Motion kan være lige så effektivt som medicin og terapi i behandlingen af psykiske problemer, viser et videnskabeligt studie. En rask gåtur, svømmeture eller boldspil kan sagtens gøre forskellen for din psykiske sundhed. For vi træner de mentale muskler med de fysiske.

30 minutters motion hver dag. Mere skal der ikke til for at både din fysiske og psykiske sundhed kan blive markant forbedret. Og det behøver ikke være sprint, vægtløftning eller maratontræning. En rask gåtur, svømmeture eller boldspil kan sagtens gøre forskellen for din psykiske sundhed.

Motion er en nem og effektiv genvej til bedre psykisk sundhed og kan virke omtrent lige så godt som medicin på nogle psykiske sygdomme. Det kan næsten lyde for godt til at være sandt, men det er et af budskaberne fra to svenske læger med speciale i bl.a. psykiatri og motion.

”Mange studier viser at fysisk aktivitet og motion har positiv effekt på vores psykiske velbefindende og livskvalitet. Et nyt svensk studium viser nu at fysisk aktivitet er lige så effektivt som kognitiv terapi eller antidepressiv medicin i behandlingen af psykiske problemer – de tre behandlingsmetoder er altså ligeværdige,” siger Carl Johan Sundberg, som er læge og tidligere bestyrelsesformand for Svensk Forening for Fysisk Aktivitet og Idrætsmedicin, og tilføjer at det dog for mange patienter ofte vil være en kombination af de tre som er det mest effektive

Det kan være meget forskelligt fra person til person hvad der virker mest effektivt. Nogle vil reagere mest på fysisk aktivitet, andre vil få mest gavn af medicinering. Men de senere års forskning har vist at motion spiller en langt større rolle end man hidtil har troet.

Hjernen er en kompliceret størrelse, også for hjerneforskere. Men selvom meget stadig er uvist i forhold til hvad der egentlig sker i hjernen når vi taler om psykisk sundhed, er forskerne alligevel blevet en hel del klogere. Hvor vi fx tidligere har haft indtryk af at man ikke kan gøre noget ved den hjerne man er født med, så ved forskerne i dag at hjernen er meget forandringsparat.

”Ved fysisk aktivitet og motion ændres hjernen, som er meget plastisk og dermed foranderlig. De centre i hjernen der er centrale i forbindelse med psykisk sundhed, bliver derfor også påvirket ved fysisk aktivitet. Vores kognitive egenskaber som koncentrations- og hukommelsesevnen bliver fx forbedret når vi dyrker motion, og det er også vigtige egenskaber når vi taler mental og psykisk sundhed,” siger Carl Johan Sundberg.

En del af forklaringen er at den kropsvæske som hjernen svømmer rundt i, bliver styrket og får mere ilt og næring når vi laver fysisk aktivitet. Hjernen får simpelthen mere og bedre brændstof, forklarer Carl Johan Sundberg.

Hjernen kan rent fysisk forandre sig både til det værre og til det bedre. Dele af hjernen skrumper lidt ind ved en depression; og omvendt udvider hukommelsescentret (kaldet hippocampus) sig og danner nye hjerneceller når man kommer sig af en depression

Det er præcis det samme man kan observere hos personer der dyrker motion. Her vokser hippocampus når forsøgspersonerne er fysisk aktive, og der bliver dannet nye hjerneceller. Det er formentlig en af forklaringerne på at motion virker rigtig godt mod let eller mellemsvær depression.

”Ved depression er der ingen tvivl om at motion både kan bruges forebyggende og som behandling. Ved træning øges stofskiftet og gennemstrømningen af blod i lillehjernen, den motoriske hjernebark og forskellige sensoriske områder i hjernen. Når disse områder i hjernen bliver stimuleret og aktiveret, påvirker det også vores psykiske sundhed,” forklarer Carl Johan Sundberg.

Et forsøg med rotter med depressionslignende tilstande understreger pointen. Her viste forsøget at rotterne vågnede mere op, fik bedre appetit og blev mere sociale når de fik lov at motionere i en trædemølle.

En ting er depression, men hvad siger videnskaben om motion og psykiske sygdomme som angst, psykoser og skizofreni?

”Ved angst er det meget sandsynligt at motion har en god behandlende effekt, men det er en større videnskabelig udfordring at måle på det. Til gengæld er det videnskabeligt bevist at motion har en god forebyggende effekt på mildere former for angst,” siger Carl Johan Sundberg.

På kort sigt sænker motion og fysisk aktivitet angstniveauet. 15-20 minutter efter fysisk aktivitet vil man opleve den stærkeste lindring, og den vil typisk vare 2-4 timer. Det er lige meget hvilken form for træning man laver, men den allerbedste virkning kommer ved mere intensiv motionstræning, hvor pulsen kommer op.

Og selvom det er svært videnskabeligt at dokumentere effekten af motion i forhold til psykiske sygdomme som PTSD og skizofreni, giver det under alle omstændigheder rigtig god mening på et folkesundhedsniveau, forklarer Carl Johan Sundberg:

“Personer med psykiske lidelser som fx PTSD og skizofreni har mindst dobbelt så stor sandsynlighed som raske personer for at udvikle fysiske sygdomme som hjertekarsygdom, diabetes og overvægt, viser undersøgelser. Derfor giver det særlig god mening at have fokus på fysisk sundhed, da det automatisk også vil have en afsmitning på den psykiske sundhed for disse grupper. Alene det at du får et lavere blodtryk når du har en god kondition, hjælper big time på hjernens sundhed.”

Læs mere om psykiske lidelser og hvad du kan gøre, både som patient og pårørende, på Psykiatrifonden.dk