Migræne – en hjernesygdom med mange symptomer

Af: læge, ph.d. studerende Nanna Arngrim og leder af Dansk Hovedpinecenter, professor Rigmor Jensen

Foto: Colourbox

En halv million danskere lider af migræne. Sygdommen kan have store konsekvenser for patienternes livskvalitet, og den belaster samfundsøkonomien markant. Alligevel ved man ikke ret meget om hjernesygdommen, som mennesket har kendt til i årtusinder.

De der har oplevet det selv, eller er tæt på nogen der lider af migræne, kender symptomerne: Stærke hovedpine-anfald som varer timer til dage. Som regel er smerterne dunkende og begrænset til den ene halvdel af hovedet, de forværres ved fysisk aktivitet og ledsages ofte af kvalme, opkastninger og overfølsomhed for lys og lyd. Nogle lider også af uspecifikke symptomer op til anfald, så som irritabilitet, træthed og koncentrationsbesvær, og mange oplever ”migræne-tømmermænd” med træthed og utilpashed i dagene efter et anfald.

Symptomerne er til dels individuelle, men fælles er at migrænepatienter kan sættes helt ud af spil i dagevis, hvor de – hvis hovedpinen er ubehandlet – helst isolerer sig og undgår sansemæssige stimuli og kontakt med andre.

Cirka en ud af tre migrænepatienter har såkaldt aura før eller under deres migræneanfald. Det er hyppigst flimrende, lysende zig-zag-formede figurer i synsfeltet eller prikken, snurren og følelsesløshed i fingre eller ansigtet. Få migrænepatienter kan desuden opleve forbigående lammelser, svimmelhed og talebesvær. Det er helt ufarlige symptomer, men kan være meget skræmmende de første gange man oplever dem.

Fakta om migræne

Migræne er en folkesygdom som over 500.000 danskere lider af. Sygdommen starter hyppigst i puberteten, men kan opstå i alle aldre, og selv små børn kan få migræne. Der ses ofte en familiær tilbøjelighed til migræne, især for migræne med aura. Hyppigheden kan variere fra ét anfald om året til daglige anfald. 75 pct. af migræne-patienterne er kvinder. En del kvinder har hyppigt migræne i forbindelse med deres menstruation, og færre og mildere anfald under graviditet. Der sker ofte en forværring under overgangsalderen og bedring igen efter overgangsalderen, men mønstret kan veksle meget.

Ingen lægeundersøgelser, blodprøver eller scanninger kan på nuværende tidspunkt bruges til at diagnosticere migræne. Lægen stiller diagnosen ud fra beskrivelsen og de karakteristiske kendetegn ved migræne (se side xx).

Hvorfor får man migræne?

Migræne er en biologisk sygdom i hjernen og har været kendt siden antikken. Alligevel er mekanismerne bag migræne ikke fuldt forstået. Selve anfaldet og de ledsagende symptomer opstår sandsynligvis fra dybtliggende områder i hjernen, hvorimod smerten menes at komme fra øget aktivitet i smertefølere omkring hjernens kar og hinder og øget følsomhed i hjernen over for smertesignaler.

Mange er nervøse for om deres hjerne tager skade under anfald, og om den dunkende smerte skyldes at deres blodkar i hjernen er ved at sprænges. Men sådan forholder det sig heldigvis ikke. Et nyt dansk studie, hvor 19 kvinder blev MR-scannet under migræneanfald, viser at de store blodkar inde i hjernen er let udvidede under et migræneanfald, men ikke noget der kan have skadelig effekt. Forskning viser dog at personer med migræne kan have små ændringer i hjernens struktur. Betydningen af disse ændringer er ukendt, og der er ikke påvist nogen sammenhæng med hyppigheden af anfald eller medicinindtag.

Migræne med aura er forbundet med en let øget risiko for blodpropper i hjernen, størst hos patienter som ryger eller tager østrogenholdige p-piller. Ved migræne uden aura er der derimod ingen øget risiko for blodpropper.

