På Psykiatrisk Klinik For Spiseforstyrrelser i RegionMidt har man i mange år brugt fysioterapi som en del af behandlingen til patienter med en spiseforstyrrelse. Terapien handler blandt andet om at opnå en bedre kropsopfattelse og kropsbevidsthed.

Farven lyserød dominerer når man træder ind ad dørene på Børne-og ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Skejby. De lyserøde nuancer findes på både gulve, vægge og Arne Jacobsens 7’er stole i venteværelset, som havde en candyfloss støvet hele rummet af. Formålet med farven er at skabe trygge og positive omgivelser for afdelingens patienter, der af den ene eller anden årsag har ondt i sjælen.

På den lyserøde afdeling behandler man blandt andre personer i alle aldre med moderat til svær spiseforstyrrelse som hoveddiagnose. Primært som ambulant behandling, men dag- eller døgnbehandling kan blive nødvendig, hvis der er brug for mere intensiv støtte.

Bedre kropsopfattelse med fysioterapi

I 2017 var knap 3000 børn, unge og voksne i behandling for en spiseforstyrrelse, enten i det psykiatriske eller det somatiske sygehusvæsen. Anoreksi er i dag den mest dødelige lidelse på tværs af psykiatriske diagnoser og trækker i gennemsnit 10-20 år fra patientens forventede levetid, viser et metastudie fra Oxford Universitet.

En ud af de fire fysioterapeuter, som indgår i den store tværfaglige behandlergruppe er Christiane Joern, som har været en del af afdelingen i hele 20 år.

– Vores opgave er først og fremmest at hjælpe patienterne med at opnå bevidsthed omkring deres kropsopfattelse, så de kan lære at udvikle et naturligt, accepterende forhold til deres krop og udseende, siger Christiane Joern.

– Det gør vi blandt andet ved at patienterne øver sig i at lægge mærke til deres tanker, og hvordan de tanker påvirker følelser og kropslige fornemmelser – og omvendt. For et raskt menneske kan det virke logisk at reagere på kroppens signaler, men patienter med spiseforstyrrelse skal måske først til at lære at registrere, forstå og reagere hensigtsmæssigt på sansninger, behov og følelser.

Vægtløs for en stund

Det er de færreste mennesker som forbinder et besøg i svømmehallen med en grænseoverskridende og angstprovokerende handling. Ikke desto mindre er det sådan det føles for de fleste der lider af en spiseforstyrrelse.

Derfor var det en kæmpe sejr over spiseforstyrrelsen da Christiane Joern og hendes kollegaer på sengeafsnittet fik succes med den såkaldte ”bassin-gruppe”, som indlagte anoreksipatienter har på ugeskemaet hver tirsdag i Skejby sygehus’ varmtvandsbassin:

– Det er sindssygt svært bare det at stå i omklædningsrummet. De få skridt fra bruseren og hen til vandet, hvor man viser sig selv, er enormt angstprovokerende for denne gruppe patienter. Derfor kræver det meget mod fra deres side, og jeg fik helt gåsehud da jeg spurgte gruppen om de gerne ville oftere i svømmehallen, og der lød et entydigt JA fra dem alle.

I svømmehallen indgår arbejde med kropsopfattelse, kropsbevidsthed, tilpasset fysisk aktivitet, sansemotorisk og social træning. Det sker blandt andet via den japanske træningsform Ai Chi, som bruges til at opnå bedre balance, bevægelighed og afspænding, og anbefales til bl.a. behandling af kroniske smerter, stress og som faldforebyggelse.

– I vandet lærer patienterne at tage hensyn til deres krop på en anden måde. Mange døjer fx med muskelspændinger og ødemer (hævelser, red.), og det tryk samt varmen der er i vandet, gør for en stund noget rigtig godt i forhold til smerter. 

Mærk dine følelser gennem kroppen

Vi mennesker oplever verden gennem kroppen. Sanserne informerer ustandseligt om den ydre verden og om kroppens indre tilstand, så vi hele tiden kan tilpasse os hensigtsmæssigt til en given situation. Men når man lider af en spiseforstyrrelse, kan denne sansebearbejdning være forstyrret, forvrænge virkeligheden og medføre ubehag og angst, især i forhold til krop, vægt og madmængder. For ikke at mærke dette ubehag kan det føles nemmere at ændre kroppens form eller udseende, frem for at forholde sig til alle de følelser man har, eller arbejde med de problemer man kæmper med.

