Vi er mange der er glade for et glas vin til maden. Ofte starter lysten til vin allerede når gryderetten bobler og udsender aromatiske dufte, eller når bøfferne bliver vendt på grillen de lune sommeraftener. Inden vi har set os om, er et enkelt glas vin blevet til flere, og vi ved at vi den følgende dag med stor sandsynlighed vil kunne diagnosticere os selv med alkoholbetinget hovedpine. Dette skyldes blandt andet at alkohol påvirker kroppens væskebalance og blodsukkerniveau.
Vi kan ikke tåle at miste ret meget væske før vi reagerer med bl.a. hovedpine, muskeltræthed og koncentrationsbesvær. Væske er således et af de vigtigste stoffer for vores krop, og hver dag har vi brug for at kompensere for den væske som kroppen naturligt taber gennem udåndingsluft, sved, urin og afføring. Dette kræver 30-40 ml væske per kilo vi vejer. Hvis du fx vejer 70 kg, vil dit væskebehov være ca. 2500 ml dagligt. Er kroppen udsat for høje temperaturer som ved feber eller hård fysisk aktivitet, er væskebehovet højere.
Når vi drikker alkohol, befinder vi os som oftest i hyppig rutefart mellem selskabet og toilettet. Det skyldes at alkohol hæmmer hypofysens evne til at udskille et hormon som hjælper nyrerne til at holde på væsken i kroppen. Vi mister således både salte og væske, og det kan i sidste instans medføre dehydrering og hvad deraf følger. Med andre ord:
Tømmermænd. Ønsker du ikke at skære ned på alkoholmængden, er det derfor vigtigt at huske at drikke vand sideløbende. Det er nemlig den eneste måde du kan minimere risikoen for dehydrering på.
Tømmermænd er ikke kun betinget af kroppens væskebalance. Alkohol har også effekt på leverens evne til at frigive sukker til blodbanen, så efter et større alkoholindtag vil kroppens blodsukkerniveau dale – hvilket også kan føre til hovedpine dagen derpå. Inden du går i seng efter en våd aften, kan det derfor være en god idé at drikke vand med sukker, både af hensyn til blodsukkerniveauet og væskebalancen.
Men det er ikke kun tømmermændene man skal være bevidst om. Alkohol batter også betydeligt i energiregnskabet. Både på grund af det høje energiindhold, men også fordi alkohol har en appetitstimulerende virkning.
Hvert gram alkohol indeholder 30kJ (7kcal), hvilket er mindre end i fedt og mere end i kulhydrat og protein.
Oversat til madvarer svarer en hyggeaftens fire øl fx til 1 hel plade Rittersport eller tre stykker smørrebrød, og det er nok værd at tage med i overvejelserne hvis man ønsker at passe på figuren.
På positivlisten tyder studier på at alkohol i moderate mængder kan nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme for folk over 45 år. Om det er alkohol i sig selv, eller det er andre stoffer i de alkoholiske drikke der har denne sundhedsfremmende effekt, vides ikke med sikkerhed. I vin findes fx flavonoider, som menes at kunne reducere risikoen for hjertekarsygdomme.
Når dette er sagt, skal vi ikke glemme at også kostfibre, grøntsager og motion har gavnlig effekt på udviklingen af hjertekarsygdomme, så vin er måske ikke det første vi bør ty til i vores søgen efter sundhed.
I mange asiatiske lande er det normalt at drikke te til maden, og denne skik har efterhånden vundet indpas på flere danske restauranter. Te er et godt alternativ til vin, fordi det indeholder færre kalorier, flere antioxidanter og ikke virker vanddrivende i helt samme grad som alkohol. Omvendt indeholder både rødvin og te stoffer som kan hæmme optagelsen af jern en smule – men som med alt andet skal dette også ses i lyset af hvad man ellers spiser og drikker i løbet af en normal dag.
Er du glad for et godt glas vin til maden, så husk ”alt med måde”-princippet – og nyd aftenen. Skulle du alligevel have fået mere end godt er, så hovedet værker dagen derpå, kan du her på siden finde et par fif til at få styr på tømmermændene.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.