Store konsekvenser

Hyppig migræne medfører ofte sygedage, aflyste aftaler og dårlig samvittighed og kan have store konsekvenser for migrænepatienternes arbejds-, familie- og sociale liv. Ud over de personlige omkostninger forårsager sygdommen store samfundsomkostninger, da sygdommen rammer folk i de mest produktive år af deres liv. Under anfald er patienterne ofte nødt til at trække sig tilbage fra alle stimuli og søge lindring i mørke og stilhed. Det er derfor som regel kun de nærmeste pårørende der oplever hvor påvirkede migrænepatienter er under anfald; og det kan derfor være svært for kolleger og venner at forstå og acceptere at migrænepatienten faktisk lider af en sygdom. Migrænepatienter opnår derfor ikke altid den samme medfølelse, forståelse og støtte fra omgivelserne som andre sygdomsgrupper med tydelige fysiske sygdomstegn. Samlet set kan migræne således være både fysisk og psykisk belastende og socialt stigmatiserende.

Hvordan behandles migræne?

De fleste migrænepatienter har behov for medicinsk anfaldsbehandling. Her forsøges først med almindelige håndkøbsmidler som ipren og kodimagnyl, evt. i kombination med kvalmestillende medicin. Ved manglende effekt kan det være nødvendigt at anvende specifik migrænemedicin, de såkaldte triptaner. Alt i alt er det dog yderst vigtigt ikke at tage for meget smertestillende medicin, da et højt forbrug mere end 9 dage om måneden kan forværre ens hovedpine.

Har man hyppige anfald, som er vanskelige at behandle og påvirker ens livskvalitet, kan det være nødvendigt med forebyggende medicin. Her anvendes medicin som er udviklet til andre sygdomme (fx forhøjet blodtryk eller epilepsi), men som har vist sig at have effekt ved migræne.

Det kan tage lang tid at finde frem til den rette behandling, og desværre er der en del patienter som ikke har effekt af eller ikke tåler behandlingen.

Et nøgleværktøj til at identificere sine triggere (se herunder) og finde en optimal behandling er at føre daglig hovedpinedagbog, hvor man bl.a. noterer varighed, sværhedsgrad, ledsagesymptomer, hvad man foretog sig i timerne op til anfaldet, og effekt af medicin. Du kan finde en hovedpinedagbog på www.dhos.dk/Hovedpinedagbog2010.pdf.

Ny forskning

Nøglen til at fremstille ny og bedre medicin er en endnu bedre forståelse af mekanismerne bag migræne. På Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital undersøger man med avancerede scanningsteknikker effekten af de signalstoffer som er involveret i udløsningen af migræneanfald. Desuden gentestes migrænepatienter i forskningsforsøg, og der er allerede identificeret specifikke gener som er forbundet med øget risiko for at udvikle migræne. Håbet er at finde frem til en medicinsk behandling som er direkte rettet mod årsagerne til migræne, og måske endda benytte gentestning til at vurdere hvilke præparater den enkelte migrænepatient vil have bedst effekt af.

Triggere: Hvad kan udløse migræne-anfald?

De fleste migrænepatienter oplever at bestemte ting, såkaldte ”triggere”, udløser migræne-anfald. Disse triggere er meget individuelle. Hyppige triggere er chokolade, citrus, ost, rødvin, skarpt lys, søvnmangel, sult, stress eller hvile efter stress. Der er mange personlige erfaringer, og omgivelserne er som regel yderst behjælpelige med at dele disse erfaringer med den hovedpineramte. Men man reagerer uhyre individuelt, og de mange gode råd kan måske virke helt modsat og desuden bidrage til endnu mere utryghed og frustration. Det er vigtigt ikke at begrænse sin livskvalitet ved at undgå alle kendte triggere, men i stedet identificere sine personlige triggere og forsøge at undgå dem.

Har du migræne?

Man har diagnosen migræne hvis man har haft:

A. Minimum 5 anfald der opfylder B-D:

B. Hovedpine i 4-72 timer

C. Hovedpinen har 2 af følgende kendetegn:

  1. Ensidig
  2. Dunkende
  3. Moderat til svær intensitet
  4. Forværres ved fysisk aktivitet

D. Hovedpinen ledsages af en af følgende:

  1. Kvalme og/eller opkastning
  2. Lys- og lydfølsomhed

FÅ GODE RÅD OM SPÆNDINGSHOVEDPINE

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Klinikker i nærheden af dig