Når det gør ondt i hånden

Af: Eilif Larsen, dr.med., speciallæge i ortopædisk kirurgi

Foto: Scanpix/Iris

Vores hænder bruger vi i et hav af funktioner dagen lang. Derfor er smerter og dårlig funktion af hænder og håndled uhyre indgribende for såvel livskvalitet som personlig frihed. Læs med her om nogle af de mest almindelige smertetilstande i hænder og håndled, og hvad du kan gøre ved dem.


Seneskedehindebetændelse (tenosynovitis)

Seneskedehindebetændelse er en meget hyppig lidelse. I sine lette former kræver den ikke anden behandling end ro og hvile i få dage, men tilstanden kan også være alvorlig og langvarig.

Årsager: Kroppens lange sener er omgivet af et hylster af bindevæv, seneskeden. Mellem dette og senen findes en lille mængde væske, som sørger for at senen kan opretholde sin glidefunktion. Bliver en sene overbelastet, vil det medføre en inflammation (betændelsestilstand) og en øget produktion af væske.

I håndled og hænder skyldes lidelsen typisk trykbelastninger, fx brug af albuestokke, eller gentagne, uvante og/eller langvarige monotone bevægelser, fx brug af håndværktøj eller computer. Lidelsen er også udbredt blandt musikere og sportsudøvere af fx badminton, tennis og styrketræning.

Symptomer: Smerter ved bevægelse. Ofte hævelse, evt. med varme og rødmen over og omkring senerne. Der kan forekomme “klik-sener” (et lille spring når fingeren strækkes).

Behandling:

  • Reduktion eller ophør af den udløsende årsag.
  • Ved akutte smerter kan behandles med is-pakninger.
  • Lettere tilfælde: Ro i nogle dage, evt. suppleret med et elastisk bind.
  • Evt. anti-inflammatorisk medicin, efter konsultation med lægen, kombineret med en stiv, støttende bandage.
  • Hjælper dette ikke, kan lægen give en steroid-injektion i seneskeden, efterfulgt af ro i cirka en uge.
  • Operation kan (sjældent) blive nødvendig
  • Styrketræning af håndledsmusklerne har vist sig at være effektivt.

Læs vores populære artikel om behandling af seneskedehindebetændelse, hvor du også kan se en video med effektive øvelser til håndleddet.

Smerter i håndleddet: Seneskedehindebetændelse

Vaskekonehånd

(morbus de Quervain, tendovaginitis extensoris stenosans pollicis, spillerhånd)

Ovenstående navne dækker alle seneskedehindebetændelse med fortykkelse af strækkesenerne til tommelfingeren.

Årsager: Lidelsen er hyppig hos mennesker der har et arbejde (eller en hobby) hvor der indgår aktiviteter med vrid og drej af hånden samtidigt med et fast greb af tommelfingeren. Heraf betegnelsen vaskekonehånd.

Symptomer: Smerter og hævelse lige oven for tommelfinger og håndled. Smerterne forværres når man griber om noget og samtidig bevæger håndleddet. Der er trykømhed over senerne.

Behandling:

  • Undgå de udløsende årsager.
  • En bandage/skinne som holder tommelfingeren i ro, kan anvendes ved arbejde eller om natten.
  • Gigtmedicin har som regel kun kortvarig effekt.
  • Indsprøjtning af kunstigt binyrebarkhormon i seneskeden kan hjælpe i cirka 50 % af tilfældene, mens operation (spaltning af seneskeden) næsten altid er helbredende, dog med lille risiko for skade på den nærliggende hudnerve.

Springfinger

(digitus saltans, tendovaginitis stenosans, stenoserende sene, klikfinger, triggerfinger)

Springfinger er en afgrænset fortykkelse af en bøjesene i hånden, som medfører at fingeren sidder ”låst” i en bøjet stilling, på grund af en forsnævring i seneskeden ved roden af fingeren. Springfinger kan forekomme i alle fingre, men er hyppigst i lang-, pege- og tommelfinger.

Årsager: Årsagen er ukendt, men lidelsen kan være medfødt, og ses hos børn under 7-8 år (hos børn næsten altid i tommelfingeren) samt hos voksne over 50 år. Lidt hyppigere hos personer med mange gribefunktioner, og kan opstå efter tryk på senen, fx efter brug af stokke. Kan være et tidligt tegn på leddegigt, ligesom nogle systemsygdomme som diabetes, urinsyre-gigt og lavt stofskifte kan disponere til springfinger.

Symptomer: Når fortykkelsen på fingeren bevæges under forsnævringen i seneskeden, sætter fingeren sig fast i den bøjede stilling. Fingeren kan passivt strækkes ved hjælp af modsatte hånd, eller gennem et hårdt pres mod et fast underlag. Låsningen sidder ved roden af fingeren, men man vil ofte føle at ”springet” sker i den yderste del af fingeren. Forandringerne opstår gradvist.

Behandling: Hos børn vil man oftest forsøge med træning og/eller brug af skinne. Er der manglende effekt, tilrådes en mindre operation i lokalbedøvelse med overskæring af senebåndet. Hos voksne kan tidligt forsøges med gigtmedicin og skinne, men førstevalget vil være injektion i seneskeden med kunstigt binyrebarkhormon, som evt. kan gentages en enkelt gang. Ellers tilrådes ovennævnte operation. Efter injektionsbehandling bedres cirka 50 %; ved operation vil 90 % blive symptomfri.

