Er du syg? Så kom ud af sengen!

Marianne Nørup, redaktør

Foto: Shutterstock

Vi lægger folk i seng når de bliver syge, men sengeleje kan gøre folk syge og hæmme deres funktionsevne. Hvordan tackler vi bedst det dilemma?

– Sengeleje og inaktivitet øger risikoen for lungebetændelse, urinvejsinfektion, forstoppelse, nedsat funktion… Listen er lang og slutter med ordene: ”…at dø”. Ulemperne ved sengeleje er utallige, og de er potentielt alvorlige, forklarer fysioterapeut og seniorforsker Mette Merete Pedersen. Og dermed er det tydeligt at der opstår et paradoks – for vi lægger som bekendt syge medmennesker i sengen for at passe og pleje dem og gøre dem raske.

– I mit arbejde på medicinske sengeafdelinger ser jeg ofte ældre patienter som tilbringer en stor del af dagen i sengen, selvom de er i stand til at gå og være aktive. Og det er da uheldigt at folk risikerer at komme hjem fra sygehuset i dårligere funktionsmæssig stand end da de kom ind.

Mange faktorer spiller ind

Mette Merete Pedersen har sammen med forskerkollegaen på Hvidovre Hospital, Jeanette Wassar Kirk, undersøgt hvad der fastholder det uhensigtsmæssige mønster.

– Kulturen på nogle hospitalsafdelinger tilskynder i dag til at indlagte patienter tilbringer en stor del af tiden i sengen: Næsten alle aktiviteter kan foretages fra sengen – du har tv med fjernbetjening, telefonen ligger på sengebordet, måltiderne serveres på sengestuen, personalet tilkaldes ved at trække i en snor – og du har måske ovenikøbet et drop eller et kateter, som gør at det føles ubehageligt at forlade sengen, siger Mette Merete Pedersen.

Hvis vi skal undgå den negative cirkel af inaktivitet, er en kulturændring nødvendig blandt både ledelse, patienter og personale, mener hun.

– Vores undersøgelser viser at mange faktorer blokerer for at få patienterne op af sengen og i bevægelse, supplerer Jeanette Wassar Kirk, som ud over at være ph.d. og forsker også har en baggrund som sygeplejerske.

Først og fremmest lægger indretningen af sygehusafdelingerne ikke op til at man bevæger sig – fx er dagligstuer i stor stil blevet nedlagt, uddyber hun. Dernæst kan der hos patienterne være angst for at falde eller for at gøre deres sygdom eller skade værre, ligesom nogle helt lavpraktisk angiver at de ikke ønsker at forlade stuen af frygt for at gå glip af stuegangen.

Nye måder at tænke på

Som led i forskningsprojektet WALK-Copenhagen, der har fokus på at få ældre medicinske patienter til at bevæge sig mere under og efter en indlæggelse, har de to forskere og deres kolleger interviewet adskillige patienter. Og det viser sig at fleste patienter godt selv er klar over at de bør bevæge sig. Så hen over det hele ligger den måske allerstørste hurdle: Kultur og vaner. Der er ganske enkelt nogle rutiner på de enkelte afdelinger som er så indkørte at det er næsten umuligt at ændre på dem, har forskerne måttet konstatere.

– Det kan fx virke helt simpelt at opfordre patienten til at gå eller lave små øvelser, men når det bliver hverdag, så ser vi at det bare ikke sker, fortæller de.

Dertil kommer indgroede vaner og forventninger hos såvel patienter som personale:

– Vi er eksempelvis vant til at serviceniveauet på sygehuse er meget højt. Vi får alt serveret, og vi får hjælp til det hele. Deri ligger også et signal om omsorg. Så når personalet pludselig skal bede patienten om selv at hente sine drikkevarer på drikkevognen på gangen, kan de være helt flove ved det – og patienten kan blive skuffet eller såret. Nogle ansatte har sågar oplevet at blive skældt ud. Dertil kommer at det er hurtigere bare at sætte en bakke med mad og drikke ind til folk, siger Jeanette Wassar Kirk.

