Alle bør kunne give førstehjælp til en akut skade

Tekst: Martin Stav Engedahl, MSc i sportsfysioterapi, Institutt for helse og trening ved Høyskolen Kristiania

Foto: Shutterstock

Når nogen bliver akut skadet, fx vrider om på anklen eller forstrækker en muskel, sker det i sagens natur altid pludseligt. Derfor er det vigtigt at være klar til at agere. Men hvad er det bedste du kan gøre når skaden indtræffer?

Idræt og motion er som bekendt spækket med positive gevinster, både socialt, fysisk og mentalt, uanset hvilken alder vi har. Fordelene er mange og langt større end risikoen, som desværre er uundgåelig, nemlig risikoen for at få skader.

Mange skader kan forebygges, og det er uhyre vigtigt at sætte ind med forebyggende tiltag, men vi kan ikke helt undgå at skader opstår. Overbelastningsskader (fx akillessmerter eller løberknæ) kommer snigende over tid, mens akutte skader opstår pludseligt, mens man er i gang med sin aktivitet – en forstuvning pga. et vrid i anklen, en korsbåndsskade i en uheldig landing efter et hop, eller et stræk i hasemusklen når man sætter gang i en spurt.

Omkring halvdelen af alle akutte skader opstår i knæ eller ankel.

Både som udøver, træner, holdleder og forældre er det vigtigt at vide hvad du skal gøre når en skade opstår. Det kan få stor betydning både for omfanget af skaden, og hvor lang tid det tager at komme over den.

Begræns skaden, men ikke betændelsen

Når der sker en akut skade, opstår der en betændelse (inflammation) i det skadede område. Inflammationen medfører smerter og svækker muskler og sanseceller i det område der er skadet. Dette er vigtige signaler, som blandt andet skal forhindre os i at bruge det skadede område, så vi ikke gør ondt værre.

Inflammationen er desuden helt nødvendig for at skaden skal hele godt.

Helingen sker gradvist i ugerne og månederne efter hændelsen – hvor lang tid det tager, afhænger af hvor stor skaden er, hvad der er skadet, og hvordan skaden behandles og genoptrænes.

Jo mere du ved om sidstnævnte – og følger den viden – jo hurtigere og bedre kommer du med andre ord igennem skadesperioden.

Her kan du læse hvordan du effektivt kan forebygge akutte skader.


6 råd: Sådan skal du gøre når der sker en skade


1. Undgå yderligere skade

Beskyt det skadede område, så skaden ikke bliver værre eller breder sig. Der kan fx være behov for at bære/hjælpe den skadede væk fra banen.

De første to-tre dage kan det være nødvendigt at aflaste det skadede område.

2. Begræns hævelsen: Brug kompressionsbind/bandage

Betændelse – inflammation – er som nævnt et kendetegn for en akut skade, og betændelsen fører hævelse med sig. Hævelsen kan øge trykket på blodårer og nerver, og en stor hævelse kan medføre at der kommer mindre ilt til det skadede område, hvilket kan give nye skader.

At nedbringe hævelsen anses som det vigtigste man kan gøre i akutfasen. Det er vigtigt at begrænse hævelsen så meget som muligt. Det gør du ved at bruge kompressions-bandage/bind, som presser hævelsen væk.

Kompressionen skal være stram, men ikke for stram. Så længe smerten er acceptabel, er det okay at det gør lidt ondt. Hvis kompressionen bliver for stram, vil den klemme af for blodårer og nerver, og området under kompressionen kan blive koldt, blegt og måske også blåt, følelsesløst eller sovende. Slæk på forbindingen!

3. Hæv det skadede område

I kombination med kompressionen anbefales det at hæve det sted som er skadet, sådan så hævelsen nemmere kan komme væk. Dette kaldes elevation. Benet hæves til over bækkenhøjde, skader i armen hæves til over hjertehøjde.

Kompression og elevation er gavnligt at fortsætte med så længe der er synlig hævelse, og de første dage efter skaden er sket, er det en god ide at komprimere og elevere så meget som muligt.

