Til 1 person
• 1 kartoffel (ca. 60 g)
• 1 stor gulerod (ca. 100 g)
• 1 løg (ca. 50 g)
• 1⁄4 lille spidskål (ca. 100 g)
• 50 g grønkål uden grove ribber
• 1 tsk. flydende fedtstof
• 4 dl grøntsagsbouillon
• 1⁄2 tsk. tørret timian
• salt og peber
Pr. person
Energi 925 kJ
kulhydrat 10 g
Skær kartoffel og gulerod i skiver eller tern. Snit løg og spidskål fint. Hak grønkålen groft. Svits grøntsagerne let i fedtstoffet, de skal ikke brunes. Tilsæt bouillon, timian, salt og peber, og lad suppen småkoge i ca. 15 minutter. Smag til.
Servering: Server bondesuppen med fuldkornsbrød.
TIP: Hvis suppen ønskes mere fyldig, kan der tilsættes kødboller, skinke eller hamburgerryg i tern.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.