Når jeg sætter padlen i vandet i Susåen, og vi synger ”Vi sejler op ad åen”, så er sommerferien i gang! Sådan lyder det fra Alberte på 14 år, som vi har sat stævne sammen med hendes to søskende, far Allan og naboens datter Emma for at snakke kanooplevelser.
Og der går ikke mange sekunder før minderne vælter frem.
Allan er en af veteranerne bag det hold nabomænd der i år for 18. gang i træk har pakket børn, telte og diverse fornødenheder for at tage på kanotur i tre døgn. I år blev turen for første gang flyttet fra uge 27 til uge 28. Det er næsten helligbrøde, men det skyldes at de to ældste ”børn” på 20 år skulle til Roskilde Festival i uge 27.
– Jeg har været med siden jeg var tre år, og jeg nyder det meget, så det er dejligt at de har rykket det. Måske kan jeg om nogle år tage mine
egne børn med, siger Mathias.
Og det er langt fra utænkeligt. Sidste år var der faktisk tre generationer med fra samme familie, og en bedstefar kom alene med sit barnebarn.
– Det er hyggeligt. Jeg er 50 år, og jeg kunne jo i teorien godt være bedstefar, ler Allan. Han har ansvar for alt det praktiske sammen med en af sine gamle brandmandskolleger Réné.
Alberte har ikke helt styr på hvor gammel hun var første gang hun var med. Men hun har i hvert fald fået tiårs-kniven, som er en af de mange traditioner der holdes i hævd.
– Den får jeg til næste år, siger Nanna på 13 år. Hun er ikke i tvivl om at hun tager med mange år endnu.
Emma på 14 år, som er nabo, var med for første gang sammen med sin far og lillebror Christian på 10 år sidste sommer. Hun er heller ikke i tvivl. De skal med igen.
– Jeg kendte kun denne her familie, men fordi vi blev delt op i hold og lavede konkurrencer helt fra begyndelsen, så lærte jeg hurtigt de andre at kende, fortæller Emma.
Ud over tiårs-kniven er også konkurrencer en fast tradition, men de opgaver der skal løses, veksler, alt efter hvilken alder børnene har. De seneste år har der været børn i alle aldre fra 3 og op til 19 år, så der har været opgaver for enhver.
– Hold Nord og hold Syd konkurrerer om pokalen gennem samtlige tre dage, forklarer Allan. – De to ældste børn får lov til at vælge hold, og de ved at de skal have både små og store, drenge og piger på holdet, hvis de skal have en chance for at løbe med pokalen. Som det allerførste kreerer Syd og Nord hvert sit flag, og så går det ellers derudaf med skøre opgaver og alverdens praktiske gøremål der kan give points.
– Alle de kedelige ting som at samle affald ind inden vi forlader lejrpladsen, finde teltpløkker osv. giver også points. Derfor bliver det lige pludselig sjovt at lave den slags, og de voksne er fri for det, forklarer Mathias.
Det med traditioner er vigtigt, kan man forstå. Alle glæder sig til de ting som de ved vil ske. Endnu et eksempel er is-køen.
– Inde i Skælbæk lægger vi kanoerne på land og går op til den lille købmand. Så står vi børn i en lang række og må vælge lige den is vi har lyst til. Det er fedt, siger Nanna.
– Og der er ikke noget med at nogen kan få ekstrapenge af deres fædre til andet slik. Man kan vælge en is og noget at drikke. Det er ens for alle, og fælleskassen betaler, siger Alberte.
– Og vi mænd får turens første iskolde øl, smiler Allan.
Efter stoppet hos købmanden er der endnu en tradition i familien Lassens kano: Far Allan sidder og nyder udsigten og øllen mens børnene padler!
Der er ifølge de fem deltagere vi har sat stævne, to helt forskellige dele af sådan en ferie.
Den ene del, hvor man konkurrerer, synger om bålet, spiller fodbold og hygger, og så den anden del, hvor hver familie sidder i sin egen kano (i enkelte tilfælde to familier i én kano) og padler og snakker.
