Smerter i håndleddet: Seneskedehindebetændelse

Af: Eilif Larsen, dr. med., speciallæge i ortopædisk kirurgi

Lidelsen med det lange navn, seneskedehindebetændelse, kan være smertefuld og gøre arbejde og sport næsten umulig. Hvorfor overbelastes seneskederne, og hvad kan vi gøre ved det?

Seneskedehindebetændelse. Ordet er meget langt, men desværre velkendt i det danske sprog. For lidelsen, som på latin hedder tenosynovitis og også kaldes seneskedebetændelse, er særdeles hyppig. I sine lette former kræver den ikke anden behandling end ro og hvile i få dage, men tilstanden kan også være alvorlig og langvarig.

For at forstå lidelsen, må man kende lidt til anatomien: Alle vores lange sener er omgivet af et hylster af bindevæv, seneskeden. Mellem dette og senen findes senehinden (synovialis), der producerer en lille mængde olielignende væske, synovia, som sørger for at senen kan opretholde sin glidefunktion. Bliver en sene overbelastet, vil det medføre en inflammation (betændelse uden bakterier) af senehinden, som fører til en øget produktion af synovia. Dette vil vise sig i form af hævelse, rødme og øget varme omkring senen.

Ikke kun i håndleddet

Tenosynovitis opstår typisk i senerne på og omkring håndled, hænder, ankler og fødder. Her holdes senerne nemlig på plads af senebånd (retinakler) som giver et begrænset rum eller en kanal for senerne. Senebelastningen vil desuden være øget der hvor senerne kan trykkes mod en knogle, fx hvor en sene passerer fra siden af og ned under foden. Også sener omkring skulder og albue kan blive angrebet.

Mange årsager

Gentagne og/eller langvarige monotone bevægelser, specielt med aktiviteter man ikke er vant til, er langt den hyppigste årsag til tenosynovitis. Det kan være brug af forskelligt håndværktøj, maskiner med vibrationer, sakse eller computer. Også mange sportsgrene kan medføre overbelastning, fx løb, badminton og tennis. Lidelsen er desuden hyppig blandt musikere, fx strygere og dirigenter.

Vrid og gentagne løft: Tenosynovitis opstår hyppigst omkring tommelfingerens strækkesener. Her vil der være smerter lige oven for tommelfingeren. Tilstanden kaldes mb. De Quervain – eller “vaskekonehånd”, idet vrid af tøj belaster senerne. Lidelsen er også kendt blandt småbørnsmødre, hvor den formentlig skyldes de mange løft af barnet, ligesom løft af vægte eller tunge genstande på arbejdet eller i træningssalen øger risikoen.

Trykbelastninger, fx brug af albuestokke, eller tunge greb om en hammer eller andet værktøj kan medføre tenosynovitis med hævelse på forsiden af håndleddet. Her kan hævelsen trykke på den store nerve, nervus medianus. Dette benævnes karpaltunnel-syndrom, hvor der vil være føleforstyrrelser på forsiden af tre fingre og halvdelen af ringfingeren.

Bristning af en sene vil altid medføre tenosynovitis. Senevæv er nemlig langsomt helende, og i helingsprocessen fortykkes senen.

Belastende træning med håndvægte og vægtstænger eller aktiviteter med spring kan medføre en afgrænset fortykkelse af senen, og der kan opstå en langvarig kronisk betændelsestilstand. Sådanne forandringer kan give anledning til “klik-sene”, hvor man føler at senen sætter sig fast, låser. Dette ses hyppigst ifm. tommelfingerens bøjesener, men kan også forekomme i andre bøjesener i håndfladen (springfinger eller “trigger-finger”) og – mere sjældent – omkring bøjesenerne i ankel og fod.

Yderligere kan tenosynovitis skyldes visse sygdomme, fx rheumatisk leddegigt, sclerose og diabetes samt infektion med bakterier, fx i forbindelse med et forurenet sår, eller opstå i forbindelse med ”smitte” fra et nærliggende led med inflammation eller et knoglebrud med blødning.