En bevidst indsats er nødvendig

I WALK-Copenhagen-projektet har forskerne, i samarbejde med afdelinger, patienter og pårørende, udarbejdet en “bevægelsespakke”, som skal være simpel at udføre såvel som at implementere. Eksempelvis opfordres patienterne dagligt til at gå så meget som muligt og mindst et konkret antal minutter, alt efter deres aktuelle tilstand. Der er afmærket en gå-sti på afdelingens gang, hvor der undervejs er placeret to hvilestole samt plakater der viser enkle øvelser. Desuden skal patienterne selv hente deres tøj i tøjskabet og drikkevarer på afdelingens drikkevogn. Studiet er endnu ikke færdigbearbejdet, men det ser ud til at de deltagende patienter kommer mere ud af sengene. Og det har betydning.

– Selv få dages inaktivitet på hospitalet kan betyde at nogle patienter efter udskrivelse ikke er i stand til at klare almindelige dagligdags gøremål som rengøring og tøjvask uden hjælp. Forskning har ligeledes peget på at perioder med sengeleje bevirker at ældre mennesker efterfølgende er mere inaktive end tidligere – inaktiviteten bider sig så at sige fast, også i en hverdag uden sygdom. Det skaber potentielt en ond cirkel med inaktivitet og tab af funktion, som er svær at genvinde, og som kan øge den ældres afhængighed af hjælp. Nogle af de ældre jeg møder på hjemmebesøg efter udskrivelsen har vanskeligt ved at gå til købmanden eller komme på gaden, fortæller Mette Pedersen.

– Vi er slet ikke i tvivl om at der vil være penge og ressourcer at spare på både hospitals- og samfundsniveau, hvis det kan lykkes at få mere bevægelse ind i sygehushverdagen. Alene i forhold til forebyggelsen af lungebetændelse, urinvejsinfektioner og andre følgesygdomme – men også i forhold til genindlæggelser og når man ser på hvor godt især de ældre klarer sig når de kommer hjem, supplerer Jeanette Wassar Kirk.

– Der er stor forskel på om du mere eller mindre rejser dig direkte fra sengelejet og sendes hjem, eller om du under indlæggelsen har bevaret såvel muskelkraft og kondition som troen på at du kan klare dig selv – for sidstnævnte er en præmis for en sund aldring.


Forskning viser at 10 dages sengeleje kan medføre et fald i ældre menneskers muskelstyrke, der svarer til cirka 5 års aldring.

I en undersøgelse fra Hvidovre Hospital har vi vist at ældre medicinske patienter, som ved indlæggelsen var i stand til at gå selvstændigt, alligevel tilbragte 17 timer i døgnet i sengen. Og de der var afhængige af hjælp til fx at komme ind og ud af sengen, tilbragte endnu flere timer liggende.


Er du sengeliggende?

Ligger du med fx feber og en fæl influenza, kan sengeleje naturligvis være nødvendigt. Men så snart det er muligt er det vigtigt at prioritere lidt bevægelse og at få hovedet opad og vægt på fødderne – uanset om du er akut eller kronisk syg, yngre eller ældre.

– Det er godt for såvel den syge som de pårørende at søge så meget viden fra læge eller plejepersonale som muligt. Ofte giver man nemlig som pårørende misforstået omsorg ved at hjælpe for meget. Det sker af et godt hjerte, men man gør patienten en bjørnetjeneste. Med mindre lægen klart har anbefalet sengeleje, gælder det om at komme så meget op af sengen som muligt, og bevæge sig så meget man kan. Det kan fx være en regel om at spise ved spisebordet frem for i sengen, siger Jeanette Wassar Kirk.


2 gode råd om sengeleje

– Søg viden og råd – både som patient og som pårørende – hos lægen, fysioterapeuten eller plejepersonalet: Er det vigtigt, for at jeg kan blive rask, at jeg ligger ned? Hvor meget må jeg bevæge mig rundt, hvor meget må jeg gøre? Hvilke advarselstegn skal jeg lytte efter, så jeg kan blive tryg ved at bevæge mig mere?

– Hjælp er godt, men hjælp til selvhjælp er bedre i længden. Hvis man hurtigt bliver i stand til at udføre daglige aktiviteter, bliver man hurtigere selvhjulpen – og får på den måde også bevæget sig mere.

LÆS OGSÅ:

De gik fra et år til halvanden måneds indlæggelse