Derfor er det også en kæmpe udfordring for patienterne når de i kropsterapi på ny skal lære at komme i kontakt med og forholde sig til krop, sansninger, følelser og behov, og samtidig lære at følelsesregulere i stedet for at dulme følelserne med tankermylder og uhensigtsmæssig adfærd omkring mad, krop og træning.

Netop derfor har fysioterapeut Christiane Joern i sin kropskundskabsgruppe sat fokus på hvordan følelser kan få et kropsligt udtryk.

– De fleste børn og unge har set Disney-animationsfilmen ’Inderst Inde’. Her bruger jeg filmens personificeringer af følelser såsom vrede, afsky, glæde, tristhed og frygt, som i filmen hver har fået en person, kropsholdning og en farve. Det gør det mere håndgribeligt. Det er følelser vi allesammen har – og som vi har brug for. Men hvem bestemmer i dit liv? Dig, følelserne eller spiseforstyrrelsen? siger Christiane Joern og fortsætter:

– En øvelse kunne fx være at lave lidt ”teater”, hvor vi kropsliggør de forskellige følelser. Så prøver vi fx at mærke hvordan det er at føle afsky. En af deltagerne kunne fx ikke fordrage løg – og så gik vi rundt og sagde ”AAAD LØG”, for på den måde at lege lidt med tilstandene igennem teater. Derudover øver vi både skriftligt og verbalt at formulere tanker og sansninger.

Andre emner kan fx omhandle mave og fordøjelse, kredsløb og åndedræt, mestring af angst, stress og uro eller fysisk aktivitet.

Forstyrret kropsopfattelse

Kropskundskabsgruppen starter ofte med en såkaldt ”tjek ind i krop og sind”-opmærksomhedsøvelse, så patienterne får mulighed for at mærke deres krop og humør inden de skal i gang med andre øvelser.

– Vi lavede på et tidspunkt en øvelse hvor patienterne skulle tegne sig selv. Spørgsmålet lød:

Hvor stor føler du dig? Og i nogle tilfælde var det store lærred ikke stort nok – fordi følelser er flygtige og ikke konkrete, forklarer Christiane Joern.

De såkaldte ’spejløvelser’ er også en del af behandlingen. Her står alle på holdet sammen og ser hinanden i spejlet, danser, vinker og ser venlige ud.

– Det er en utrolig svær øvelse for patienterne at få øje på det de værdsætter ved deres egen krop, eller bare udføre noget så simpelt som at sende et smil og nogle venlige øjne til deres eget spejlbillede.

B-BAT: Krop og psyke som en helhed

En af metoderne til at få patienterne til at mærke deres krop, er B-BAT (Basic Body Awareness Therapy), en fysioterapeutisk behandlingsform, som er inspireret af blandt andet Tai Chi og mindfulness og bygger på en række dagligdagsbevægelser. Målet med behandlingen er blandt andet at opnå større stabilitet, balance og jordforbindelse, gøre det lettere at mærke og respektere sig selv og dermed øge modet til at stå ved sig selv som man er, med stærke og svage sider.

Øvelserne udføres i et roligt og rytmisk tempo, så de stimulerer kropslige processer, så som vejrtrækning, blodcirkulation og hormonproduktion. For patienter med spiseforstyrrelse udføres øvelserne specifikt med henblik på fysisk og psykisk ligevægt ved at genoptræne evnen til at mærke, forstå og tage hensyn til kroppens signaler.

– Ingen er født med at tænke dårligt om sig selv og sin krop, men man har måske haft dårlige oplevelser med kroppen i fortiden. Det er muligt at ændre den negative tankegang hvis man øver det. Med de øvelser vi laver, bliver man forhåbentligt bedre til at værdsætte alt det kroppen kan gøre, såsom at tale og tænke venligt og accepterende om sig selv, stoppe selvmobning, udvise egenomsorg, se på sig selv med venlige øjne i spejlet.