Reumatisk gigthånd

(tendosynovitis diffusa manu)

En autoimmun sygdom (se nedenfor) med en betændelseslignende tilstand, som primært angriber led, seneskeder og slimsække. For mere specifik viden, se Gigtforeningens hjemmeside.

Årsager: Ved en autoimmun sygdom opfattes raske celler i led, sener og andre væv som fremmede, og kroppens antistoffer angriber derfor raske celler. Derved opstår der en betændelseslignende tilstand med hævelse af led og andre angrebne væv. Sygdommen opstår over tid, først hævelse af et enkelt led, og gradvist angribes flere led og sener. I hånden er det specielt fingrenes grund- og mellemled (de nederste, hhv. mellemste synlige led) der rammes, dernæst bøjesener og seneskeder. Med tiden opstår der karakteristiske deformiteter af fingrene med ’svanehals’-udseende samt skred i grundleddene, hvor fingeren skrider over mod lillefingeren.

Reumatisk gigthånd er 2-3 gange hyppigere hos kvinder end mænd, oftest efter 40-års alderen, men kendes også blandt helt unge. Nyere studier tyder på at infektioner, hormonelle faktorer og arvelighed kan disponere til sygdommen. Rygning har negativ betydning for såvel sygdommens opståen som forløb.

Symptomer: Smerter i led og sener i den aktive fase, men sygdommen har oftest et svingende forløb, og brænder hos enkelte mere eller mindre ud. Typisk føles stivhed af led, værst om morgenen. Hævelsen af seneskederne kan medføre tryk på nerver, fx karpaltunnelsyndrom. Der vil være problemer med de fleste gribefunktioner, på grund af såvel smerter som deformiteter af leddene.

Leddene angribes ofte i samme led på begge sider af kroppen. En blodprøve vil kunne vise tegn på betændelse og/eller reumatisk gigt, og i de sene stadier vil røntgen vise karakteristiske forandringer i leddene.

Behandling: Tværfaglig behandling af primært reumatologer og fysio- eller ergoterapeuter, senere også bandagister og ortopædkirurger. Behandlingen strækker sig fra træning, medicin, blokader, bandager og hjælpemidler til kirurgi.

Tidlig diagnosticering og behandling er særdeles vigtig for at bedre prognosen. Medicinsk behandling kan hindre destruktion af leddene.

Karpaltunnelsyndrom

(compressio nervi mediani, nervetryk ved håndleddet)

Ved karpaltunnelsyndrom er der tryk på en nerve på forsiden af håndleddet.

Anatomi og årsager: På forsiden af håndleddet (håndfladesiden) danner håndrodsknogler i dybden, sammen med et ovenfor liggende senebånd, en kanal, kaldet karpaltunnelen. I kanalen ligger fingrenes bøjesener omgivet af seneskeder samt nerven medianus, som er en følenerve der forsyner tommel-, pege-, og langfinger samt halvdelen af ringfingeren. Opstår der en forsnævring af kanalen, medfører det tryk på nerven.

Ofte opstår generne uden kendt årsag, men de kan også opstå pga. seneskedehindebetændelse, brug af stokke, vibrationsarbejde, efter knoglebrud og under graviditet. Nogle systemiske sygdomme som diabetes, reumatisk gigt og lavt stofskifte kan øge risikoen.

Symptomer: Prikken og stikken og nedsat følelse i de nævnte fingre, ofte mest i tommel og pegefinger. Mere eller mindre udtalte smerter, hyppigt om natten, og med tiden nedsat kraft ved greb. Dette, samt den nedsatte følesans, medfører problemer med selv simple ting som at holde på en kop og lign.

Behandling:

  • Ophør eller reduktion af udløsende årsager
  • Polstring af håndtag på stokke, værktøj og lign.
  • Håndledsbandager som forhindrer bevægelser af håndleddet, kan benyttes under arbejde eller kun om natten.
  • Gigmedicin vil ofte kun have forbigående effekt
  • Blokade med kunstigt binyrebarkhormon vil have god effekt i tilfælde med hævelse af seneskederne. Ellers vil operation, hvor senebåndet over kanalen spaltes, give plads til sener og nerve i kanalen.
  • Uden behandling vil symptomerne forsvinde hos cirka 25-30 %; efter blokade bedres cirka 50 %, mens cirka 90 % bedres efter operation.

Eilif Larsen er dr.med., ortopædkirurgisk speciallæge, lægekonsulent for Brøndby IF samt tidl. læge for Den Kongelige Ballet, medlem af medicinsk gruppe i DBU og lægekonsulent for fodboldlandsholdet.


Gør noget ved smerterne: Træn hænder og håndled

Her kan du finde fysioterapeutens gode råd til dig med smerter i hænder og håndled:

4 øvelser for smerter i håndleddet

4 øvelser mod smerter og nedsat funktion i hånden

4 øvelser mod smerter og nedsat funktion i hånden

Gør noget ved smerterne

Klinikker i nærheden af dig