4. Undgå betændelsesdæmpende medicin

Stopper vi inflammationen, stopper vi samtidig helingen af skaden. Betændelsesreaktionen aktiverer immunforsvaret og kroppens egne helingsmekanismer, og det er en vigtig proces de første dage efter skaden, både for at undgå infektion og for at opnå den bedst mulige heling.

Betændelsesdæmpende medicin, som Ibux, Voltarol, Voltaren og lignende, bremser betændelsen, men bremser også helingen.

Det fører til at skaden får dårligere betingelser for at hele og vokse sammen, og at det væv der har været skadet, fremover vil være svagere. Svagere væv tåler mindre belastning, og derfor øger det også risikoen for senere at få endnu en skade samme sted.

Undgå derfor at bruge betændelsesdæmpende medicin ved almindelige og lette til moderate akutte skader. Der findes enkelte undtagelser, men det skal afgøres i samråd med en læge.

5. Begræns smerten – køl ned!

Akutte skader gør ondt! Vi kan ikke fjerne smerten, men vi kan begrænse den.

Det har en god smertelindrende effekt at køle det skadede område ned. Dog debatteres det om nedkøling af en skade også dæmper inflammationen og dermed helingen. Forskning på området viser modstridende resultater. Man ved dog at hvis nedkølingen skal dæmpe inflammationen, må det skadede væv køles ned til under 15°C, og forskerne har endnu ikke formået at køle ned til lavere temperaturer end 21°C i væv som ligger dybere end én centimeter under huden.

Brug is rigtigt!

Den bedste måde at opnå smertereduktion på, er at pakke is eller en ispose i et vådt håndklæde og lægge det over skaden. Det våde håndklæde beskytter mod frostskader og leder kulden mere effektivt ind i huden. Efter cirka 10 minutter aftager den smertedæmpende effekt, og man kan tage en pause på 10 minutter, før isen lægges på i nye 10 minutter. Dette kan fortsætte så længe der er behov for smertelindring. Bemærk at der er en lille risiko for at få frostskader når vi bruger is, så vær opmærksom, og læg aldrig is direkte på huden.

Brug af is kan kombineres med kompression og elevation. Samlet giver det gode forudsætninger for en effektiv førstehjælp.

6. Genoptræning

Efter akutfasen og den første behandling gælder det om hurtigst muligt at træne sig op til at blive klar igen. Genoptræningen bør starte så snart smerter og funktion tillader det. Begynd med lette bevægelser, som gradvist gøres sværere og mere komplekse, og til sidst fører frem til at du igen er klar til den pågældende idræt.

Det er vigtigt at blive helt genoptrænet, både hvad angår styrke, stabilitet og funktion, for ellers vil du nemmere få endnu en skade.

Vær opmærksom på at skaden ikke er væk, bare fordi du ikke længere har ondt – du er nødt til at fortsætte genoptræningen indtil styrke og funktion er helt genoprettet. Effektiv genoptræning kan være komplekst, og det er en god ide at få hjælp af en fysioterapeut, som kan planlægge og følge dig i træningen.

Hvad skal førstehjælpskassen indeholde?

Vær altid forberedt – medbring til træning og kampe en taske, der som minimum indeholder følgende:

  • Kompressionsbandage
  • Ispose
  • Sportstape
  • Plaster
  • Rensemiddel til sår
  • Steril engangs-gaze kompres (gaze til sårbehandling mv.)
  • Saks
  • Håndklæde
  • Køkkenrulle

Forskningen bag artiklen:

Bleakley CM, Glasgow P, MacAuley DC. PRICE needs updating, should we call the POLICE? Br J Sports Med. 2012;46(4):220-1.

Dubois B, Esculier JF. Soft-tissue injuries simply need PEACE and LOVE. Br J Sports Med. 2020;54(2):72-3.

Bleakley CM, Glasgow P, Webb MJ. Cooling an acute muscle injury: can basic scientific theory translate into the clinical setting? British Journal of Sports Medicine. 2012;46(4):296-8.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.