En marineret skuespiller

På film kender vi ham både som den selvsikre machofyr og som den selvudslettende, naive type. Men hvem er Peter Gantzler egentlig, og hvad gør han for at passe på sig selv?

Endelig er det lykkedes at bænke Peter Gantzler på en café nær skuespillerens hjem. Det er en aftale der har været svær at få i stand, for pludselig fik han for alvor travlt sidst på efteråret, da han sagde ja til at spille ”Ålen” alias Peter Ålbæk på Frederiksberg Scenen. Og samtidig har han haft travlt med at få færdiggjort sin egen spillefilm ”Dreng” der netop har haft premiere. Er det mon stressende at være Peter i øjeblikket.

– Neeeeeej, det er det ikke, men der var da lidt fart på her til morgen. Jeg måtte lige til læge med min datter, og så skulle jeg også nå forbi træningscentret. Nå, jeg skal ha’ noget kaffe og en ostemad, insisterer Gantzler.

Gik ned med stress

Krop & Fysiks udsendte vil gerne holde lidt fast i snakken om stress mens kaffen lader vente på sig, for ved et tidligere møde afslørede skuespilleren selv at han på et tidspunkt nærmest gik ned med stress.

– Har jeg sagt det til dig? Det er ellers ikke noget jeg har fortalt mange om. Men det er rigtigt. Det var op til en sommerferie, hvor jeg forinden havde arbejdet rigtigt meget. Så fik jeg et tilbud om at medvirke i en polsk film, og det kunne jeg ikke sige nej til. Jeg tog til Polen og arbejdede 15 timer i træk. Så var jeg lidt hjemme og så af sted igen. I lufthavnen mødte jeg en god kollega der simpelthen kunne se at jeg havde stress, for han havde selv haft det sådan. Det var en øjenåbner for mig, men jeg færdiggjorde filmen med møje og besvær, fortæller Peter eftertænksomt, mens han napper en bid af ostemaden og fortsætter:

– Da jeg skulle spille ”Ålen” i efteråret, var det på samme måde. Jeg havde egentlig brug for en pause, men sagde alligevel ja. Jeg blev bange og kunne mærke en rysten i min krop når jeg cyklede til teatret. Men belært af de tidligere erfaringer fortalte jeg på teatret at jeg var presset, og at jeg ikke var sikker på at jeg kunne fuldføre det. Det var godt fordi det tog lidt af presset, og samtidig kunne mine omgivelser jo hjælpe mig. Det er første gang jeg har måttet acceptere at få hjælp fra en sufflør. Men det passede jo egentlig meget godt at ”Ålen” stod på scenen og sagde ”Ja, jeg er jo ved at være et gammelt fjols der ikke kan huske mere. Hvor kom jeg nu til?”, griner den 52-årige skuespiller mellem sine minimalistiske smilerynker.

Interessen for andre

Peter Gantzler blev for alvor landskendt da han i rollen som machofyren ”Taxa-Mike” i tv-serien ”Taxa” uge efter uge stak hovedet indenfor i danskernes hjem. Umiddelbart herefter tonede han så frem i ”Italiensk for begyndere”, hvor han spillede den noget usikre og selvudslettende bedemand Jørgen Mortensen. Tilbuddene væltede ind på både skuespilroller og de mere kulørte af slagsen som div. tv-programmer og shows. Og pludselig blev han genkendt på gaden konstant.

– Jeg får jo ikke så mange tilbud mere som dengang. Og i dag siger jeg nej til at deltage i tv-shows og den slags. Men da ”Taxa” blev vist, og jeg blev et kendt ansigt, tog jeg en beslutning om at jeg ikke på noget tidspunkt kunne tillade mig at blive fornærmet over for folk der genkendte mig på gaden og ville tale. Jeg har altid godt kunnet lide at tale med folk. Både dem jeg kender, men også folk jeg bare møder tilfældigt. Da jeg var barn, forestillede jeg mig hvad det var for nogle liv folk jeg mødte, de levede, og jeg var god til at fornemme hvordan de havde det. Det er vist bare en gave jeg har fået med mig, men den er til stor nytte når jeg skal arbejde mig ind i en ny rolle.

En angstfuld marinade

De roller jeg har nemmest ved at arbejde mig ind i, er dem der enten ligger tættest på eller længst væk fra mig selv, fordi de på en eller anden måde træder tydeligst frem. Men lige meget hvad, så er det masker jeg tager på, siger han og taler som Peter Ålbæk: ”Det kan jeg saaaateme godt fortælle dig, du.”

– Der var på et tidspunkt en instruktør der fortalte mig at han godt kunne lide at arbejde med ”marinerede skuespillere”. Med det mente han blandt andet mennesker der havde oplevet at livet også gjorde ondt. Og som tidligere nævnt var jeg lagt i en angstfuld marinade da jeg spillede ”Ålen” i efteråret – og det gik jo godt. Jeg kan godt lide betegnelsen marinerede skuespillere. Med mine 52 år er jeg jo selv et marineret menneske der har haft gode og dårlige oplevelser i livet, og det tror jeg kan fornemmes i mit skuespil.

Spinning, yoga og elefanter

For Peter er det vigtigt at holde sig i fysisk og mental form, og han er næsten daglig at finde i motionscentret eller hos elefanterne.

– Jeg har tidligere haft store problemer med min lænd, men hver dag laver jeg McKenzie-øvelser hvor jeg ligger på maven og strækker ryggen bagover. Det er rigtig godt for mig. Derudover kører jeg spinning to til tre gange om ugen for at holde mig i god kondition. Selv om jeg okser af sted med høj puls, virker det alligevel afstressende, og jeg er blevet så vild med det at jeg vil købe mig en racercykel her til foråret. Og når jeg har det godt i lænden, løber jeg mig en tur i Frederiksberg Have hvor jeg hilser på elefanterne i Zoologisk Have. Men jeg bruger også tid på yoga. Der er jeg til stede i nuet på en afslappende måde, og jeg kan åbne op for mine sanser og sende dem i en bestemt retning – f.eks. til min barndom og den knirkende gynge jeg sad på mens solen varmede mine lår.