Livvidden skrumpede, selvtilliden voksede

Thomas LaCour

Privat, Sarah Bregendahl

Marianne Damgaard Serritslev begyndte at trøstespise, da hun gik i skole. Nålen på vægten nåede 136 kg, før et anfald af åndenød for et par år siden fik hende til at lægge livsstilen helt om. En næsten glemt livsglæde og selvsikkerhed har erstattet de 52 kg, hun foreløbigt er blevet lettere.

De ekstra kilo var blevet en naturlig følgesvend. En indgroet smag for det søde, fede og salte havde gjort Marianne til en såkaldt ”stor pige” i teenagealderen. Hun vejede 118 kg, allerede da hun fyldte 17.

– Det hele begyndte i skolen, hvor jeg følte mig mobbet. Jeg var altid den sidste, der blev valgt, når der skulle vælges hold i rundbold. Så købte jeg frysepizzaer på vej hjem, smed dem i ovnen og trøstespiste foran tv’et, husker Marianne.

Ingen social arv

Den tiltagende overvægt placerede hende i en selvforstærkende offerrolle, og hun brød ikke om at se sig selv på fotos. Men trods modgangen fandt hun en kæreste, der siden skulle blive hendes mand og far til deres børn. Selvom lægen mente, hun skulle tabe sig, hvis drømmen om en kernefamilie skulle lykkes, blev hun alligevel gravid uden hjælp eller vægttab, da hun var i starten af 20’erne. Datteren Cecilie kom til verden i 1996 og tre år senere fulgte sønnen Frederik. Begge fødsler gav hende dog en smertefuld bækkenløsning, der er en udbredt lidelse blandt overvægtige fødende.

Marianne levede videre med sin overvægt, det var støt stigende. Egentlig passede hendes fedme ikke helt ind i statistikken, for den var ikke arveligt betinget, ligesom den heller ikke smittede af på hendes børn.

– Min far er en streg i luften, og min mor er helt normalvægtig. Det samme var min tidligere mand, der er far til vores børn, og der er ingen af børnene, der har arvet de dårlige vaner, siger Marianne.

Hun fremviser stolt et billede af sønnen og datteren – to kernesunde, slanke unge mennesker. Det var de to, der fik den i dag 43-årige Marianne i gang med livsstilsændringen.

– Jeg vågnede op en nat med åndenød, mens hjertet galopperede derudad. Jeg blev virkelig bange. Lægen lagde kortene på bordet: Hvis jeg ville se mine børn vokse op og opleve eventuelle børnebørn, skulle jeg tabe mig, siger Marianne.

Livsstilscentret i Brædstrup

Lægen henviste hende til Livsstilscentret i Brædstrup, der drives af Region Midtjylland under Hospitalsenheden Horsens, og det blev et vendepunkt. Et forløb over ni måneder ændrede alt. Det bestod af tre korte forløb på fire dage i Brædstrup med tre måneders ”hjemmearbejde” imellem.

– Inden jeg tog hjem efter hvert forløb satte jeg et mål for mit vægttab med Jane, sygeplejersken, der var min kontaktperson. Men jeg havde altid tabt mig lidt mere end målet, når jeg vendte tilbage, siger Marianne.

Vigtig opbakning

I perioderne hjemme var der altid mulighed for at kontakte Jane i Brædstrup, hvis et spørgsmål meldte sig – eller hvis uforløste bestræbelser på vægttab sendte humøret i kulkælderen.

– Det var en helt fantastisk opbakning, jeg fik. Og jeg føler virkelig et ansvar for at holde fast i min nye livsstil, når de har hjulpet mig så meget, siger Marianne.

Hun smed de første 40 kg i løbet af det første år efter begyndelsen på Livsstilcentret i Brædstrup. Metoden var at droppe alle de usunde mellemmåltider, spise mindre og motionere mere.

– Den første jul, efter jeg var begyndt på vægttabet, tog jeg en lille portion kød uden fedt med min egen rødkålssalat til. Og da de andre i familien hyggede med snolder, fik jeg et par klementiner og lidt mørk chokolade. Det havde jeg det helt fint med, siger Marianne.

