Lær af de langtidsfriske! – Sundhed smitter

Tekst: Ib Salomon, journalist

Foto : colourbox, ib salomon

Mange stortrives på jobbet og har næsten ingen sygedage, og dem kan en virksomhed lære en masse af. Det har den svenske bedriftslæge Johnny Johnsson påvist. Han kan med glæde konstatere at sundhed smitter.

Det så bestemt ikke for godt ud da den svenske læge Johnny Johnsson i 1986 blev ansat som bedriftslæge på Fors, en stor kartonfabrik i Dalarne. Sygefraværet blandt de ca. 800 medarbejdere var tårnhøjt, og mange var langtidssygemeldte. Men Johnny Johnsson opdagede også at der var en lille kerne af medarbejdere der stort set aldrig var syge. Han kaldte dem for de ”langtidsfriske” og begyndte at undersøge hvad der kendetegnede dem.

Det var nyt, for sunde mennesker havde ingen rigtig beskrevet før. Til gengæld fandtes der masser af undersøgelser af syge og sygefravær.

Johnny Johnsson fandt bl.a. ud af at de langtidsfriske oplever deres arbejde som en udfordring, at de ser optimistisk på fremtiden og er aktive i fritiden.

Den nye viden om de langtidsfriske førte til en metode til at skabe trivsel, og den viste sig at virke. Sygefraværet er i dag meget lavt, og hver tredje medarbejder er nu langtidsfrisk – det definerer Johnny Johnsson som en person der ikke har haft en sygedag i to år. Det glæder også ledelsen, for fabrikken i Fors er nu den mest effektive i hele koncernen. Den hedder nu Stora Enso Fors, men har stadig omkring 800 medarbejdere.

Lederne skal kende alle

Johnny Johnsson har tidligere bl.a. været idrætslæge og trænet elitesportsfolk. ”Så jeg vidste en masse om at skabe grupper og entusiasme da jeg begyndte på Fors”, forklarer han. Han er også uddannet biolog, og det har lært ham at tænke i helheder, så han undrede sig over forholdene på den store fabrik. Man havde investeret flere hundrede millioner kroner i kæmpestore maskiner der kan forvandle træer til karton, men ikke rigtig investeret i de mennesker der skulle køre maskinerne.

Det tog han så fat på – og med fuld opbakning fra ledelsen. Hans mål var at få alle medarbejdere til at føle sig værdsatte, og virkemidlerne var mange: Der skulle skabes et kreativt miljø, der skulle være plads til at begå fejl og være stor rummelighed så der f.eks. også blev plads til dem der ikke kunne arbejde på fuld tid. Omgangstonen skulle bedres, og lederne skulle blive langt bedre til at lytte.

– På et tidspunkt ville koncernledelsen fjerne mellemlederne, men vi sagde: Vi gør det ikke, for mellemlederne er vigtige, og de bør ikke lede flere end 20-25 medarbejdere, for de skal kende alle, fortæller Johnny Johnsson. Han er overbevist om at kombinationen af engagerede medarbejdere og godt lederskab ”har jäkla stor effekt” og er en af de bedste veje til bedre trivsel. En god leder er ifølge Johnny Johnsson både i stand til at lytte og i stand til at tænke forud, så han f.eks. sikrer at der er opgaver til en medarbejder som i en periode ikke kan arbejde på fuld kraft.

Sygemeldte bliver ringet op

Også ved sygdom spiller lederne på Fors en afgørende rolle. Man melder sig syg til sin daglige leder.

– Og ikke ved hjælp af mail eller sms, for vi ønsker menneskelig kontakt, understreger Johnny Johnsson. Lederen giver så besked til fabrikkens sundhedstjeneste, og er medarbejderen ikke tilbage på tredjedagen, bliver han eller hun ringet op. Men aldrig for at snage. Kontrol fungerer ikke, fastslår Johnny Johnsson, så budskabet er altid: Vi savner dig, og er der noget vi kan hjælpe dig med?

Og faktisk får mange hjælp – også hvis de har tunge problemer, f.eks. i form af misbrug.

Alt i alt har indsatsen ført til markante forbedringer. Medarbejderne trives godt, og til sin glæde kan Johnny Jonhsson konstatere at sundhed smitter. Den gode stemning og følelsen af ansvar har ført til endnu lavere sygefravær, og hele virksomheden er i dag præget af det Johnny Johnsson kalder en forbedringskultur, hvor man lytter til alle medarbejdere og tager deres forslag alvorligt.

Mange bruger nu metoderne

Indsatsen har gjort Johnny Johnsson til et kendt navn i Sverige. Han har bl.a. siddet med i en række regeringsudvalg om bedre arbejdsmiljø og har været med til at skrive 12 udredninger om arbejdsmiljø og sygefravær. Han har stadig konsulentarbejde for Stora Enso Fors, men arbejder nu mest selvstændigt i sin egen virksomhed, Mötesplats Långtidsfrisk. En række svenske virksomheder bruger nu hans metoder, som også anvendes på enkelte finske virksomheder og i stigende grad i Norge, hvor foreløbig 450 ledere er blevet uddannet til at skabe god trivsel. I Danmark er det indtil videre kun ganske få der arbejder med begrebet langtidsfriske – og først i 2010 har Dansk Sprognævn noteret at ordet findes og bruges på dansk.

9 gode råd: Bliv langtids-rask
Gennem samtaler med de langtidsfriske er man nået man frem til en række egenskaber der kendetegner dem. Det er blevet til en række gode råd, hvoraf nogle lyder:

– Du skal trives på jobbet. Gør du det ikke, skal du tale med chefen og kollegerne. Hjælper det ikke, skal du søge væk.

– Du skal bidrage til at alle føler arbejdsglæde.

– Sørg for at blive set og hørt.

– Sørg for en god balance mellem arbejde og fritid.

– Styrk hele tiden dine kompetencer – på den måde kan du også blive i stand til at bytte job med en anden hvis du føler dig låst fast.

– Dyrk dit netværk. Det er vigtigt at omgås mange mennesker.

– Dyrk kulturelle interesser – de betyder meget for din mentale sundhed.

– 30 minutters motion om dagen forebygger en masse problemer.

– Spis og drik med måde – og hvad du end gør: Lad være med at ryge. Intet andet er så farligt for dit helbred.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Klinikker i nærheden af dig