Mandagstippet

Tekst: Patricia Kjerulff, Projekt Arbejdsglæde

Foto: Colourbox

Mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og for at starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter.

Mandagstip nr. 2:
Skab et kreativt arbejdsmiljø

Jeg ved godt hvad du tænker – på sådan en ganske almindelig mandag har du ikke pludselig budget til at købe en Wii, bordfodbold, indendørs-gynger eller andre ting vi typisk forbinder med et kreativt arbejdsmiljø. Heldigvis kan du sagtens skabe et kreativt arbejdsmiljø for meget mindre.
• For eksempel kunne du lave en hinkerude på den der lange gang alle hele tiden går på?
• Eller hvad med en kastekonkurrence? Afmærk en streg på gulvet, fx med malertape, et stykke fra skraldespanden, og inspirer til kreative kast.
• Eller er der et område på arbejdspladsen der skal laves om til danse-zone? Det kan nemt sættes op med et par skilte (”Dansezone start” & “Dansezone slut”).
Lad dig inspirere, og luk bare en lille smule kreativitet ind i din arbejdsdag.

Mandagstippet bringes i samarbejde med Projekt Arbejdsglæde, som laver workshops, ledertræning og meget andet med fokus på at skabe arbejdsglæde. (Se mere på www.projektarbejdsglaede.dk).

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Klinikker i nærheden af dig