Når det svimler for os

Af: Michael Smærup, fysioterapeut, cand.pæd.soc. og forskningsmedarbejder, VIA University College

Foto: Colourbox og Vibeke Johansson

Svimmelhed er for nogen et stort problem der griber ind i hverdagen og øger risikoen for ulykker. Ikke sjældent kan svimmelheden behandles eller trænes væk.

Verden kører rundt. Det hele gynger. Omgivelserne bevæger sig.Vi har alle prøvet at føle os svimle. Måske efter en tur i Tivoli eller i forbindelse med en influenza. Som regel fortager svimmelheden sig hurtigt igen, men for nogle bliver det en permanent eller hyppig tilstand. Næsten en tredjedel af alle over 65 år oplever ind imellem episoder med svimmelhed. Konsekvensen er ikke blot ubehag - man øger også risikoen for faldulykker, og der kan være aktiviteter man ikke længere er i stand til.

Hvorfor bliver vi svimle?

Vi holder balancen ved hjælp af flere sanser samtidigt. Både synet, ligevægtssystemet i det indre øre og lillehjernen samt leddenes stillingssans bidrager. Svimmelhed opstår når en eller flere af disse sanser er svækkede, fx ved øresygdomme, synsproblemer og forskellige neurologiske sygdomme. Men svimmelhed kan også opstå ved mere diffus påvirkning af hjernen, fx ved alkoholpåvirkning, bivirkninger af medicin, sygdom, dehydrering og hjertesygdom. Og endelig spiller psyken en klar rolle - psykisk sygdom, stress og nervøsitet kan få det til at svimle for os, og svimmelhed vil altid forværres ved træthed, i stressede situationer eller under emotionelt stress.

Konkrete årsager

  • Svimmelhed er et symptom og kan have mange årsager. Hyppigst skyldes det vestibulære årsager (faktorer der har at gøre med vores balanceevne), hvor en række sygdomme i fx indre øre eller i de vestibulære kerner i hjernen forårsager svimmelheden. De typiske vestibulære sygdomme er:
  • Virus på balancenerven (neuritis vestibularis) er en betændelse i den nerve der går fra balanceorganet i det indre øre til hjernen. Betændelsen forstyrrer de impulser som ledes gennem nerven, og kan skyldes en tidligere luftvejsinfektion. Tilstanden viser sig ved pludselig voldsom svimmelhed, som gradvist aftager over uger eller måneder. Virus på balancenerven kan ikke behandles, men symptomerne kan lindres, fx med søsygepiller eller noget kvalmestillende. I enkelte tilfælde hjælper binyrebarkhormon.
  • Løse øresten eller ørekrystaller viser sig ved pludselig svimmelhed i forbindelse med hovedbevægelser, fx når man vender sig i sengen, drejer hovedet eller bukker sig ned. Ørelæger og de fleste praktiserende læger kan udføre en behandling, Epley’s manøvre, hvor patientens hoved anbringes i bestemte positioner og holdes fast der i nogle sekunder. Proceduren er smertefri, men der kan opstå svimmelhed under proceduren.
  • En Perilymfatisk fistel dannes når der opstår en forbindelse mellem det væskefyldte indre øre og det luftfyldte mellemøre. Fistlen kan opstå af forskellige årsager, fx hovedskader. Symptomerne kan delvist ligne symptomer på Menières sygdom (se senere), og den endelige diagnose kan kun stilles af en kvalificeret læge.
  • Vestibulær migræne Svimmelhed er hyppigere hos migrænepatienter end hos andre, men ikke alle svimle migrænepatienter har vestibulær migræne, som er en selvstændig migrænevariant. Patienterne har ikke altid hovedpine samtidig med svimmelheden, og det kan være svært at stille diagnosen. Symptomerne ligner desuden symptomerne på Menières sygdom.
  • Menière sygdom skyldes problemer med trykreguleringen i det indre øre og er kendetegnet ved svimmelhed, kvalme og opkastninger, hørenedsættelse, tinnitus og trykken for øret. Sygdommen rammer oftest kun det ene øre. For nogle Menière-patienter starter sygdommen på den ene side, men opstår senere også på det andet øre. Symptomerne optræder i anfald, og der kan være lange perioder imellem. Under et anfald nedsættes hørelsen typisk i en periode, men bliver bedre igen når anfaldet er ophørt. Anfaldene varer typisk nogle timer, men kan variere fra en halv time op til et døgn.

Sådan stilles diagnosen

Det kan være ganske kompliceret at diagnosticere ​​lidelser i det vestibulære system. Det kan være nødvendigt at konsultere en øre-, næse- og halslæge, som blandt andet kan udføre specifikke tests som elektronystagmografi (ENG) og posturografi. Ved ENG bliver hvert øre blandt andet skiftevis skyllet med koldt og varmt vand, så det vestibulære system stresses og fremprovokerer ufrivillige rykvise øjenbevægelser. Hvis øjenbevægelserne er svage, eller hvis der er sideforskel, er der er en skade på det vestibulære system. I posturografi-testen placeres personen på en særlig balanceplatform, og kroppens bevægelser registreres under forskellige omstændigheder, fx når man står med lukkede øjne. Lægen kan ud fra resultaterne bedømme hvorvidt svimmelheden skyldes et vestibulært problem.

Vestibulær træning

Vestibulær rehabilitering er øvelser mod svimmelhed, hvor patienten selv er aktiv. Øvelserne er også med til at øge patientens aktivitetsniveau og forbedre balancen og den generelle fysiske tilstand. Allerede i 1944 blev der udformet et systematisk genoptræningsprogram for patienter med vestibulære lidelser, og det meste af den træning der anvendes i dag, er stadig baseret på dette program.De tre vigtigste elementer i genoptræningen er:
  • Habituation I disse øvelser er formålet at mindske symptomerne gennem systematisk at fremprovokere dem – det vil sige at patienten skal træne ”ind i” svimmelheden og provokere denne.
  • Adaption har til formål at mindske den visuelle sløring ved hovedbevægelser, som patienter med skade på det vestibulære apparat ofte oplever. Øvelserne består typisk af gentagne hovedbevægelser imens synet er fikseret på en genstand. Sværhedsgraden øges gradvist, fx ved at udføre øvelsen stående eller gående, eller ved at genstanden man kigger på, også bevæges.
  • Substitution Her træner man alternative strategier til delvist eller helt at erstatte mistede funktioner i det vestibulære apparat. Målet er at stabilisere synet når man bevæger hovedet. En øvelse kan fx være at skifte blikket mellem to punkter samtidig med at man bevæger hovedet.
De fleste vestibulære træningsprogrammer inkluderer desuden balance- og gangøvelser, især gang hvor man udfører andre aktiviteter samtidigt. 
 Se øvelsesforslag her. 
 OBS: Menières sygdom er i den akutte fase ikke velegnet til træning. Øresten behandles med Epleys manøvre, og træning vil som regel ikke være nødvendig, men kan være hensigtsmæssig hvis svimmelheden over en årrække har påvirket ens hverdag. 
 Michael Smærup er fysioterapeut, cand.pæd.soc. og forskningsmedarbejder, VIA University College 

Klinikker i nærheden af dig