Sunde madpakker

Tekst og foto fra bogen “Sunde Madpakker”

Sunde madpakker er også madpakker, du har lyst til at spise. Vi har et par smagsprøver fra bogen ‘Sunde madpakker’ af Kaja Nymand.

Brug salaterne i sandwich af fx 2 skiver rugbrød og grøn salat.

Tunsalat

Det skal du bruge:

  • 1 dåse tun
  • 4-5 spsk. skyr (eller græsk yoghurt) lidt salt og citron

Sådan gør du:

  1. Kom alle ingredienser i en skål.
  2. Findel det til en ensartet masse med en stavblender (eller en gaffel).
  3. Smag til med salt og citron.

Æggesalat

Det skal du bruge:

  • 3 hårdkogte æg
  • 3-4 spsk. skyr (eller græsk yoghurt) 2-3 spsk. fintskåret purløg
    lidt salt

Sådan gør du:

  1. Pil æggene, og skær dem i små tern.
  2. Kom dem i en skål, og tilsæt skyr.
  3. Rør forsigtigt sammen med en ske.
  4. Tilsæt purløg, rør sammen, og smag til med salt.

Tip: Du kan også tilsætte majs, ærter og peberfrugt i små tern i salaterne. Til voksne er det et hit at tilsætte finthakket rødløg.

Find mange flere lækre opskrifter i bogen ‘Sunde madpakker’ af Kaja Nymand, 199 kr. fra Forlaget Lindhardt og Ringhof.

Klinikker i nærheden af dig