Mind-body-træning: Træning for krop og sind

Af: Marianne Nørup, redaktør

Foto: Scanpix/Iris

Mind-body-træning er populært som aldrig før. Og det er ikke underligt, for træningen kan give os den helhedsfornemmelse, ro, kontrol og fordybelse som vi mangler i hverdagen.

Yoga, meditation, pilates, tai chi, chi gong, mindfulness… Såkaldt mind-body-træning er populært som aldrig før, og der kommer stadig nye former til.

I mind-body-træning arbejder man bevidst med sammenhængen mellem krop og psyke – i nogle tilfælde også det spirituelle. Og det er næppe tilfældigt at det netop er nu vi vender os mod denne slags træning.

– Nutidens samfund er præget af usikkerhed, stress og jag. Alt går hurtigt, og det er let at føle at man mister kontrollen. Når den ydre verden bliver kompliceret og uoverskuelig, er det naturligt at søge ind i kroppen for at finde ro og balance, siger Peter Thybo, fysioterapeut og specialist inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Han har arbejdet med krop og bevægelse i mange år, og underviser blandt andet i den kinesiske træningsform Tai Chi.

At være sin krop

Mind-body-træningen kan altså ses som et udtryk for et reelt behov hos det moderne menneske. Men Peter Thybo ser også populariteten af de nye træningsformer som en modreaktion på en anden meget populær træningstrend, nemlig ”hårde” træningsformer som cross fit, boot camp, boksefitness osv., hvor det er fokus på det ydre. I mind-body-træningen, og i hele wellness-kulturen som sådan, er det de bløde værdier der er i centrum – træningen vender sig indad mod sindet og bevidstheden så man opnår bedre forudsætninger for at vende sig udad mod verden. Og det er noget forholdsvist nyt i vores kultur.

– Man kan groft sagt se på kroppen på to måder: At man HAR en krop, eller at man ER en krop. Der er en verden til forskel på de to opfattelser. HAR man en krop, betyder det at man har skilt krop og psyke ad. Sådan har man herhjemme set på kroppen i flere århundreder, og det hænger ikke sammen, for kroppen er jo tilstand for liv og eksistens. Men heldigvis er kroppen nu ved at vende tilbage til mennesket igen. Vi er ved at få samlet mennesket, fortæller Peter Thybo.

Modvirker stress

Men hvorfor er det så vigtigt at samle krop og sind?

– Man ved at det faktisk er kroppen der afgør hvilken stemning man er i. Det lyder måske underligt, men der er en klar hjernevidenskabelig forklaring på det. Helt kort fortalt er det sug vi mærker i maven når vi bliver forelskede, hårene der rejser sig når vi ser en uhyggelig film, og knuden i maven når vi bliver nervøse, kropslige, reflektoriske reaktioner på følelsesmæssige indtryk. Disse kropslige oplevelser sender besked tilbage til hjernen, som så tolker på dem. Hvis vi ikke fornemmer hvad der sker i kroppen, ved vi med andre ord ikke hvordan vi egentlig har det – hvilken stemning vi er i, forklarer Peter Thybo.

– I en stresset hverdag er der ikke tid og rum til at mærke sin krop – og dermed hvordan man har det. Og her kan mind-body-træningen virkelig byde ind med noget værdifuldt, fortsætter han.

Det at man arbejder langsomt og har sin opmærksomhed og bevidsthed med i bevægelserne gør nemlig at man oplever kroppen helt anderledes nærværende, lyder forklaringen. Desuden er åndedrættet en væsentlig del af mind-body-træning, og det er dybt koblet til kropsspændinger – et mangelfuldt åndedræt kan skabe eller forstærke spændinger, mens en afspændt, dyb vejrtrækning kan afhjælpe spændingerne, både fysisk og psykisk, hvilket mange vil kunne genkende fra øvelser inden for eksempelvis mindfulness. Det er sandsynligvis en af årsagerne til at mange føler at de får ny energi af de nye træningsformer.

Energien

Og netop energien er et omdrejningspunkt i specielt de orientalske træningsformer. Ifølge orientalsk opfattelse opererer man kort fortalt med begrebet ”chi”, livsenergien, der strømmer i kroppen via 12 meridianbaner, som står i forbindelse med forskellige organer. Et menneske kan have for lidt eller for meget energi i de respektive baner, og via bevægeteknikker som tai chi og qi gong, men også behandlingsmetoder som eksempelvis akupunktur, søger man at flytte rundt på energierne, så man skaber balance – og dermed et bedre helbred. Man kan sige at træningen – eller behandlingen – hjælper kroppen til at helbrede sig selv.

