Sød, Sjov og Sund Sommer

Af: Marianne Nørup, journalist

Foto Scanpix/Iris, Wichmann+Bendtsen

Tips til en sød, sjov og sund sommer

TIP: Smid en måtte i swimmingpoolen – så opstår motionen helt af sig selv. Kan I stå/sidde/kravle på den? Hvor mange gange kan I komme op og springe ned fra den på 1 minut?

TIP: Brug havet som træningscenter. Svøm baner langs stranden (gerne med svømmefødder og snorkel – det aflaster nakkemusklerne) og lav øvelser og lege i vandet.

TIP: Lav en stafet mellem klitterne og havet. Løb ned og fyld din spand med vand, løb tilbage og hæld vandet i en balje. Hvilket hold får først fyldt baljen?


TIP: Pluk selv ingredienserne til sommersalaten og den søde tand.

ISLAGKAGE MED HINDBÆR OG CHOKOLADE

10 personer

Det skal du bruge:

Bund

  • 200 g hasselnødder, bagte
  • 13 dadler (gerne med sten, men husk at fjerne dem inden brug)
  • 1 lille knsp. salt

Is

  • 250 g mascarpone
  • 3 dl skyr
  • 2 spsk. sukrin
  • 1⁄2 tsk. vaniljepulver

Bæris

  • 1/3 af basisfyldet
  • 50 g friske hindbær

Chokois

  • 70 g chokolade (85 % )
  • 2 spsk. kakaopulver
  • 1⁄2 spsk. sukrin

Topping

  • Masser af friske bær (eller undlad dem)
  • 2 spsk. friskhakket mynte (kan undlades)

Sådan gør du:

Bag først hasselnødderne

Kom nødderne i en foodprocessor, og kør dem til mindre stykker. Tilsæt herefter dadler og salt, og kør det sammen med hasselnødderne til en ensartet masse. Pres blandingen ned i en lille springform på højst 18 cm i diameter.

Bland mascarpone og skyr med sukrin og vanilje- pulver. Tag herefter 1/3 af massen, og mos det med hindbær. Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen, og bland med resten af massen. Rør herefter kakao og sukrin i. Hæld chokoladeisen over bunden, og sæt islagkagen i fryseren i 5 minutter. Tag islagkagen ud, kom hindbærisen på, og sæt den i fryseren i et døgn. Tag islagkagen ud af fryseren, 30 minutter inden du serverer den.

Klinikker i nærheden af dig