Fysioterapeut Hanna Tomasdottír har ændret sin tilværelse og indstilling til arbejde, træning og livet – efter en helbredsmæssig advarsel.
Tidligere handlede mit liv mest om at overleve. Nu handler det mere om bare at leve. Nyde livet. Slut med at tænke tingene til døde og tage sorgerne på forskud. Jeg hygger mig og nyder det jeg har – og sætter mere pris på det som er. I stedet for hele tiden at tænke: Og så kan jeg lave det og det og det, fortæller fysioterapeuten Hanna Tomasdottír. Ændringerne er kommet efter at den toptrænede 40-årige fysioterapeut sidste år helt uventet blev ramt af sygdom:
– Jeg sad og gennemgik en ansøgning på nettet og talte i telefon samtidig. Pludselig kunne jeg ikke bevæge min højre arm. Jeg tog fat i den med min venstre arm. Jeg kunne se at jeg gjorde det, men jeg kunne ikke mærke det. Og armen hang bare som dødt kød. Jeg fik også talebesvær. Stammede og havde svært ved at få ordene frem.
Hanna Tomasdottír var helt klar i hovedet mens hun havde en blodprop i hjernen. Men kroppen lystrede ikke som den plejede. Reflekserne i højre ben var heller ikke for gode, men det lagde hun ikke rigtig mærke til på det tidspunkt. Heldigvis var hendes søn hjemme og kunne ringe 112: Med besvær lykkedes det Hanna Tomasdottír at fremstamme hvad der var sket, og alarmcentralen havde straks mistanke til diagnosen: “Jeg tror du har fået en lille blodprop”, lød beskeden.
Hanna Tomasdottír blev kørt med fuld udrykning til Glostrup Sygehus og blev straks sat i blodfortyndende behandling. Heldigvis gik det hurtigt bedre. Det var en forbigående blodprop, og hun slap uden fysiske mén. Men
hun har efterfølgende arbejdet med den psykiske side af hændelsen. Og erfaringen har fået hende til at ændre sin tilværelse:
– Først syntes jeg at det var flovt at få en blodprop i en alder af 40 år…. jeg som var i topform, spiste sundt og lever af at vejlede andre. Da jeg ringede og meldte mig syg på klinikken, bad jeg dem derfor om ikke at sige det til nogen, fortæller hun. Men kort efter valgte hun at være helt åben omkring det – og vil gerne bruge sine erfaringer til også at sætte fokus på risikoen ved p-piller, overanstrengelse og stress.
– Lægerne mener at mine p-piller kan have været årsagen. Jeg havde også et højt kolesteroltal, og det kan være en risikofaktor over tid, men var ikke en årsag til min blodprop. Da jeg blev indlagt, var mine koagulationsværdier unormale – mine blodplader havde tendens til at “klumpe sammen”. Min opfattelse er at det er præcis den bivirkning ved p-pillerne der forårsagede min blodprop. Men jeg tror også at langvarigt stress har spillet ind, siger Hanna Tomasdottír.
Som alenemor til to drenge – hvor den ene dog nu er flyttet hjemmefra – og med egen klinik, har hun haft travlt i mange år. For travlt, erkender hun i dag. Efter blodproppen har hun derfor skruet ned for blusset – både på arbejde og med hensyn til sin højtelskede træning.
– Det sætter mange hverdagsting i et helt nyt perspektiv når man pludselig oplever at hjernen sætter ud så man slet ikke kan bevæge og mærke en kropsdel og får taleproblemer. Selvfølgelig er en god fysisk form altid en fordel, men efterfølgende er jeg blevet mere bevidst om hvornår man presser kroppen for meget… og hvilken træning man bør byde sin krop når man ikke er helt på toppen.
– Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler, også når man træner. Hvis man er træt, skal man respektere det! Mange aktive, veluddannede kvinder tror at jo mere træning, jo bedre. Men når man overtræner, skader man kroppen, siger Hanna Tomasdottír. I dag advarer hun om at når travle, stressede kvinder træner for hårdt, så taber de måske et par kilo, men det går ud over sundheden.
Et stykke tid efter blodproppen besvimede hun en dag mens hun trænede sammen med en veninde. Hanna Tomasdottír blev kortvarigt indlagt igen.
– Jeg var alt for træt til at træne den dag, men gjorde det alligevel. Besvimelsen skyldes måske overanstrengelse, men kan også være en bivirkning af medicinen.
– Hård træning er at udsætte kroppen for stress. Der frigives stresshormoner. Nogle gange har man bedre af at komme ned i gear – med en afslappet trave- eller svømmetur – eller ved at meditere. Når man er træt, er de blødere fysiske aktiviteter ofte bedre. Det er jeg blevet helt bevidst om nu, siger fysioterapeuten. Hun går stadig til kontrol på sygehuset og har samtidig valgt at supplere med en såkaldt orthomolekylær læge og spise kosttilskud.
Hanna Tomasdottír elsker sit job og vil fortsat gerne hjælpe mennesker. Hun har altid med glæde kastet sig ud i nye projekter – til tider flere ad gangen.
– Advarslen har lært mig at man skal sætte begrænsninger for hvad man kan og vil. Det er slut med de helt lange arbejdsdage. Jeg hviler mere og sover mindst syv til ni timer hver nat. – Som selvstændig eneforsøger kunne jeg tidligere godt få stress pga. økonomi. Det har jeg sluppet nu. Helbred er jo meget vigtigere end økonomi, så det gider jeg slet ikke bekymre mig om mere. Jeg bor og lever i øvrigt billigt, siger hun.
– Det er så vigtigt at folk kender symptomerne og sørger for at søge hjælp med det samme. Jeg fik straks blodfortyndende behandling, men har siden valgt ikke at få statiner. Forhøjet kolesterol behøver ikke nødvendigvis være en sygdom, og man mener ikke at jeg har en åreforkalkningssygdom, siger hun. Der var tale om det man kalder et TCI-tilfælde, altså en forbigående blodprop uden mén. Alle symptomer var væk inden 24 timer.
– Selvom vi kvinder føler os raske og lever sundt, bør vi kende vores blodtryk, kolesteroltal og blodsukker. Det er vigtigt at være obs på de værdier der fortæller om kroppens sundshedstilstand. Men det er altså ikke altid “nok” at have en lav hvilepuls, føle sig i god form – leve sundt, spise det rigtige, være normalvægtig, træne osv. Hvis man for eksempel kommer til at døje med slem hovedpine, skal man
ikke bare affinde sig med det – piller er ikke altid nok. Man skal lytte til kroppens signaler. Og respektere dem, tilføjer hun.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.