Kroppen husker – men ikke med ord!

Af: Jette Nielsen, fysioterapeut, Klinik for fysioterapi, Skærbæk

Foto: Colourbox

Livet og de udfordringer der følger med, sætter sine spor i kroppen. Har du været udsat for traumatiske oplevelser, kan de blokere for at dit nervesystem fungerer normalt. Kroppen kan blive låst fast i en slags stressreaktion – og her er ord ikke længere nok til at forløse; man må have kontakt til kroppens og hjernens ubevidste dele.

Hver gang vi udsættes for stærke psykiske påvirkninger, lagres oplevelserne i kroppen. Forklaringen er at finde i hjernen, som overordnet er delt i tre hovedområder: Den ældste del, hjernestammen eller ”krybdyrhjernen”, det nyere limbiske område, som vi har til fælles med andre pattedyr, og den nyeste del, hjernebarken, som vi mennesker er ene om at have.

Hjernestammen styrer vores instinktive og ubevidste funktioner, det limbiske system styrer de følelsesmæssige, og hjernebarken styrer vores bevidsthed – det der gør os klar over at vi er til, og gør at vi kan tænke abstrakt.

Kæmp, flygt eller frys

Når vi udsættes for noget voldsomt og uventet, er der ikke tid til at overveje forskellige løsningsmodeller og vælge bevidst. Derfor tager hjernestammen over: Vi reagerer instinktivt – ved hjælp af de samme mekanismer som eksempelvis en leguan ville bruge. Det er hurtigt, effektivt – måske endda livreddende. Vi trækker med andre ord på vores urinstinkter fra fortiden, hvor det gav god mening at bruge de såkaldte kæmp-, flugt- eller frys-reaktioner når vi følte os truede. Eksempelvis at kæmpe eller flygte når man mødte et rovdyr, eller ”fryse” – spille død – så man havde en chance for at blive valgt fra af rovdyret, eller måske kunne få en chance for flugt senere.

I dag er det sjældent relevant med kamp- eller flugt-reaktioner. Vi kan ikke kæmpe os ud af eller flygte fra f.eks. en trafikulykke, og bliver man udsat for overgreb af voldelig eller seksuel karakter, ser man ofte at ofret reagerer med at ”fryse” i situationen. På den måde holder man den energi man ellers ville bruge på at kæmpe eller flygte, inde i kroppen. Der sker en opspænding i nervesystemet – man kan sige at ens reaktioner er sat ”på hold” og venter på at kunne komme til udtryk.

Bearbejdning uden ord

Udsættes vi for voldsomme oplevelser, bearbejder vi dem ofte ved at snakke det hele igennem. Det er også godt – det løser bare ikke hele problemet. Vi kender nok alle til nogen der snakker og snakker om en voldsom oplevelse, men ikke rigtigt kommer videre. Det er der en naturlig årsag til. For da det er hjernestammen der har iværksat ”kæmp-eller-flygt”–reaktionen på den traumatiske oplevelse, er det nødvendigvis også den del af hjernen der skal finde ud af at truslen er væk igen – at faren er forbi.

Og denne del af hjernen forstår ikke ord! Den er udviklet længe inden mennesket fik sprog, og reagerer derfor slet ikke på de ord vi sætter på oplevelsen. En leguan ville også være helt upåvirket hvis vi forsøgte at forklare den dette og hint!

Kommunikation via kroppen

For at kunne trænge igennem til hjernestammen må man kommunikere gennem kroppen og nervesystemet. Der findes dygtige traumeterapeuter, ofte med en baggrund som psykologer eller fysioterapeuter, der arbejder med dette. De har teknikker og redskaber som kan hjælpe mange til at få det bedre. Men i lettere tilfælde kan også mere traditionel fysioterapi hjælpe. Det handler nemlig om at tale kroppens sprog – og det kan fysioterapeuter.

En helt enkel, men effektiv metode til at bryde en del af blokeringen efter et traume, kan være at patienten ligger på ryggen, mens terapeuten sidder ved hovedgærdet med begge hænder i et trygt greb om patientens baghoved. Nogle gange kan dette være hele behandlingen.

Det lyder enklere end det er i praksis. For patienten skal være tryg ved fysioterapeuten, så behandlingen indledes med en god samtale, hvor traumet indkredses, og hvor fysioterapeuten forklarer om behandlingsformen. Behandleren skal være meget tålmodig, men allervigtigst kunne finde roen og nærværet inde i sig selv, og samtidig sanse hvad der sker i patienten. Terapeutens indre ro vil nemlig hjælpe til et bedre behandlingsresultat. Også dette kan forklares i hjernen, hvor der findes såkaldte spejlneuroner, som gør os i stand til at spejle os i hinanden.

Lettelse og andre reaktioner

Patientens nervesystem bliver under behandlingen mere afslappet, og der kommer mere ro. Mange fortæller at de føler en stor lettelse indeni og er mere afslappede end de kan huske at have været. Det er ofte svært at sætte ord på, og det stemmer meget godt overens med at det gerne skulle være hjernestammens ordløse verden man har arbejdet med.

Der kan komme forskellige reaktioner på behandlingen, både fysiske og psykiske: Uro i kroppen, øget svedproduktion, forbigående hovedpine, gråd, træthed mv.

Som regel er der blot brug for 1-3 behandlinger, så bliver det muligt at komme videre med almindeligt fysioterapi. Er der tale om mere alvorlige traumer, vil decideret traumeterapi være nødvendigt.

Kroppen reagerer på traumatiske oplevelser

Har du været udsat for en traumatisk oplevelse, kan den ”sætte sig” i din krop og blokere for at dit nervesystem kan fungere optimalt. Typiske tegn er identiske med de kropslige symptomer på stress – kroppens såkaldt autonome nervesystem er nemlig ”i det høje gear”. Det kan f.eks. være:

– for højt blodtryk

– hovedpine

– muskelspændinger

– dårlig fordøjelse

– søvnproblemer

– depression mv.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Klinikker i nærheden af dig