Trætte muskler

Du har anstrengt dig til det yderste, og nu føles dine muskler svage og kraftesløse. Hvorfor fungerer de ikke længere, selvom du stadig er mentalt klar?

Muskler er ikke som en bil der bliver ved at køre så længe der er benzin i tanken. De bliver trætte efter et vist mål af anstrengelser, så du til sidst er nødt til at holde pause. Men hvad er det egentlig der sker?

– Muskler er designet anderledes end en motor. Gentagen aktivering af musklerne slider på deres evne til at fortsætte med den aktuelle aktivitet; de bliver trætte. Og til sidst mister de midlertidigt evnen til at yde maksimal kraft, forklarer lektor i muskelfysiologi og biomekanik ved Syddansk Universitet Niels Ørtenblad.

Årsagen til trætheden er forskellig alt efter hvilken type arbejde man laver. Der findes overordnet fire forskellige grunde til at musklerne bliver trætte.

1. Energitømning. Lageret af muskelglykogen er tømt – du “møder muren” eller “går sukkerkold” så musklens energi skal komme fra fedtforbrænding, der er mindre effektiv. Denne type muskeltræthed kommer efter længerevarende aktivitet, 1-1½ time, og kan sammenlignes med at bilen løber tør for benzin.

2. Ophobning af biprodukter i musklen. Når musklen indeholder store mængder af mælkesyre og andre biprodukter fra forbrændingen. Moderne forskning viser at det ikke er mælkesyren i sig selv der forårsager trætheden i musklen – muligvis er det i stedet andre biprodukter. Denne træthedsårsag opstår oftest efter sprint eller anden intensiv træning.

3. Ion-balancen er forstyrret. Nerverne og musklerne kræver en særlig balance af kalium-ioner. Ved intens træning forstyrres ion-balancen, og man kan ikke aktivere musklen i samme grad.

4. Kalcium-regulering i musklen. I den serie af kroppens indre signaler der aktiverer en muskel, er sidste led calciumkKalcium-ioner, der er signalet til sammentrækningen. Kroppen bliver gradvis dårligere til at regulere sin musklens kalcium, uanset om man træner kort og intenst eller træner langvarigt med lavere intensitet.

Fysisk træning betyder at du bliver bedre til at regulere alle fire mekanismer, forklarer lektor Niels Ørtenblad. Han gør desuden opmærksom på at mælkesyre ikke er så svækkende for udfoldelsesevnen som man hidtil har troet.

– Forsøg har vist at musklen kan klare store mængder af mælkesyre uden at blive påvirket, hvis det bliver tilsat en frisk muskel uden andre biprodukter. Så det er ikke mælkesyren i sig selv der trætter musklen, forklarer biomekanik- og fysiologi-lektoren.

Når man siger at musklen “syrer til”, er det oftest på grund af ubalance i kalium-ionerne – punkt 3 ovenfor. Kalium påvirker nerverne i musklen, og det kan være meget smertefuldt og give den kendte brændende fornemmelse i musklen.

– Og hvis man tilsætter mælkesyre til musklen når kalium-ionerne er i ubalance, bliver den ikke yderligere svækket – tværtimod mildnes svækkelsen, og musklen bliver igen i stand til at yde, forklarer Niels Ørtenblad.

Træthed forhindrer musklens død
Når musklerne bliver trætte, er det kroppens måde at fortælle os at vi skal slappe af før vi kommer alvorligt til skade.
Laboratorieforsøg hvor man kan aktivere musklerne langt ud over det naturligt mulige, har vist at vedvarende belastning kan trætte en muskel så meget at den til sidst ikke længere kan restituere, og cellerne simpelthen dør.Forskerne tror derfor at musklerne udviser træthed netop for at undgå langvarig og irreversibel skade.
Almindelige motionister skal dog ikke være nervøse for denne risiko.
– Det er kun teoretisk at man kan slå sine muskler helt ihjel. I virkeligheden ville en række andre mekanismer i kroppen tvinge en til at stoppe aktiviteten forinden, siger lektor Niels Ørtenblad, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Klinikker i nærheden af dig