Se øvelser for håndleds-smerter her

Symptomer: Sådan føles det

  • Smerter når senerne bevæges, trykkes eller strækkes. Smerterne kan stråle ud i senens længderetning og/eller op i musklen.
  • Hævelse, evt. med øget varme over og omkring senerne.
  • Drejer det sig om “klik-sener”, vil der udløses et lille spring når fingeren eller tåen strækkes, ofte ledsaget af smerte.
  • I langvarige tilfælde kan der føles en knitren når senen bevæges, særligt hvis man trykker på senen samtidig med at den bevæges.

Behandling: Hvad kan man gøre?

Behandlingen afhænger af skadens omfang og lokalisering.

  • Et kig på den udløsende årsag. Måske må du for en tid reducere eller helt ophøre med det pågældende arbejde eller sport. Måske kan du erstatte redskaber, tastatur, mus osv. med noget andet. En ergo- eller fysioterapeut kan vejlede i ergonomi.
  • Ved akutte smerter kan du behandle med is-pakninger. (Læg et klæde over området og herpå ispose eller lign. 3-4 gange 20 minutter om dagen i de første 1-2 dage.)
  • Lettere tilfælde behandles med ro i nogle dage, evt. suppleret med et elastisk bind for at holde stedet i ro.
  • Har dette ikke effekt, eller er hævelsen større, mere langvarig og funktionshæmmende, kan man supplere med anti-inflammatorisk medicin (“gigtmedicin”, NSAID) i 8-14 dage og samtidig benytte en stiv støttende bandage, efter konsultation med lægen. Såvel til håndled og hånd som ankel og fod findes der flere anvendelige bandager, såkaldte orthoser.
  • Hjælper ovenstående ikke, kan lægen give en injektion i seneskeden med steroid, efterfulgt af ro i cirka en uge.
  • Vend gradvist tilbage til tidligere funktion. Selvom smerten forsvinder, er senen stadig svækket og bør ikke stresses for meget.
  • Mere sjældent kan det blive nødvendigt med en operation, hvor seneskeden spaltes. (gælder primært tommelfingerens bøjesener samt ved carpaltunnel syndrom).
  • Er årsagen en infektionssygdom, behandles denne, og samtidig aflastes med bandage.
  • Skyldes lidelsen et inficeret sår, er det en meget alvorlig tilstand og en specialistopgave, hvor antibiotika, kirurgi og bandage ofte er nødvendigt.
  • Brug af korrigerende indlæg og støddæmpende sko kan komme på tale.
  • Det er sandsynligt, men ikke dokumenteret, at blød udspænding af sener og muskler efter aktivitet kan have en lindrende effekt. Øvelserne udføres i 10-15 sekunder, 2-4 gange.

OBS: Ved brug af bandager er det altid nødvendigt at fjerne bandagen og bevæge senen flere gange om dagen for at undgå sammenvoksninger mellem sene og seneskeden. Dette efter aftale med læge eller fysioterapeut.

Sådan undgår du tenosynovitis (igen)

  • Sørg for gradvist at vænne kroppen til nye uvante aktiviteter og belastninger.
  • Hold dig varm og undgå træk. Sener og muskler arbejder bedst når de er varme.
  • Anvend værktøj og computer korrekt. Og brug kroppen hensigtsmæssigt – for eksempel er en korrekt afvikling af fødderne vigtig ved løb, ligesom det er vigtigt at hænderne kan hvile mest muligt når du bruger computer. Dette kræver instruktion – få gerne hjælp af en fysioterapeut.
  • Hold løbende små mikropauser når du arbejder med værktøj, computer osv.
  • Vær opmærksom på symptomerne, så tilstanden ikke bliver kronisk.

Se øvelser for håndleds-smerter her

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Klinikker i nærheden af dig