene helt over.

De inderste ledbånd forstuves pga. deres større styrke ikke så hyppigt, men når det sker, er forstuvningen som regel af større omfang og tager længere tid at komme sig over.

28 % af den generelle befolkning ender op med kroniske ankelproblemer efter ankelforstuvninger.


Litteraturliste

1: Fong DT, Hong Y, Chan LK, Yung PS, Chan KM. A systematic review on ankle

injury and ankle sprain in sports. Sports Med. 2007;37(1):73-94. Review. PubMed

PMID: 17190537.

2: Verhagen EA, Bay K. Optimising ankle sprain prevention: a critical review and practical appraisal of the literature. Br J Sports Med. 2010 Dec;44(15):1082-8. doi: 10.1136/bjsm.2010.076406. Epub 2010 Nov 3. Review. PubMed PMID: 21047837.

3: Wright IC, Neptune RR, van den Bogert AJ, Nigg BM. The effects of ankle compliance and flexibility on ankle sprains. Med Sci Sports Exerc. 2000 Feb;32(2):260-5. PubMed PMID: 10694104.

4: Wright IC, Neptune RR, van den Bogert AJ, Nigg BM. The influence of foot positioning on ankle sprains. J Biomech. 2000 May;33(5):513-9. PubMed PMID: 10708771.

5: Garrick JG. The frequency of injury, mechanism of injury, and epidemiology of ankle sprains. Am J Sports Med. 1977 Nov-Dec;5(6):241-2. PubMed PMID: 563179.

6: Gribble PA, Bleakley CM, Caulfield BM, Docherty CL, Fourchet F, Fong DT, Hertel J, Hiller CE, Kaminski TW, McKeon PO, Refshauge KM, Verhagen EA, Vicenzino BT, Wikstrom EA, Delahunt E. 2016 consensus statement of the International Ankle Consortium: prevalence, impact and long-term consequences of lateral ankle sprains. Br J Sports Med. 2016 Dec;50(24):1493-1495. doi: 10.1136/bjsports-2016-096188. Epub 2016 Jun 3. PubMed PMID: 27259750.

7: Vuurberg G, Hoorntje A, Wink LM, van der Doelen BFW, van den Bekerom MP, Dekker R, van Dijk CN, Krips R, Loogman MCM, Ridderikhof ML, Smithuis FF, Stufkens SAS, Verhagen EALM, de Bie RA, Kerkhoffs GMMJ. Diagnosis, treatment and prevention of ankle sprains: update of an evidence-based clinical guideline. Br J Sports Med. 2018 Aug;52(15):956. doi: 10.1136/bjsports-2017-098106. Epub 2018 Mar

7. PubMed PMID: 29514819.

8: Raymond J, Nicholson LL, Hiller CE, Refshauge KM. The effect of ankle taping or bracing on proprioception in functional ankle instability: a systematic review and meta-analysis. J Sci Med Sport. 2012 Sep;15(5):386-92. doi: 10.1016/j.jsams.2012.03.008. Epub 2012 Apr 17. Review. PubMed PMID: 22513304.

9: Tassignon B, Verschueren J, Delahunt E, Smith M, Vicenzino B, Verhagen E, Meeusen R. Criteria-Based Return to Sport Decision-Making Following Lateral Ankle Sprain Injury: a Systematic Review and Narrative Synthesis. Sports Med. 2019 Apr;49(4):601-619. doi: 10.1007/s40279-019-01071-3. Review. PubMed PMID:

30747379.

10: Brukner & Khans Clinical Sports Medicine 5th Edition Vol 1, s. 893-904, McGraw-Hill Education 2017.

11: Det faglige katalog Akut lateral distorsion og kronisk lateral ankelinstabilitet, af Rasmus Skov Sørensen, PT, Cand. Scient. Fys, og Thomas Bandholm, Lektor, PhD, 2015,  www.sportsfysioterapi.dk

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.