Seneskedehindebetændelse

Af: Eilif Larsen, dr. med., speciallæge i ortopædisk kirurgi

Lidelsen med det lange navn, seneskedehindebetændelse, kan være smertefuld og gøre arbejde og sport næsten umulig. Hvorfor overbelastes seneskederne, og hvad kan vi gøre ved det?

Seneskedehindebetændelse. Ordet er meget langt, men desværre velkendt i det danske sprog. For lidelsen, som på latin hedder tenosynovitis og også kaldes seneskedebetændelse, er særdeles hyppig. I sine lette former kræver den ikke anden behandling end ro og hvile i få dage, men tilstanden kan også være alvorlig og langvarig.

For at forstå lidelsen, må kan kende lidt til anatomien: Alle vores lange sener er omgivet af et hylster af bindevæv, seneskeden. Mellem dette og senen findes senehinden (synovialis), der producerer en lille mængde olielignende væske, synovia, som sørger for at senen kan opretholde sin glidefunktion. Bliver en sene overbelastet, vil det medføre en inflammation (betændelse uden bakterier) af senehinden, som fører til en øget produktion af synovia. Dette vil vise sig i form af hævelse, rødme og øget varme omkring senen.


Hvor opstår problemet?

Tenosynovitis opstår typisk i senerne på og omkring håndled, hænder, ankler og fødder. Her holdes senerne nemlig på plads af senebånd (retinakler), som giver et begrænset rum eller kanal for senerne. Senebelastningen vil endvidere være øget der hvor senerne kan trykkes mod en knogle, fx hvor en sene passerer fra siden af foden og ned under denne. Også sener omkring skulder og albue kan blive angrebne.


Årsager

Gentagne og/eller langvarige monotone bevægelser, specielt med uvante aktiviteter, er langt den hyppigste årsag til tenosynovitis. Det kan være brug af forskelligt håndværktøj, maskiner med vibrationer, sakse eller computer. Også mange sportsgrene kan medføre overbelastning, fx løb, badminton og tennis. Lidelsen er desuden hyppig blandt musikere, fx strygere og dirigenter.

Vrid og gentagne løft: Tenosynovitis opstår hyppigst omkring tommelfingerens strækkesener. Her vil der være smerter over håndleddet lige oven for tommelfingeren. Tilstanden kaldes mb. De Quervain – eller "vaskekonehånd", idet vrid af tøj belaster senerne. Lidelsen er også kendt blandt småbørnsmødre, hvor den formentlig skyldes de mange løft af barnet, ligesom løft af vægte eller tunge genstande på arbejdet eller i træningssalen øger risikoen.

Trykbelastninger, fx brug af albuestokke, eller tunge greb om en hammer eller andet værktøj kan medføre tenosynovitis med hævelse på forsiden af håndleddet. Her kan hævelsen medføre tryk på den store nerve, nervus medianus. Dette benævnes carapaltunnel syndrom, hvor der vil være føleforstyrrelser på forsiden af tre fingre og halvdelen af ringfingeren.

Bristning af en sene vil altid medføre tenosynovitis. Senevæv er nemlig langsomt helende, og i helingsprocessen fortykkes senen.

Belastende træning med håndvægte og vægtstænger eller springaktiviteter kan medføre en afgrænset fortykkelse af senen, og der kan opstå en langvarig kronisk betændelsestilstand. Sådanne forandringer kan give anledning til "klik-sene", hvor man føler at senen sætter sig fast, låser. Dette ses hyppigst ifm. tommelfingerens bøjesener (bl.a. ofte hos børn, uden at vi kan forklare hvorfor), men kan også forekomme i andre bøjesener i håndfladen (springfinger eller "trigger finger") og - mere sjældent - omkring bøjesenerne i ankel og fod.

Hvis en sene glider tæt over et led med inflammation, eller der har været knoglebrud med en blødning og efterfølgende hævelse af led og/eller knogle, vil hævelsen kunne gribe over på seneskeden.

Yderligere kan tenosynovitis skyldes visse sygdomme, fx rheumatisk leddegigt, sclerose og diabetes samt infektion med bakterier, fx gonorré eller i forbindelse med et forurenet sår, f. eks. efter et stik på en nål eller en torn.


Symptomer

- Smerter når senerne bevæges, trykkes eller strækkes. Smerterne kan stråle ud i senens længderetning og/eller op i musklen.

- Hævelse, eventuelt med øget varme over og omkring senerne.

- Drejer det sig om "klik-sener", vil der udløses et lille spring når fingeren eller tåen strækkes, ofte ledsaget af en smerte.

