Mange har haft en blodprop i benet uden at være klar over det. Hvert år får cirka to ud af tusinde danskere over 50 år en blodprop i benet; men også yngre mennesker rammes.
Et hævet ben og smerter i læggen er almindelige symptomer på en blodprop i benet. Men mange opdager slet ikke at de har haft en blodprop i benets dybe vener. Det er nemlig ikke altid den giver lyd.
En blodprop i benene kan opstå både i pulsårerne og i venerne. Det er to vidt forskellige sygdomme med vidt forskellige årsager. Den hyppigste form er blodprop i venerne – de blodårer som fører blodet tilbage til hjertet. Det kaldes også DVT (Dyb Venøs Trombose) – og det er den type som denne artikel handler om.
Dyb venetrombose forekommer hyppigt. Der registreres ca. 10.000 tilfælde i Danmark om året – plus et stort antal tilfælde uden åbenlyse symptomer, som derfor ikke bliver registreret.
Årsagerne til DVT er mange, men en hyppig årsag er manglende eller nedsat bevægelse af benene i længere tid, fx pga. sengeleje, brækket ben, større operationer eller længerevarende fly- eller busrejse. En anden årsag er østrogen- eller p-pillebehandling. En del kræftsygdomme samt forskellige arvelige defekter i blodets størknesystem øger risikoen for blodpropper i venerne – det samme gør overvægt og graviditet på grund af det øgede tryk på venerne. Risikoen øges markant efter 50-års-alderen – hvert år får cirka 2 ud af 1.000 mennesker over 50 år en blodprop i venerne.
Det typiske symptom er at det ene ben hæver. Afhængigt af hvor blodproppen sidder, kan det være kun foden, kun underbenet eller hele benet. Benet gør ondt – typisk i læg eller knæhase – og det spænder. Smerterne eller ømheden vil normalt lindres hvis man lægger benet højt og holder det i ro.
Ofte er der dog ganske få eller slet ingen symptomer.
Har man mistanke om en blodprop i benet, bør man søge læge. Den akutte behandling er blodfortyndende medicin.
DVT kan først og fremmest forebygges ved at undgå længere perioder hvor man ikke bevæger benene, men også ved at bruge støttestrømper og undgå rygning. Der findes desuden medicinsk forebyggelse.
Kilder: Patienthåndbogen.dk, Hjerteforeningen.dk og Sundhed.dk
Kvinder og blodpropP-piller, særlig med højt østrogenindhold og i kombination med stigende alder og rygning, øger risikoen for blodprop. Også hormonbehandling i og efter overgangsalderen øger risikoen. Kilde: Patienthåndbogen.dk |
Rejser øger risikoen for blodpropper i beneneDer er en øget risiko for at få en blodprop i benet ved rejser af mere end tre-fire timers varighed, fremgår det af en ny litteraturgennemgang i Ugeskrift for Læger. Men ikke nok med det: Risikoen for at få en dyb venøs trombose (DVT) er to-fire gange større i helt op til otte uger efter en længere flyrejse. Risikoen stiger markant jo længere rejsen varer. Det er dog meget få der får blodpropper i benene efter flyrejser, men risikoen er også til stede ved rejser med både fly, tog, bus og bil. Støttestrømper nedsætter risikoen ved rejser over syv timer, derimod ser det ikke ud til at det hjælper at spise hjertemagnyl eller lign. Kilde: Ugeskrift for læger, Ugeskriftet.dk |
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.