Allerede når forsommerens første stråler finder vej til skolegårdene, begynder mange børn at håbe på varmefri – et af de herligste begreber i skolebørns verden. Reelt er det dog yderst sjældent at skolerne lukker på grund af varmen – og på den måde er det en realistisk forberedelse på voksenlivet. For end ikke den værste hedebølge giver ret til at holde fri fra arbejde!
Arbejdstilsynet nøjes med at anbefale at temperaturen holdes på 20-22 °C ved stillesiddende arbejde, og den må ikke overstige 25 °C. Bortset altså fra perioder med hedebølge.
Solindfaldet fra de store vinduesflader som mange moderne kontorbygninger består af, fører til høje temperaturer. Problemerne opstår blandt andet hvis der forekommer glas i yderpartierne under brystningshøjde (afstanden fra gulv til underkanten af vinduet). Her bidrager glasset ikke direkte til mere lys, men til mere varme, og derfor vil man skulle bruge en masse energi på at nedkøle bygningen. Varmetilskuddet gennem et vindue på ca. 1 m2 kan svare til varmeafgivelsen fra en mellemstor elradiator.
Man kan anvende solafskærmning for at undgå at varmen bliver for kraftig. Men vær opmærksom på at ca. halvdelen af varmen i østvendte lokaler kommer ind inden kl. 8.00. Solafskærmningen skal derfor trækkes for om aftenen for at gøre mest mulig gavn. Afskærmningen placeres mest effektivt udendørs; det kan være i form af lameller, persienner, markiser eller film til vinduerne. Det er vigtigt at medarbejderne selv har mulighed for at regulere afskærmningen, og at den tillader lys at passere, så dagslyset kan udnyttes. Bygningen kan også udstyres med særlige energiglas, der dæmper varmen fra solen.
På varme dage kan der ske en væsentlig varmetilførsel fra store tagflader der er dårligt isolerede, så god isolering er også vigtigt om sommeren. Der er imidlertid også andre varmekilder end solstråling. Mange mennesker på lidt plads, kunstig belysning og teknisk udstyr kan afgive så meget varme at det bliver ubehageligt.
Bortset fra computere kan de fleste kontormaskiner som regel placeres i separat ventilerede rum eller på gangarealer. Specielt kopimaskiner bør ikke stå i opholdsrum uden ventilation, da de støver og afgiver en del varme til omgivelserne. Det er en god ide at undersøge om der findes tilsvarende udstyr der afgiver mindre varme. Fladskærme udvikler f.eks. mindre varme end traditionelle skærme. Det hjælper også at bruge computerens energisparefunktion eller slukke helt når udstyret ikke er i brug.
Ved kraftig varme opleves en betydeligt dårligere luftkvalitet. Hvis der konstant produceres for meget varme, er det derfor nødvendigt med bedre udluftning eller mekanisk ventilation. Hvis det er over 23 grader udenfor, giver det ikke meget køling at ventilere. Her kan man med fordel gøre brug af natkøling.
Hvis en kollega har symptomer på varmeudmattelse (svimmelhed, kvalme, synsforstyrrelser og hovedpine), skal han eller hun straks hjælpes ud i køligere omgivelser. Sørg for at den pågældende får rigeligt at drikke. Hvis en kollega besvimer eller falder om, skal der tilkaldes en ambulance. Hedeslag skal behandles akut.
Kilde: www.indeklimaportalen.dk. Her kan du læse meget mere om indeklima.
…
OBS: Artikler fra Krop & Fysiks arkiv opdateres som udgangspunkt ikke!
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.