Farvel til nederlagene

Udover alle rådene fra Brædstrup læste Marianne selv videre i bøger og fandt ud af, at et fravær af stivelse kunne speede vægttabet op. Det virkede for hende at stoppe med kartofler, ris og pasta.

Hun blev fast gæst i Fitness World, hvor hun sågar blev månedens medlem på grund af sin utrættelige indsats. Hun fortsatte indsatsen og vinkede farvel til alle de nederlag, overvægten havde givet hende i livet. Som dengang i Djurs Sommerland, hvor hun ikke kunne køre i rutsjebane med sønnen, fordi hun var så stor, at sikkerhedsbøjlen ikke kunne komme på plads. Alle mindreværdskomplekserne, der blev druknet i Ritter Sport og frysepizzaer.

Hendes datter støttede hende i knokleriet med at gå fra en størrelse 56 til 44 på knap to år. Men det skete ikke uden modgang. Undervejs skulle Marianne både gennem at miste sin bror og igennem en skilsmisse. Hun flyttede kortvarigt til Aarhus for at få luftforandring. Men hun stod fast på indsatsen. Så meget, at hendes læge ligefrem bad hende passe på.

– Min læge sagde, at jeg skulle huske mig selv. Så nu tør jeg godt spise en smule af alt det, der var helt forbudt før, siger Marianne.

Glæden ved at købe tøj

Nu har hun fået en ny kæreste, og et tidligere job i et supermarked er blevet afløst af et nyt job med rengøring i Rosengaardcentret, som hun er meget glad for.

– Der sker jo noget, når selvtilliden vender tilbage. Pludselig turde jeg godt gå ud og søge et nyt job, siger Marianne.

Selvtilliden gav hende også mod på at frekventere undertøjsforretningen Femilet i Rosengaardcentret for første gang nogensinde. Efter år med fast gang i de såkaldte storpigebutikker kan hun nu handle tøj i almindelige og eksklusive butikker. Den uvante interesse for at købe tøj slider på kontokortet, men glæden er noget særligt hver gang.

Vægttabet holdes ved lige med ændrede kostvaner og masser af motion. Da vi møder Marianne ved Skovsøen i Odense, er hun på vej til fitnesscentret. Arbejdet lønner sig. Nu kan hun snildt cykle de ti kilometer fra bopælen i Langtved til Kerteminde og tilbage igen, ligesom lange spadsereture i naturen giver hende glæden ved lydene, luften og duftene fremfor bekymringer over ømhed og smerte i knæ, ben og fødder.

Gammelt mønster vendte tilbage

Hendes stålsathed har også givet skrammer. De øvrige deltagere i vægttabsforløbet i Brædstrup mødtes i en Facebook-gruppe, hvor de kunne udveksle erfaringer og dele tips og råd. Men da gruppen skulle holde julefrokost, blev Marianne ikke inviteret. Et medlem i gruppen fortalte hende, at flere af de andre medlemmer blev kede af at se hendes fremgang, og de ville ikke komme, hvis hun gjorde.

– Det var virkelig hårdt. Jeg var tilbage i skolegården, hvor jeg ikke kunne bruges på rundboldholdet. Det var jo mobberiet, der vendte tilbage. Jeg blev simpelthen så ked af det, og jeg meldte mig ud af gruppen og cuttede forbindelsen fuldstændig. Det kunne de ikke være bekendt, siger Marianne.

Væddemål med kæresten

Selvom hun har tabt 52 kg, er målet ikke nået helt endnu. For hvis hun kan tabe sig yderligere syv kilo, kan hun få fjernet det overskydende hud i det offentlige sundhedssystem. Hun har væddet med kæresten, om hun kan nå målet. For det kræver som bekendt noget mere at smide syv kilo, når man vejer 84, end når man vejer 136.

– Han giver en middag på en restaurant, hvis det lykkes. Vi skal ud at spise et sundt sted, griner Marianne.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.