Bedste diabetes-træning: Bliv ved!

Af Carsten G. Johansen, journalist

Foto: Shutterstock

Fysisk træning er ”vidundermidlet” imod type 2 diabetes. Videnskaben anbefaler en kombination af styrketræning og kondition. Men vigtigst er det at patienten får hul på en træning der varer resten af livet.

Når en patient får diagnosen type 2 diabetes, er det samtidig startskuddet til fysisk aktivitet. Resten af livet.

– Vi lærer hele tiden mere om sygdommen, men den vigtigste viden har vi haft siden 2000’erne: Træning er vidundermidlet imod diabetes. En særdeles vigtig behandling af sygdommen er fysisk aktivitet, og det vigtigste formål, når fysioterapeuten møder patienten, er at motivere personen til at blive ved at træne.

Sådan forklarer Stig Mølsted, ph.d. og fysioterapeut ved Forskningsaafdelingen, Nordsjællands Hospital, som er en af landets førende fysioterapeuter inden for træning og diabetes. Han har selv deltaget i mange forskningsprojekter, og er skarpt opdateret om den nyeste forskning i kraft af sin undervisning og sin almindelige, faglige interesse.

– Træning giver i løbet af få uger patienten en bedre livskvalitet, og samtidig kan den sinke sygdommens progression og følgesygdomme som forhøjet blodtryk.

– Patienten får 12 ugers træningstilbud. Efter min vurdering er fysioterapeutens vigtigste rolle i denne periode: Hjælp patienten med at få nogle vaner, som sætter gang i en livslang træning, siger Stig Mølsted.

Hvilken type træning tænder dig?

Diabetes-eksperten uddyber at forskningen med stor sikkerhed har afgjort hvilken træning der giver bedste effekt. Det gør en kombination af styrketræning og konditionstræning, og fysioterapeuten er specialist i at sammensætte et program som omfatter de bedste kombinationer.

– Men begge træningstyper har værdi hver for sig, og mit første råd vil altid være at finde noget som patienten har lyst til. Det giver en basis, som man kan bygge ovenpå. Det vigtigste er at patienten bliver motiveret. At patienten ikke bare stopper med at være fysisk aktiv når de 12 uger er gået.

Stig Mølsted har mødt mange mennesker som lider af type 2 diabetes. Han har et klart billede af hvor de største udfordringer ligger – og det ligger lidt uden for det fokus som fysioterapeuten ofte har:

– Patienten er jo ofte overvægtig – fedme er typisk en udløsende faktor for type 2 diabetes – og de siger fx til mig at ”jeg er ikke typen som kan lide idræt”. Så hjælper det ikke meget hvis jeg går i gang med at instruere i en indviklet crossfit-øvelse, selvom jeg ved det er en god øvelse, siger Stig Mølsted.

Samtidig viser nyere forskning at patienter med type 2 diabetes får færre smerter i bevægeapparatet når de dyrker motion. Det har måske tidligere været lidt overset.

– Det er ikke særligt motiverende når træningen betyder at du får smerter efter de første gange træning. Men samtidig ved vi også at smerterne hurtigt bliver mindre når du er kommet i gang med træningen. Så det handler om at komme i gang med noget træning du kan klare. Og når du så mærker en god effekt, kan du bygge ovenpå.

Motivation, fællesskab og fortsættelse

Motivation er altså en nøglefaktor når du skal i gang med din træning, efter lægen har givet dig diagnosen type 2 diabetes. Motivation bør være udgangspunktet for aktiviteterne i dine 12 ugers rehabilitering – og den træning du skal gøre til en fast del af dit liv i de efterfølgende år.

– Rehabiliteringen skal have et klart fokus på hvad der skal ske efter rehabiliteringen. Hvordan fortsætter din træning? Nogle af kommunerne arbejder allerede målrettet med det, og resultaterne er gode.

