Før var han slagtermester i Dansk Supermarked. Fritiden gik med løb, badminton og håndbold, og familielivet var noget der blev passet om aftenen. I dag er han uddannelsesvejleder for unge mennesker der leder efter deres vej i livet. Han synger gospel og dyrker yoga og ridning, og de nære relationer er det vigtigste af alt.

Per Møller Kristensen kan ikke påstå at han er glad for at han i år 2000 fik sklerose. Han vil gerne have sit jernhelbred tilbage.

– Men gennem sygdommen har jeg lært noget som jeg ville have været meget længe om at forstå hvis jeg ikke var blevet syg. Måske havde jeg aldrig forstået det.

Per lærte kort sagt at det eneste der virkelig er vigtigt, er at nyde livet nu og her.

– Dengang var jeg mest optaget af at køre mig selv i stilling i en snorlige karriere. Nu er mit mål at nyde de små ting og at være der for andre. Særligt for dem jeg holder af, siger Per, der med fleksjob blev sådan en far der er hjemme og til rådighed når hans tre børn kommer fra skole.

Opløst selvbillede

Da sklerosen dukkede op i Pers liv, forsøgte han i første omgang at træne den væk.

– Jeg var vant til at reagere på problemer med helbredet ved at dyrke hård sport, men den gik ikke mere.

I stedet måtte Per affinde sig med at døre lukkede sig for næsen af ham. Han kunne ikke længere træne og arbejde som før, og hans selvbillede begyndte at gå i opløsning. Per måtte opgive lederkarrieren for et fleksjob, og kort efter røg hans ægteskab.

– Der gik to lange år før jeg kunne føle glæde igen. Jeg var gal, sur og følte mig magtesløs, fortæller Per.

Tabet af identitet i forbindelse med sygdommen viste sig at være en ny chance.

– Jeg blev tvunget til at genopfinde mig selv på nye betingelser, og det har gjort mig stærkere og mere fleksibel. Det eneste jeg vil have meget svært ved at håndtere i dag, er hvis der sker noget med mine nærmeste, siger han.

Per er stadig glad for at bruge kroppen, men hans motion foregår på en mere behersket og nærværende måde. Rideture i skoven og cykelture i smukke omgivelser er livsbekræftende oplevelser for ham.

– Før trænede jeg hårdt uden at mærke mig selv. Jeg løb selvom jeg var udmattet, og lyttede ikke til kroppen. I dag gør jeg kun det som føles rart, og som gør mig i godt humør, forklarer Per, der om vinteren træner hos den lokale fysioterapeut.

Bygge et liv af små gode stykker

Pers omgangskreds har ændret sig betydeligt. Flere af hans nye venner er som han selv medlemmer af Roskilde Gospel Singers.

– Med dem har jeg et fællesskab som ikke ligner noget andet. Vi tager blandt andet ud til det lokale hospice og synger for døende, pårørende og ansatte. Det giver mig ufattelig stor glæde at bruge mig selv på den måde.

Per prioriterer og værdsætter de dybe venskaber der bygger på både at give og tage.

– Jeg er mere bevidst om at vise mine følelser i forhold til andre, og det beriger mig, forklarer han.

Kunsten er efter Pers mening at bygge et liv af mange små gode stykker, der alle giver ham mening og glæde. Han er glad for sit fleksjob som ungdomsvejleder.

– Det er en helt anden kultur hvor det ikke handler om at tjene penge, men om at støtte andre. Det giver en anderledes god måde at arbejde på, forklarer Per, der bor i hus lidt uden for Roskilde og har en sund økonomi.

– En god sygdomsforsikring betyder rigtig meget når ens liv bliver vendt på hovedet af en kronisk sygdom. Jeg er glad for at være i stand til at betale for behandlinger som massage og zoneterapi. Jeg har også råd til en god bil og årlige ferier sydpå, fortæller han.

Slagterens farvel til store bøffer

Kroppen driller hver dag. Per er svækket i hele venstre side af kroppen og kan ikke gå ret langt. På job bruger han et løbehjul til at forcere de lange gange på uddannelsescentret. Skal han gå ture, sætter han en elastisk skinne om den venstre fod, der ellers er svær at løfte tilstrækkeligt.

I dag ved han hvordan han kan forhindre eller begrænse de såkaldte attakker, som kan få sygdommen til at accelerere.

– Jeg har læst en masse om både traditionelle og mere alternative behandlingsmetoder i forbindelse med sklerose. Jeg er åben over for det meste og arbejder blandt andet med meditation og med min kost, siger Per, hvis måltider før var bygget op omkring kød.

– Nu er kød snarere en slags tilbehør. Jeg ved at røg og alkohol svækker mig, og ryger aldrig. Men jeg nyder gerne et godt glas vin eller to ved særlige lejligheder.

– Jeg er en anden person. Jeg er ikke glad for min sygdom, men jeg er gladere for livet. Og jeg kan klart bedre lide den person jeg er i dag.