Træning under kemoterapi gav Marianne noget at stå op til

Af: Marie-Louise Kjær, journalistpraktikant

Privat

Marianne Giversen har haft stor glæde af at træne hos Center for Sundhed og Kræft. Nu er hun kræftfri og skal finde nye veje i sit arbejdsliv. Hun træner stadig – hjemme hos sig selv.

– Før kunne jeg kun løfte armen hertil, siger Marianne Giversen og demonstrerer med armen kun løftet en smule.

– Nu kan jeg få den helt herop, viser hun med armen i en 90 graders vinkel.

47-årige Marianne Giversen fra Hellerup er en af de kvinder der har haft håndgribeligt gavn af træningsforløbet hos Center for Sundhed og Kræft. Hun fik fjernet højre bryst og samtlige lymfeknuder i højre armhule efter kræften slog ned i 2015.

Det imponerende fremskridt med armen havde næppe været muligt uden den intensive træning med Tørsleff-metoden.

Træning gav fællesskab og formål

Marianne Giversens møde med kræften startede i efteråret 2015, hvor hun med egne ord gik og skrantede. Hun havde blandt andet haft smerter i brystet og været generet af træthed og utilpashed længe, men hun slog det først hen. Hun havde haft en hård periode, blandt andet var hendes far død. Måske det var efterveer derfra, tænkte hun.
Efter en række undersøgelser kom diagnosen i november samme år: Brystkræft. Herfra gik tingene stærkt. Kemo, stråler og bortoperering af både bryst og lymfeknuder i armhulen skete løbende over de næste 11 måneder. Få dage efter diagnosen startede hun på Rigshospitalets forløb Krop og Kræft, og herefter ventede et forløb på Center for Sundhed og Kræft på Nørrebro. Marianne havde stort gavn af at træne.

– Man kan stå op om morgenen og tænke “Ugh, jeg orker intet”, men det hjalp at kunne tænke, “Jeg skal ind og træne”. Og træningen havde faktisk også en positiv effekt på kvalmen, fortæller hun.

Også fællesskabet med de andre på holdet var en stor glæde for Marianne Giversen:

– Vi var jo alle i samme båd.

De manglende lymfeknuder driller

Marianne valgte selv at barbere sit hår af da hun fik kemoterapi.

– Det var det eneste jeg kunne kontrollere. De siger at håret begynder at falde af efter ti dage, så på niendedagen valgte jeg at få barberet håret af. Det er mig der bestemmer hvornår mit hår skal af, det er ikke kemoen, tænkte jeg. Og jeg gad ikke vågne hver morgen og tænke “er det faldet af nu?”, for jeg vidste jo det ville ske på et eller andet tidspunkt.

– Jeg fandt så ud af hvad ens hår også gør. Sveden pibler bare ned under træning når man er skaldet. Et håndklæde var nødvendigt hele tiden, siger Marianne med et skævt smil.

Hun er nu erklæret kræftfri, og håret er vendt tilbage. Eneste tydelige minde fra sygdomsforløbet er den indbundne højre arm. Hun har lymfødem, som er en kendt bivirkning når man fjerner flere lymfeknuder fra kroppen.

– Kroppen kan ikke finde ud af det. Den ophober væsken i stedet for at sende den over til de andre lymfeknuder i kroppen, som jo stadig er der.

Marianne hjemmetræner efter Tørsleff-metoden tre kvarter hver morgen og aften. Brystrehab.dk har videoer som hun bruger når metoderne skal genopfriskes, eller der er noget hun er I tvivl om.

I gråzonen

Marianne har lymfødem i let grad, men det kan provokeres, så hun skal undgå visse stillinger og gentagne bevægelser. I dagtimerne går hun med “ærme” – en slags støttestrømpe, der skal hindre for stor væskeophobning i det ramte område.

Hun laver lymfedrænage morgen og aften og håber ellers på at kroppen på et tidspunkt finder ud af at kompensere for de manglende lymfeknuder og sende væsken udenom.

Hun betegner det som en gråzone – at være erklæret rask, men stadig ikke være frisk nok til at arbejde. Eftervirkningerne og skaderne efter behandlingen er der jo stadig.

Hun har store problemer med hukommelse og koncentration, og jobbet som cand.merc.jur. i en bank kommer hun med egne ord ikke tilbage til. Men Marianne tager det som en udfordring og er positiv.

– Nu handler det for mig om at finde noget at lave der gør mig glad.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.