– I de perioder hvor jeg træner dagligt, oplever jeg ofte at jeg, under de langsomme bevægelser, bliver overrasket over hvordan min krop reagerer. For eksempel kan jeg en dag mærke at mine hænder sitrer ganske let når jeg udfører en bestemt øvelse. Det plejer de ikke. Og så får jeg et par dage senere influenza eller bliver forkølet. Kroppen registrerer meget mere end vi normalt magter at afkode. Men når vi giver os tid til at mærke efter, kan det faktisk lade sig gøre at finde ind i sig selv og høre hvad kroppen fortæller os, slutter Peter Thybo.


Hvad karakteriserer de nye træningsformer?

  • Fokus på at mærke sin krop og sit åndedræt.
  • Man søger at opdage sin indre verden og lukke ”den anden verden” ude for en stund.
  • Øver sig i at være til stede i nuet.
  • De langsomme og intense øvelser giver mulighed for at mærke og kontrollere kroppens muskler meget mere specifikt og bevidst. Det betyder at man kan arbejde med kropsbevidsthed, kropsholdning og afhjælpe muskelubalancer.
  • Større fokus på selve processen – oplevelsen – i træningen end udelukkende på resultatet.
  • I de kinesiske træningsformer arbejder man tillige med at afbalancere sin ”chi”, livsenergi.
  • Alle kan principielt være med. Der stilles ikke krav om bestemte forkundskaber, evner eller udseende.

Som alt andet der bliver populært, går der inflation i begreberne. Det er derfor forskelligt hvor meget mind, endsige body der i virkeligheden er i visse tilbud. Prøv dig derfor frem til en god underviser og den træningsform der passer netop dig.


Mind-body-træning

Eksempler på træningsformer der kombinerer et kropsligt og et mentalt fokus. Mange typer udspringer fra Østen og er mange hundrede år gamle.

Tai Chi og QiGong 

Qigong og Tai Chi er bevægelsesformer baseret på forestillingen om at træne evnen til at mestre energi eller Qi, som er det kinesiske ord for energi. I Danmark trænes det typisk til at give psykisk og fysisk velvære Både Qigong og Tai Chi består af langsomme, glidende bevægelser og stillinger med fokus på vejrtrækning og koncentration. Mange af bevægelserne er inspireret af den måde som dyr bevæger sig på.

Der findes mange hundrede stilarter af både Qigong og Tai Chi, men de ligner i praksis hinanden meget. Qigong er en fælles betegnelse for en række kinesiske helbredsøvelser, mens Tai Chi oprindeligt har rod i kinesisk kampsport.

Videnskabelige studier har påvist positiv effekt af Tai Chi for visse patienter med astma og med problemer med hjerterytme eller faldulykker, samt effekt på kvalme, træthed, depression og højt blodtryk hos kræftpatienter.

Meditation 

Meditation er en samlende betegnelse for en række teknikker til at fokusere hjernen og frigøre den for tanker. Én teknik er at fokusere fuldt ud på én ting, fx sit åndedræt eller et lys man kigger på, og dermed udelukke alle andre stimuli. En anden teknik er rette al sin koncentration på et mantra, dvs. et ord eller en lyd, som regel uden betydning.

Forskning har blandt andet påvist at meditation giver en tilstand af dyb hvile og reducerer forhøjet blodtryk og blodets indhold af stresshormon.

Mindfulness

Mindfulness er en form for meditation, hvor man forsøger at forholde sig neutralt og nærværende til sin krop, sine følelser og sine omgivelser. Et centralt punkt i mindfulness er evnen til nærvær og fuld opmærksomhed på det der er lige nu. At være til stede med alle sanser vågne. Mindfulness anvendes blandt andet med succes i forbindelse med håndtering og behandling af stress, angst og smerter.

Yoga

Yoga er oprindeligt et indisk system af bl.a. åndedrætsøvelser og kropsstillinger, som inderne brugte til at ’rense kroppen’ og forberede den til meditation. I dag er yoga blevet allemandseje og meget populært også i Vesten, og i den moderne form er der fokus på smidigheden, men også på et dybt åndedræt, mentalt fokus, afspænding og harmoni mellem kroppen og sindet. Der findes adskillige former for yoga, nogle er mere statiske, hvor man arbejder længe i en stilling ad gangen, nogle er mere dynamiske.

Læs mere om yoga med kvalitet på her.

Pilates

Pilates er en træningsmetode udviklet for næsten 100 år siden af tyskeren Joseph Pilates. Pilates kaldte sin metode contrology, fordi han mente at udøverne bruger hjernen til at kontrollere musklerne. Øvelserne har stort fokus på kroppens kernemuskulatur, kropsholdning, vejrtrækning og på at skabe balance i kroppens muskulatur. Der findes mange former; overordnet er den største forskel mellem den mere fitnessprægede type og den rehabiliterende pilates, der udføres af fysioterapeuter som en effektiv, specifik og meget individuel træningsterapi. Stadig flere studier understøtter at pilates har effekt på blandt andet ryg- og nakkeproblemer, ligesom det er en oplagt træningsform ifm. stress.

Kilder: cancer.dk, wikipedia, krop-fysik.dk

Klinikker i nærheden af dig