– Mange undersøgelser viser at de fleste bliver motiveret af at træne i fællesskab med andre. Det kan være på et fitnesshold som er målrettet andre i samme situation. Eller endnu bedre: Hos en fysioterapeut som har indsigt i hvilken træning der er god for mennesker med type 2 diabetes. Men det vigtigste er at du bliver motiveret til at fortsætte, siger Stig Mølsted.

God træning er bedre end dårlig træning. Men al træning er bedre end ingen træning. Så det bedste råd, når du har fået diagnosen type 2 diabetes: Find ud af hvilken type fysisk aktivitet der motiverer dig. Og gå i gang!


Kom hurtigt i gang: To af de bedste øvelser

Stig Mølsted peger på to simple øvelser, som er effektiv træning og samtidig er nemme at udføre derhjemme:

Hæl-tå: Stå på flad fod, evt. i en dørkarm, og løft dig op på tæer. Fortsæt til du mærker træthed i læggen, eller indtil du ikke kan holde det ud længere. Hold pause og tag en ny omgang.

Squat: Stå på flad fod, sænk bagdelen langsomt bagud som om du skal sætte dig på en taburet. Stræk armene fremad for balance. Når lårene er parallelle med gulvet, ret dig (hurtigt) op igen. Gerne 20 gentagelser eller mere.

Et godt råd er i øvrigt at spørge din fysioterapeut til råds. Terapeuten kender din fysiske tilstand – og dig – og kan målrette øvelserne til det du har brug for.


Genveje til god træning

Gåturen – øger normalt ikke konditionen, men en gåtur reducerer blodsukkeret og har derfor alligevel en positiv fysisk effekt.

En rask gåtur – en travetur i så høj fart at samtale er besværligt, kan være udmærket konditionstræning.

I centret – motionscyklen, romaskinen og løbebåndet er god konditionstræning.

Bidende styrke – når patienten laver styrketræning, er det ikke afgørende om der er 8, 10 eller 15 gentagelser. Det skal bare begynde at ”bide” de sidste gentagelser.


Diabetes og sukkersyge

Type 1 diabetes er en lidelse hvor kroppen angriber sig selv ,og bugspytkirtlen mister evnen til at producere det stof, insulin, som transporterer sukker ind i cellerne. Sygdommen viser sig oftest når du er barn eller ung, og den er stærkt arvelig – hvis din mor eller far har type 1 diabetes, er din risiko for sygdommen 10 gange forøget.

Type 2 diabetes viser sig oftest fra du er midt i livet, og starter med at kroppens muskler og leveren ikke kan bruge det insulin bugspytkirtlen producerer. Det skaber først en overproduktion af insulin, og efterhånden mister kroppen sin evne til at producere stoffet. Sygdommen er stærkt forbundet med overvægt og inaktiv livsstil.

80 procent med diabetes har type 2. Sygdommen har været i stærk stigning i det seneste halve århundrede, hvor vores livsstil har ændret sig.

Fysisk træning er gavnligt for begge typer diabetes, men det har især et markant, positivt potentiale hos patienter med type 2.


Depression er en vigtig faktor

Motivation spiller en stor rolle for om patienter med type 2 diabetes kommer godt i gang med den vigtige træning.

En større udenlandsk undersøgelse af træningskurser for ny-diagnosticerede med diabetes 2 viste at 27 % af deltagerne viste tegn på depression. I befolkningen i gennemsnit er det 4,5 % som er ramt af depression.

Blandt deltagerne med tegn på depression var der 50 % øget risiko for frafald fra kurset.

– Deltagernes mentale tilstand er måske ikke noget fysioterapeuten har haft fokus på når kurset blev planlagt. Fokus har været at fysisk træning er vigtig, og deltagerne skal have udbytte af vores øvelser, siger Stig Mølsted.

– Men hvis cirka en fjerdedel er mentalt skrøbelige – og det er vel meget naturligt når de for nylig har fået en alvorlig diagnose på en kronisk sygdom – er det ret fornuftigt at lægge ekstra vægt på det motiverende. Ellers er det ikke svært at regne ud hvad resultatet bliver.