Spændingshovedpine

Hovedpine er en af de hyppigste årsager til at vi melder os syge og til at vi går til lægen. Med andre ord en både dyr og indgribende lidelse.

Der findes flere former for hovedpine. Spændingshovedpine er sandsynligvis den mest udbredte, men også migræne og nakkehovedpine (såkaldt cervikogen hovedpine) forekommer relativt hyppigt.

De forskellige hovedpinetyper har forskellige årsager og skal derfor også behandles forskelligt. Ikke sjældent lapper hovedpinetyperne over hinanden – en spændingshovedpine kan fx udløse en migræne.

Symptomer

Det er via symptomerne man kan skelne mellem de forskellige typer hovedpine.

Spændingshovedpine opleves typisk i begge sider af hovedet, fx som et stramt bånd – i modsætning til migræne eller nakkehovedpine der som regel opleves i den ene side af hovedet. Spændingshovedpinen føles typisk strammende eller trykkende – i modsætning til fx migræne, der kan være mere pulserende/dunkende. Og modsat migræne oplever man sjældent kvalme og opkast eller lys- og lydfølsomhed når man har spændingshovedpine.

Spændingshovedpine kan desuden opdeles i en forbigående (episodisk) eller en mere kronisk type.

Derfor gør det ondt

Årsagen til spændingshovedpine er ikke helt klarlagt. Men generelt er forskerne enige om at ømme muskler i ansigt, hals og nakke kan udløse hovedpinen.

Man taler også om triggerpunkter (små særligt ømme punkter) i disse muskler, som refererer smerteoplevelsen til hovedet – det betyder at man oplever smerten i hovedet, selv om triggerpunkterne måske ligger i muskler i hals eller nakke. Der kan være mange årsager til de ømme og spændte muskler; eksempelvis belastninger fra arbejdsstillinger, gentagne bevægelser eller uhensigtsmæssige siddestillinger.

Når det gælder den kroniske form, mener man at spændingshovedpine kan skyldes central sensitivering. Det betyder at nervesystemets evne til at stimulere og formidle smerte er ændret, sådan at smertepåvirkning opleves kraftigere end vanligt, og dermed bliver smerten uhensigtsmæssig og mere kronisk. Smerten får så at sige sit eget liv.

Forskellige faktorer kan vedligeholde eller forstærke denne centrale sensitivering, bl.a. stress, bekymring, angst eller uhensigtsmæssige tanker (fx om smerterne og ens muligheder for at få det bedre). Ved nogle kroniske smertetilstande kan smerten i sig selv blive en stressfaktor; og i nogle tilfælde påvirkes koncentrationsevne og korttidshukommelse, ligesom man hurtigere bliver træt.

Undersøgelse

Ved en undersøgelse for hovedpine vil fysioterapeuten eller lægen spørge ind til dine symptomer for at vurdere hvilken type hovedpine du lider af. Dernæst undersøges musklerne for ømme punkter (triggerpunkter), og man ser på din kropsholdning og muskelfunktionen i nakken og skulderområdet.

Det kan være relevant at få vurderet om kæben og de tilhørende muskler fungerer optimalt. Her kan et samarbejde med en tandlæge komme på tale, eksempelvis kan tandstillingen have indflydelse på bidfunktionen.

Det er også relevant at undersøge nakkens funktion nærmere – blandt andet for at vurdere om der kan være tale om en nakkehovedpine frem for spændingshovedpine.

Hvis lægen eller fysioterapeuten vurderer at der kan være tale om central sensitivering, vil man også se nærmere på mulige stresstilstande, hukommelse og koncentration. I nogle tilfælde er tværfagligt samarbejde med eksempelvis en neuropsykolog eller en psykolog gavnligt i både undersøgelse og behandling.

Behandling

Behandling af spændingshovedpine består typisk af flere faktorer, herunder:

– Korrektion af din kropsholdning og træning af din kropsbevidsthed, så du kan sætte ind over for fejlbelastninger og optimere din muskelfunktion i dagligdagen – fx ved kontorarbejde

– Øvelser der optimerer muskelfunktion og muskelbalance omkring nakke, skuldre og evt. kæbe

– Manuel behandling af ømme eller stramme muskler

– Evt. supplerende behandling af nakkebesvær eller kæbeledsproblemer

– Evt. afspænding og teknikker for at reducere stress og øge kropsbevidstheden

– Vejledning i at indrette dagligdagen hensigtsmæssigt, fx gennem afveksling og aflastning i løbet af dagen.

Træn dig fra hovedpinen

1. 3-trins-raketten: Få en bedre kropsholdning Øvelsen stimulerer de muskler der hjælper dig til en god siddestilling, og afspænder de muskler der typisk bliver overbelastede. Sid med god understøttelse lidt fremme på stolen. Lidt afstand mellem fødderne. Alle trin udføres med minimal anstrengelse, så du ikke spænder uhensigtsmæssigt. Kan udføres hyppigt, op til hver time, fx hver gang du sætter dig. OBS: Dette er en øvelse og ikke en holdning du skal holde konstant! Find dit naturlige lændesvaj. Vigtigt: Start nederst i lænden ved at kippe bækkenet let, så du kommer op at sidde på sædeknuderne. Mærk at du er afspændt i den øverste del af ryggen. Sæt skulderbladene på plads; dvs. spred skuldrene let fra hinanden fortil, så skulderbladene føres lidt bagud. Lav et let løft af baghovedet op mod loftet/himlen, så der sker et lille nik øverst i nakken. Undgå at bøje hele nakken/hovedet forover. Hold stillingen i 10 sekunder. Afspænd skulderbladets muskler Rul med skuldrene og skulderbladene. Mærk efter at du ikke spænder bagefter. Kan udføres hyppigt. Afspænd kæbemusklerne Bevæg kæben let fra side til side, åbne-lukke, og mærk efter at du ikke spænder eller bider sammen efterfølgende i din siddestilling. Kan udføres hyppigt for at afspænde og øge bevidstheden om ikke ubevidst at bide sammen. Elastikøvelser Elastikøvelser har vist sig at have god effekt på blandt andet ømme nakker og skuldre. Brug fx 5 minutter en eller to gange i løbet af din arbejdsdag på et program. Du kan fx finde et på www.jobogkrop.dk.

 

5 gode råd: Slip hovedpinen Afspænding og mindfulness kan virke forebyggende og lindrende på spændingshovedpine. Sæt evt. en cd på der kan guide dig igennem. Massage af nakke og hovedbund lindrer hovedpinen for de fleste! Let motion, fx en gåtur i frisk luft, kan afværge en begyndende spændingshovedpine Forebyg hovedpinen: Få en arbejdsmiljøkonsulent til at kigge på dine arbejdsstillinger, og lad en fysioterapeut kigge på din kropsholdning. Medicin mod hovedpine kan i sig selv give hovedpiner, hvis det overdrives. Få hjælp af din læge til at få styr på medicinforbruget.