Madpakke til 3
200 g kikærter
200 g let dampede broccolibuketter
1 bundt bredbladet persille
2 fed hvidløg
1 lille løg
1 spsk. stødt spidskommen
2 tsk. salt
3-4 spsk. citronsaft
olie til at stege i
Desuden
2-3 pitabrød
olivenolie
Salat
2 hjertesalathoveder, snittede
½ agurk, skåret i tern
snittet spidskål
Tahindip
1 spsk. tahin
2 spsk. citronsaft
2 spsk. vand
½-1 fed revet hvidløg
salt
Rør tahin med citronsaft og vand, og smag til med hvidløg og salt.
Udblød kikærterne natten over. Blend kikærter, broccoli, persille, hvidløg, løg, spidskommen, salt og citronsaft i en foodprocessor. Saml massen til en dej, og form 20 små falafler ved at presse dejen sammen i hånden – brug gerne en isske, hvis du vil have dem kuglerunde.
Steg falaflerne i rigeligt med olie i en stor varm pande eller wok ved middel varme, til de er gyldne og møre – de skal have 3-5 minutter hver. Lad dem køle af, inden du pakker dem i madpakken.
Gnid brødene med lidt olie, grill dem, eller steg dem. Halver dem gerne.
Pak salat med falafler, dressing og pitabrød i madpakken.
TIP Brug andre dampede grøntsager end broccoli, f.eks. græskar, gulerod, ærter, blomkål og squash.
Fra bogen “Grønne madpakker” af Louisa Lorang.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.