– Så kan vi godt tage nogle ting op hjemmefra, måske snakke om nogle områder hvor der skal gøres en indsats. Det bliver nemmere at snakke om derude fordi man er væk og ser hverdagen lidt udefra. Væk fra hverdagen hvor man er presset af skole, eksamener, facebook, venner og fester, fortæller Mathias.
– Vi kommer i dybden med hvordan vi egentlig går og har det. I dagligdagen snakker vi jo mest ved aftensmaden, men der er tit nogen af os der er til sport og andre ting, siger Alberte.
– Det er fedt at Alberte og Nanna nu er så store, og vi kan høre om hvad der sker i deres liv. Jeg kommer tættere på som storebror, siger Mathias.
Allan nyder også de gode snakke og bruger indimellem lejligheden til at få fortalt hvordan nogle ting der skete i familien for år tilbage, egentlig hang sammen.
– Det er ikke noget jeg planlægger bevidst, men det ligger nok i mit baghoved hvis lejlighed byder sig, siger Allan.
En anden ting der for børnene spiller en rolle, er at opleve at deres far nyder turen lige så meget som de selv.
– Det er fedt at se Allan sidde og grine og hygge sig med sine gamle venner. Det føles rart at han ikke kun tager med for sine børns skyld, men at han også gerne selv vil, siger Alberte.
Og Mathias supplerer:
– Jeg tror det er vigtigt for børn og unge at det er sjovt for alle, både voksne og børn.
Men er der slet ikke noget negativt at sige om kanoferien?
– Jeg sad faktisk lige og tænkte over det, men helt ærligt, jeg kan ikke finde på noget, siger Allan.
Børnene gransker også deres hjerne.
– Næh.
– Det første toilet var ret ulækkert, kommer det så fra Emma.
– Ja, der var bæ på brættet, siger Alberte.
Men ellers kan de ikke finde på noget. Selv det at man ikke rigtig kan få sminke på og i det hele taget gå så meget op i hvordan man ser ud, synes de faktisk er en fordel, og som Alberte siger: – Der er jo heller ingen spejle.
Efter tre dage med masser af grin, alle de sodavand man gider drikke, dybe snakke, spænding og konkurrence er alle dødtrætte.
– Det er ikke en ferie hvor man er frisk når man kommer hjem, siger Allan.
– Nej, man skal jo hele tiden være imødekommende og hjælpe hinanden, ingen sidder og fiser den af. Man trænger virkelig til at sove når man kommer hjem, siger Alberte.
De fem kunne fortsætte længe endnu med minder fra kanoturene. Vi skal til at slutte af, men må lige høre hvem der så løb med vandrepokalen sidste år.
– Hold Nord vandt, og de bestemte at Christian skulle have pokalen stående til næste år fordi han gjorde alle de rigtige ting da hans kano væltede på en lille aftenfisketur, fortæller Nanna og Emma.
Praktiske kanoferie-råd • Tre til fem kanoer med fire eller fem mand i hver er perfekt. Hvis man er mange flere, bliver det for stort et arbejde for dem der køber ind og organiserer. Det er hvis man sejler uden oppakning. Med oppakning kan man typisk være tre mand pr. kano. • Sørg for rigeligt med drikkevarer. • Vælg bevidst om det skal være helt primitivt, så man sejler med oppakning og mad, eller om man vil vælge lidt mere luksus og få nogle til at køre bagagen fra lejrplads til lejrplads. • Sørg for at der skal padles nogle timer hver dag, men at der også – måske især den sidste dag – er plads til fodboldkampe og andet sjov. • De voksne skal kunne lide hinanden og hygge sig sammen. Det forplanter sig. • Lav nogle lege/konkurrencer helt fra starten, så ingen børn føler sig udenfor. • Hav evt. aftensmad med hjemmefra til den første aften. • På den beskrevne tur har børnene ikke mobiltelefoner eller andet elektronisk gear med. Dels kan det falde i vandet, og dels handler det netop om at være sammen og ikke underholde sig med sin skærm. Et par fædre har en telefon med til nødopkald, men bruger den ellers ikke. |
OBS: Artikler fra Krop & Fysiks arkiv opdateres ikke
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.