Medarbejderne fra Center for Renhold knokler med at holde København i pæn stand. Arbejdet er fysisk hårdt, men arbejdspladsen er rummelig – også for dens seniorer.
Mørket ligger tungt over København, men reflekserne på Charlotte Pilemanns orange arbejdstøj lyser godt op. Charlotte bor i Sverige, så hun har været oppe siden kl. 3.40 og er nu godt i gang med sin morgenrunde. Mens lyset langsomt bryder frem, styrer hun med sikker hånd skraldevognen gennem de smalle gader i den indre by, og lige så sikkert hopper hun gang på gang ned fra bilens førerhus og hen til en af de store affaldsspande, trækker den fri og kører den hen til bilen, hvor automatikken løfter den og tømmer affaldet ned i bilens rumlende komprimator.
105 gange op og ned fra førerhuset kan det blive til på en vagt, fortæller Charlotte, der er en af de 260 ansatte i Center for Renhold, der drives af Københavns Kommune. Sammen med sine kolleger holder hun bogstavelig talt byen ren, for det er Centrets folk der tømmer affaldsspande, kører fejemaskiner og samler affald med snappere. Også på byens offentlige toiletter sørger Center for Renhold for rengøringen. Medarbejderne er på arbejde hver eneste af årets dage, og i det indre København gøres der rent fra 6 morgen til 23 aften.
Arbejdet er fysisk hårdt. Charlotte Pilemann må f.eks. jævnligt trække og skubbe affaldsbeholdere der kan rumme 660 liter, og er der meget svinet omkring en affaldsbeholder, er det frem med kost og skovl.
Ikke desto mindre er Charlotte rigtig glad for jobbet. Hun er 42 og vil gerne fortsætte mange år endnu, og hun lytter derfor gerne til fysioterapeut Birte Hansen, der også er medarbejder ved Center for Renhold, hvor hun er arbejdsmiljøkoordinator og konsulent i sygefravær.
– Birte har blandt andet vist mig hvordan jeg kan variere det når jeg skal op og ned fra bilen. Hun har været med mig ude, og opdagede at jeg især slæbte med den ene arm når jeg kørte med spandene, så nu er jeg blevet bedre til at bruge begge arme, forklarer Charlotte. Når hun holder for rødt, kan hun finde på at sidde og lave små øvelser, og i fritiden går hun til styrketræning.
– Jeg har mere fysisk og psykisk overskud når jeg passer min træning, forklarer hun, mens hun hanker op i endnu en affaldsspand. I dag er den kun halvt fyldt.
– Det er ingenting, bemærker Charlotte. – Næh, så skulle du prøve at være her når der har været fest i byen – så ligger der et tykt lag affald overalt.
Ved 8:30-tiden er vi tilbage på Charlotte Pilemanns base på Herjedalsgade på Amager. Her mødes hun og kollegerne til morgenmad, og her er det tydeligt at Center for Renhold generelt er en mandearbejdsplads.
– Vi er kun fire tøser her på stedet, siger Charlotte. Tonen er ligefrem og venlig, og der bliver delt masser af knus ud.
Ikke så få af Charlottes mandlige kolleger er grå i toppen, for mange af Center for Renholds medarbejdere har været ansat i både 20, 30 og 40 år. En af dem er Jan Strøyer, der kører fejemaskine og er stedets arbejdsmiljø-repræsentant. Han har været ansat i 21 år og fylder snart 65 – men har bestemt ingen planer om at stoppe, og oplever heller ikke noget pres fra arbejdspladsen i den retning. Efterløn har han aldrig overvejet, og fysisk har han det fint. Sygedage har han ikke haft de sidste mange år, men han udnytter dog de fire seniordage om året som overenskomsten giver ret til.
Jan Strøyer synes at arbejdspladsen er kommet langt med at undgå ensidigt, gentaget arbejde, blandt andet gennem jobrotation. Selv kører han nu fejemaskine den ene dag og går så rundt og samler affald med en snapper den næste dag.
Det er lige efter fysioterapeut Birte Hansens drejebog, for hun ser gerne mere jobrotation blandt medarbejderne, netop for at undgå nedslidning. Også det ensidige, gentagede arbejde prøver hun at minimere, men helt let er det ikke, ”for vi flytter jo mange tons affald hver uge, og det foregår blandt andet med kropskraft”, som hun forklarer.
Københavns Kommune har en aktiv seniorpolitik, hvis mål er at ældre medarbejdere fastholdes, så deres erfaringer anvendes, og ifølge Birte Hansen er der også blandt medarbejderne sket et klart holdningsskift:
– Tidligere var holdningen at nu er jeg blevet 56 og har dårlige knæ – og det er der ikke noget at gøre ved. I dag er stemningen at der kan gøres noget, og at arbejdspladsen gerne vil gøre noget for sine seniormedarbejdere, siger Birte Hansen. Det kan f.eks. dreje sig om træningstilbud eller øvelser.
– En medarbejder havde hovedpine i mange år. Hun fik nogle øvelser – og fortalte at de havde halveret hendes hovedpine.
For at styrke kroppen må alle medarbejdere nu bruge en halv time om ugen til motion i arbejdstiden, og på en af Center for Renholds arbejdspladser udnyttes det til elastikøvelser og øvelser på madras, mens en anden låner en gymnastiksal hvor de kan spille badminton. Sundere madpakker er også kommet på dagsordenen – en kok har været rundt på pladserne og vist hvordan man med ingredienser fra et ganske almindeligt supermarked kan lave en mere spændende og varieret madpakke.
– Det var en bragende succes og både hyggeligt, sjovt og lærerigt, fortæller Birte Hansen – og til hendes glæde kan man nu opleve mænd sidde og bytte opskrifter ude på pladserne. Flere medarbejdere er også begyndt at cykle på arbejde, enten på almindelig cykel eller elcykel, og da Center for Renhold i september inviterede til en idrætsdag på Østerbro Stadion, deltog ca. 150 medarbejdere – flere end til den årlige julefrokost.
– Så vi har snakket meget sundhed det sidste år, og vi er blevet modigere til at diskutere hvordan man passer på sig selv og forebygger skavanker, opsummerer Birte Hansen.
Langt færre på efterlønI 2008 toppede antallet af danskere på efterløn. Dengang var 140.000 på efterløn, men nu er tallet faldet til ca. 102.000, og alt tyder på at seniorerne gerne bliver på arbejdsmarkedet. Ifølge de nyeste prognoser vil der i 2017 kun være 64.000 på efterløn. Udviklingen er så markant at A-kassernes Samvirke kalder efterløns-reformen overflødig. |
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.