- I langvarige tilfælde kan der føles en knitren når senen bevæges, særligt hvis der trykkes på senen samtidig med at den bevæges.


Behandling

Behandlingen afhænger af skadens omfang og lokalisering.

- Et kig på den udløsende årsag. Måske må man for en tid reducere eller helt ophøre med det pågældende arbejde eller sport. Måske kan man erstatte redskaber, tastatur, mus osv. med noget andet. En ergo- eller fysioterapeut kan vejlede i ergonomi.

- Ved akutte smerter kan man behandle med ispakninger. (Læg et klæde over området og herpå ispose eller lign. 3-4 gange 20 minutter om dagen i de første 1-2 dage.)

- Lettere tilfælde behandles med ro i nogle dage, evt. suppleret med et elastisk bind for at holde stedet i ro.

- Har dette ikke effekt, eller er hævelsen større, mere langvarig og funktionshæmmende, kan man supplere med anti-inflammatorisk medicin ("gigtmedicin", NSAID) i 8-14 dage og samtidig benytte en stiv støttende bandage. Er sidstnævnte nødvendig, bør det konsulteres med læge. Såvel til håndled og hånd som ankel og fod findes der flere anvendelige bandager, såkaldte orthoser.

- Hjælper ovenstående ikke, kan lægen give en injektion i seneskeden med steroid, efterfulgt af ro i cirka en uge.

– Vend gradvist tilbage til tidligere funktion. Selvom smerten forsvinder, er senen stadig svækket og bør ikke stresses for meget.

- Mere sjældent kan det blive nødvendigt med en operation hvor seneskeden spaltes. Dette er hyppigst tilfældet ved problemer ifm. tommelfingerens bøjesener samt ved carpaltunnel syndrom.

- Er årsagen en infektionssygdom, behandles denne, og samtidig aflastes med bandage.

- Skyldes lidelsen et inficeret sår, er det en meget alvorlig tilstand og en specialistopgave, hvor antibiotika, kirurgi og bandage hyppigt er nødvendigt.

- Brug af korrigerende indlæg og støddæmpende sko kan komme på tale.

- Det er sandsynligt, men ikke dokumenteret, at blød udspænding af sener og muskler efter aktivitet kan have en lindrende effekt. Øvelserne udføres i 10-15 sekunder, 2-4 gange.

OBS: Ved brug af bandager er det altid nødvendigt at fjerne bandagen og bevæge senen flere gange om dagen for at undgå sammenvoksninger mellem sene og seneskeden. Dette efter aftale med lægen.


Sådan undgår du tenosynovitis (igen)

- Sørg for gradvist at vænne kroppen til nye uvante aktiviteter og belastninger.

- Hold dig varm og undgå træk. Sener og muskler arbejder bedst når de er varme.

- Anvend værktøj og computer korrekt. Og brug kroppen hensigtsmæssigt – for eksempel er en korrekt afvikling af fødderne vigtig ved løb, ligesom det er vigtigt at hænderne kan hvile mest muligt når man bruger computer. Dette kræver instruktion – få gerne hjælp af en fysioterapeut.

– Hold løbende små mikropauser når du arbejder med værktøj, computer osv.

- Vær opmærksom på symptomerne, så tilstanden ikke bliver kronisk.

...

ØVELSER

Arbejdsmiljørådgiver og fysioterapeut Gerd Gulbrant fra COWI A/S anbefaler følgende øvelser mod seneskedehindebetændelse. De er nemme og hurtige at lave i en af de små mikropauser i løbet af arbejdsdagen.

Øvelse 1

Støt dig med strakt arm og opadbøjet håndled på et bord. Drej hånden hen mod lillefingeren indtil alle fingre vender ind mod kroppen. Løft håndroden fra bordet mens fingrene bliver liggende på bordet. Bøj albuen til der opbygges en smule spænding. Hold denne spænding i 15 sekunder. Gentag regelmæssigt.

Øvelse 2

Støt dig med strakt arm og opadbøjet håndled på et bord. Drej hånden, som skal ligge fladt på bordet, hen mod lillefingeren, indtil alle fingre vender ind mod kroppen. Pres håndfladen hårdt ned mod bordpladen og øg udstrækningen forsigtigt – til du mærker at det spænder på indersiden af underarmen. Hvis det gør ondt i håndleddet, så tryk lidt blidere. Hold spændingen i 15 sekunder. Gentag regelmæssigt.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Klinikker i nærheden af dig