Brug byen til bevægelse

9 ud af 10 danskere bor i en by. Ikke desto mindre er byplanlæggere og arkitekter først nu ved at finde ud af hvordan byens rum kan bruges til motion og leg.

Vi bor stort set alle i en by, og vi tilbringer det meste af vores tid i byen. Men selv om 9 ud af 10 danskere nu er byboere, udnytter vi ikke byrummet særlig godt når det gælder motion, leg og bevægelse. Ofte fordi rammerne er for dårlige – trafikken fylder for meget, der mangler cykelstier, eller der er for få attraktive pladser og parker.
Men en by kan sagtens indrettes så den indbyder til bevægelse. Det findes der gode eksempler på i udlandet, f.eks. i Lyon, Berlin og Amsterdam. En amerikansk undersøgelse viser at man kan øge andelen af borgere der motionerer, med hele 25 procent, hvis der i nærheden af hjemmet er nem adgang til forskellige former for fysisk udfoldelse. Det kan f.eks. være en motionsrute eller en park med enkle og robuste redskaber. Eller det kan være en af de overdækkede træningspavilloner der efterhånden findes i mange danske byer.

Nærhed er afgørende

En lang række undersøgelser viser det samme: Muligheden for motion skal befinde sig i nærheden af vores bolig, ellers får vi ikke gjort noget ved det.

– Derfor kan det god undre at det i alle byer stort set er den indre by eller havnefronten man satser på. Hvis man ønsker mere aktivitet, skal man ud i nogle andre kvarterer – ud hvor folk bor, siger kultursociolog Benny Schytte, forfatter til rapporten ”Mere bevægelse i byens rum”, som Indenrigs- og Socialministeriet udgav sidste år. Benny Schytte mener der er for lidt at mødes om i både villakvarterer og områder med almene boliger, og synes i det hele taget vi skal rykke mere ud i byens rum når vi bevæger os.

– Fysioterapeuter kunne også gøre det – rykke ud af klinikken og bruge nærområdet til motion, mener Benny Schytte.

Unge piger foretrækker fitness-centret

En af fordelene ved at bruge det offentlige rum til motion og bevægelse er at det kan gøres under frie former og på de tidspunkter man selv vælger, og det passer mange moderne bymennesker godt. Rigtig mange oplyser da også at de motionerer tæt på bopælen på gader, veje, fortove og lignende, men ifølge tal fra Motions- og Ernæringsrådet er der stadig 2 ud af hver 5 danskere der er fysisk aktive mindre end 2,5 timer om ugen. Indrettes byens rum så de indbyder til bevægelse, tyder erfaringen fra andre lande på at mange vil benytte mulighederne.

Sværest at få fat på bliver nok de unge. Forskere fra Aalborg Universitet har helt bogstaveligt kortlagt en gruppe unges brug af byen ved at udstyre dem med elektronisk udstyr der viste deres færden, og de kunne bl.a. konstatere at pigerne hellere motionerer i et fitnesscenter end i byens rum, fordi de helst vil være i selskab med andre piger og helst vil motionere i lys og varme. Drengene bruger i nogen grad byens parker og rum, men deres aktiviteter er ofte så støjende at andre føler sig generede.

En ny generation legegader

Engang var trafikken så beskeden at børn kunne lege på de fleste gader. Men efterhånden som bilerne rykkede ind i byerne, blev børnene fortrængt og henvist til indhegnede legepladser. Den udvikling blev der gjort oprør mod i 1970’erne, og i 1977 gjorde en ny færdselslov det muligt at etablere legegader, eller som det hed i loven: Gader med opholds- og legeområder. Den tids typiske legegade bestod af et skilt, et vejbump, en halvlukket gade samt nogle legeredskaber til mindre børn.

Nu er en ny generation legegader på vej, og denne gang er de rettet mod borgere i alle aldre, for udviklingen har vist at både unge og ældre vil løbe en tur, spille bold, stå på rulleskøjter eller skate – og vel at mærke på de tidspunkter der passer dem. Nogle foretrækker at dyrke motion alene, mens andre helst gør det sammen med andre.

Den moderne legegade skal derfor indrettes så den virker attraktiv for alle – der skal være pænt og ordentligt og for at forebygge hærværk skal alle redskaber være solide og robuste. Legegaden skal være let tilgængelig, og af hensyn til trygheden skal der være lys om aftenen. Belægningen kan sagtens være asfalt, for en god asfalt er et glimrende underlag, uanset om man vil sjippe, hinke, stå på rulleskøjter eller spille bold.

Odense er en af de byer der er i gang med at indrette moderne legegader. Kommunen fik i 2008 ca. en halv million kroner i støtte fra Velfærdsministeriet til udviklingsarbejdet, og kommunen har siden selv skudt en del penge i et projekt som i løbet af i år fører til to legegader, en i kanten af byens centrum og en på en lille trekant i et villakvarter.

Det har taget længere tid end påregnet at etablere gaderne, bl.a. fordi beboerne har indflydelse på projekterne – en proces der ifølge kultursociolog Benny Schytte er særdeles vigtig, netop hvis man ønsker at de nye legegader skal gøre ellers inaktive borgere fysisk aktive.

Mål din egen motionsrute Der findes efterhånden flere steder på nettet hvor man kan indtegne sin egen motionsrute, også selv om den snor sig gennem byens gader. En meget brugervenlig udgave finder du på www.motion-online.dk/rutemaaler.htm hvor man på et kort hurtigt kan zoome sig ind på sin by og med musen markere sin foretrukne motionsrute. Ruteopmåleren sætter automatisk kilometermærker på kortet, ligesom den – ud over længden – beregner hvor mange skridt turen er på, uanset om du løber eller går. Desuden er det muligt at gemme ruten som et link, og på den måde kan du fx maile en særlig god rute til en løbekammerat. Danmarks bedste motionsrute blev kåret for nogle år siden. Vinderen blev den 4,4 km lange rute rundt om Sundet i Fåborg. Ruten vandt fordi den både er smuk, afvekslende og udfordrende.

 …

OBS: Artikler fra Krop & Fysiks arkiv opdateres ikke

Lommepark med plads til leg Københavns Kommune har indført et nyt begreb: Lommeparker. Der er tale om små, grønne åndehuller, som f.eks. bliver anlagt hvor der er et hul i en husrække, eller på en plet som ellers ligger forladt hen. Den første lommepark ligger på Odinsgade på Nørrebro og blev indviet i november sidste år, og mindst to nye, små oaser ventes indviet i år. Målet er at etablere 14 lommeparker rundt omkring i kommunen, og håbet er at de både vil fungere som mødesteder og som parker med plads til fysisk aktivitet og leg. Københavns Kommune har i øvrigt som en overordnet vision at 9 ud af 10 københavnere inden år 2015 skal kunne nå en park, en strand, et havnebad eller et naturområde på under et kvarter.